Det var svært, men jeg tilgav.

Tak for jer følgere!

 

Må jeg ikke godt lige have lov til at vie det her indlæg til jer, som følger med og som skriver de sødeste kommentarer???

Fordi hold op, hvor bliver jeg rørt nogle gange, når jeg åbner bloggen eller instagram. De kommentarer som i skriver til mig er med til at give mig motivation og lyst til at forsætte – selv på de hårde dage.

Jeg sad igår aftes og kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg skulle skrive til bloggen. Ind på telefonen poppede der flere beskeder op fra min seneste indlæg. Flere af jer skriver, at jeg er sej og modig. De to ting har jeg nok ikke altid gået og følt mig, men i får mig til at føle mig begge dele. Da jeg skrev mit første åbne indlæg tilbage i 2017, der var det virkelig med hjertebanken. Når jeg udgiver de svære indlæg i dag, så har jeg da haft lidt fnidder i kroppen over nogle af dem. Det er langt fra dem alle, som gør mig nervøs. Det handler rigtig meget om, at jeg hver gang har modtaget så meget ren kærlighed fra jer. Det er jer, som giver mig lyst til at forsætte med det og som giver mig modet til at eksperimentere med mine indlæg.

En del af fortjenesten, hvad der angår min udvikling er altså jeres. Jeg bruger bloggen som et pusterum for min kreativitet og mine følelser. Jeg har sjældent modtaget andet end søde ord siden jeg startede. Jeg bliver så glad, når i glæder jer til at se, hvad jeg nu har fundet på eller at i sender gode energier i min retning.

Engang imellem er der nogle af jer, som bliver kede af det på mine vegne. Måske fordi at jeg ikke har haft det let hele vejen igennem. Når jeg får lov til at dele det med jer, så betyder det hårde ikke så meget i det store billede. Jeg er så taknemmelig for at der bare er nogle som har lyst til at læse med, at i tager jer tid til at like, kommenterer og svare på mine ting. Jeg siger det ikke nok, men tak skal i have for at følge med i alt, hvad jeg laver.

Det gælder ikke bare de store følelsesmæssige indlæg, men det gælder helt klart også min sans for styling. Min styling er kun blevet mere modig over årene takket være jeres søde modtagelse og jeres forventninger til mig. Det er dejligt at opleve, at i elsker mine looks lige så meget, som jeg gør. Det er vildt at opleve nogle gange, fordi jeg prøver bare at være mig selv hele vejen igennem. Især den sidste tid har været viet til at dele ups and downs og jeres modtagelse af begge dele er helt overvældende.

Jeg bliver mere modig, fordi jeg føler, at jeg har et gruppe af følgere, som er der uanset om det går godt eller livet ramler lidt. Jeg er udenover glad og lykkelig for, at i er der.

Jeg bliver så glad, når i skriver at i har kunne bruge indlæggene til noget, at i føler jer mindre alene eller at jeg har givet jer modet til et eller andet. Det er det, som det hele handler om i sidste ende. Det er også derfor, at jeg deler så mange tankestrømme med jer, fordi måske hjælper det andre end mig? Jeg håber hvertfald, at uanset om det er stylingtips eller følelser, at det resonerer og giver inspiration. Jeg prøver bare at dele mine historier og være så ægte og oprigtig, som jeg kan være. Det tør jeg kun, fordi i tager så godt imod mig, som jeg er.

Så tak!


Her er bare nogle af dem, som jeg modtager:


 

 

 

 

 

2 kommentarer

  • Du fortjener hver og en af alle de søde kommentarer! :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver også stadig åndssvagt glad, af folks søde og sjove kommentare – især i de indlæg, hvor vi spørger ind til vores læsere – fx et indlæg, hvor de gav os deres navnehistorie, at læse alle de næsten 20 fine historier, var så hyggeligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det var svært, men jeg tilgav.