Næsten pinligt at indrømme. Luften stinker af røg i hele huset. Og når man kommer hjem skal alt vaskes, tøjet, kroppen og ikke mindst håret. Det er næsten så luften jeg puster ud, lugter af røg. Hun lever stadig i det gamle Danmark. Hvor alle røg overalt, til og med i busserne! Utænkeligt i dag, men det var ikke ret lang tid siden, at bussen var delt i to, hvor rygerne sat bag i og os andre i den forreste del. Det var som en joke.
Nu skal hun på plejehjem, og skal vænne sig til at gå udenfor for at få sin smøg. Og mig og mine søskende skal sælge hendes hus. Ingen af os gider at bo der, hvor barndomsminderne trænger sig på. Vi har ikke penge til at betale os ud af det, så vi bliver selve nødt til at rense hendes hus fra nikotin og alle andre kræftfremkaldende stoffer. Hvad gør man? Jo – går på nettet.
Vi fandt en meget oplysende artikel hos OzonStockholm, hvor de skrev mere i detalje om, hvordan det hele skulle gribes an (på dansk). Vi blev nødt til at ordne beskyttelsesdragter, visir og masker, fordi det viste sig, at selve behandlingen, både vask af vægge og loft, udskiftning af materiale, støvsugning og ozonbehandlinger ville udløse et væld af giftige stoffer, mens man er i gang! Når alle vægge og loft var blevet vasket tre gange, var luften i huset meget fugtig, så vi lejede en affugter, fordi ozonen virker bedst i tør luft.
Jeg tror vi arbejdede i tre uger før vi var tilfreds, og ikke længere havde behov for maskerne. Det er også en del ventetid indregnet, for at ozonen skal fungere godt og det skal tørres og luftes ud i mange omgange. Så stod vi der, med et hus uden tapeter, uden træværk, uden gulvtæpper, uden køkkenindretning – nærmest et skal. Ejendomsmægleren var, trods alt, imponeret. ”Det er søreme et flot hus”, sagde han, ”med god beliggenhed. Jeg tror vi kan få ret mange penge i kassen!”
Vi fik flere millioner for huset. Mor, hun delte pengene op, så vi alle fik 1,5 millioner hver, og gemte 200.000 til sig selv. ”Til flere smøg”, sagde hun og gik ud til sin ryger-ven på plejehjemmet.