Begrebet er måske velkendt, men hvad indebærer det egentlig?

Efterspørgslen efter tilgængelig og billig mode har ført til masseproduktion af tøj i syntetiske materialer og med tildels giftige tilsætnings- og farvestoffer. Udslip af gasser og kemikalier under fremstillingen er en stor forureningskilde, og i tillæg kommer det, at tøj fremstillet af olie og petroleum ikke brydes ned i naturen. I stedenfor samles det bare op i enorme mængder og vil i sidste ende forurene jorden og grundvandet. 

Således er det vores ansvar at blive mere bevidste på, hvad det er vi køber, for at mindske klimaudslippene. Mange af os er opvokset med at shoppe modetøj hos de store kæder, men flere og flere blandt de yngste generationer er opmerksomme på problemstillingen og vil hellere handle sit tøj i genbrugsbutikker og/eller undgå kunstige fibre. Tal fra USA viser at så mane som 62 % fra generation Z (født efter 1995) foretrækker at vælge bærekraftige alternativer når de køber sit tøj. 

Hvordan reagerer modeindustrien på det ændrede fokus? Flere af de store kæder gør nu en indsats for at mindske udslippene og miljøaftrykket ved produktionen af deres varer, og der eksperimenteres også med genbrug af materialer. Men vejen at gå er lang. Selv med de forandringer der er gjort til nu, står modeindustrien for 50 % af alle klimagasudslip på kloden. Forskning indikerer at disse tal vil fortsætte at stige et stykke tid endnu, da efterspørgslen efter billig mode stadig øger. 

Det meste af det billige tøj der produceres er ikke lavet for at være holdbart, og vil efter kort tid ende op som skrald. I USA antager man at der hvert år smides 40 kilo tekstiler væk – per indbygger. De skiftende moder er ikke uden skyld; når mennesker føler et stadigt behov for at følge den seneste trend og jævnligt udskifte sin garderobe, er det normalt at et beklædningsstykke ikke bruges mere end maksimalt ti gange, inden det smides væk.  

En amerikansk undersøgelse viser at modeindustrien producerede dobbelt så meget tøj i perioden 2000-2015 som de gjorde i de foregående 15 år, og at gennemsnitsamerikaneren i samme periode købte 60 % mere end i 1985-2000. 

Næsten alt vores tøj indeholder en lille andel syntetiske fibre, som spandex, akryl, polyester og nylon. Uden disse meget fleksible syntetfibre ville tøjet ikke sidde lige så godt på kroppen; tænk bare på beklædningsstykker som tights og undertøj. Disse petroleumsbaserede fibre brydes en lille smule op hver gang de vaskes, og afgiver mikroplastik der forurener vores elve og vandveje. Når vi så også husker den mængde kemikalier der under produktionen skylles ud i naturen, er det ikke så underligt, at naturvernforbundet kalder modeindustrien for “fremstilling af giftigt affald”. 

Vi er blevet meget opmærksomme på hvad vi spiser og på at vi ikke skal bruge unødig emballage og engangsbestik. Er det ikke også på tide at vi tænker over hvad vi har på kroppen?