Ærligt, så føles det ret ensomt og kaotisk lige nu…

Det har taget mig en uge at få det her ned på skrift. Jeg plejer ellers godt at kunne fyre et så såbart indlæg ud på omkring 20 minutter. Måske er det fordi, at mange af de sårbare indlæg, som jeg har skrevet, allerede har været igennem en indre proces....

Lige der hvor skammen begyndte og mønstret blev dannet..

  Jeg har sådan en følelse af, at jeg skal forsvare mig selv overfor.. mig selv? Alt det omkring at føle skyld og skam, der skal jeg retfærdiggøre det overfor mig selv. Fordi jeg har ikke modtaget andet end rare, dejlige og positive beskeder, som gør mig glad ud i...

Jeg blev ikke den datter, som jeg drømte om…

Jeg drømte ikke om, at jeg skulle være hende, som skulle siden foran min mor og fortælle hende historie efter historie om mobning, spiseforstyrrelse eller overgreb. Det var ikke meningen, at jeg skulle være den datter, som kunne fortælle om dårligdomme og ubehagelige minder. Jeg ville gerne være hende, som...

Jeg er stadig fyldt med skam over det..

Jeg har virkelig forsøgt at vende og dreje det her emne i mig selv. Skulle jeg poste? Skulle jeg hellere lade være? Er det for ukonstruktivt? Fordi jeg er stadig vred og såret, men det fylder så meget. Det bobler op til overfladen indimellem. Jeg poster det, fordi jeg bliver...
Older posts