Her finder du mange af mine outfits. Der er lidt for en hver smag, da jeg elsker at overdresse, klæde mig ud og skifter stil med jævne mellemrum.

 Min overordnede stil gør brug af mange genbrugsfund og utrolig mange high-street mærker som H&M og ASOS. Jeg kan bruger timer på at finde items til nye, spændende outfits og jeg sætter en ære i at gøre det billigt, for så er der råd til noget lækrere en anden gang.

Jeg er bestemt ingen model, men alligevel skal i ikke gå glip af en foto-collage eller to, når jeg skal fremvise mine mange, alsidige outfits.

Jeg rydder jævnligt op i mit skab, og der bliver smidt ud med hård hånd, for så er der plads til noget nyt – og det er også derfor, at high-street er mere min boldgade, så har man jo råd til at skifte ud lidt oftere.

Mine outfits bliver nøje planlagt, og der er tænkt ned til mindste detalje –
Passer skoene med neglelakken? Passer denne læbestift til taskens pink detaljer? Hvor mange items ville denne bluse gå til? Hvilket look ønsker jeg at give mig i kast med i dag – parisian, retro, modern, festival-casual eller über-feminin?

Det hele afhænger af humøret og anledningen – og én ting er sikkert:
Jeg vil langt hellere være overdressed end at gå i et med væggen, og langt hen ad vejen er jeg altid en anelse over-the-top, men that’s how I like it!

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *