On my wishlist this year...

Mindre brok, mere taknemmelighed.

 

Note til mig selv i 2019 og resten af livet: Vær nu glad for, hvor du er og hvad du har lige nu og her.

Virkelig.


Jeg har brugt hele 2018 på at jagte drømmen febrilsk og fyldt med angst i kroppen for, hvad der måske ville ske og hvad der måske ikke kunne ske. Jeg er endelig nået frem til at trække vejret og bare være mig selv i stedet for. Jeg deler de indlæg, som jeg har lyst til uanset mængde af kliks og what not. Det samme gælder for instagram. Jeg har besluttet at blive ved med at lave indhold, som jeg er glad for og som jeg er stolt af. Så kan det være lige meget om der ryger 3 eller 100 følgere. Det betyder ikke noget i den store sammenhæng alligevel. Det er også lige meget, hvad de andre laver og hvordan det går for dem. Det er slut med at sammenligne sig med andre hele tiden. Jeg er jo mere end tal og annoncer. Jeg er jo mig.

Jeg har virkelig brugt meget af året på at drømme om alt det, som er ude i fremtiden og som jeg gerne vil opnå. Ikke at det ikke er okay at drømme, fordi det skal vi. Jeg tror bare, at jeg kom til at blive så fokuseret på fremtiden, at jeg glemte at tænke på nutiden. Jeg har inderst inde brokket mig over manglen på det, followers der forsvandt, at jeg ikke har en god økonomi lige nu og bla bla bla.

Men faktisk så har jeg det jo godt lige her, hvor jeg er. Jeg har mit eget værelse. Jeg har et godt forhold til mine forældre, så jeg har lyst til at se film med dem i stuen og gå tur med dem om søndagen. Jeg har nogle der passer på mig. De giver mig mad til maven, tag over hovedet og kærlighed hele vejen rundt. De støtter mig i at opnå mine mange drømme og de trøster mig, når det hele føles lidt frustrerende. Jeg har det jo ret godt. Jeg har fået en mulighed for at gøre, hvad jeg vil og have frihed , så hvorfor brokke sig over det.

Jeg tror, at jeg endelig er nået dertil, hvor jeg vil tillade at der kommer et naturligt flow i tingene i stedet for, at jeg er så fokuseret på min præstation. Jeg har været så fokuseret på at nå særlige læsertal, followers på insta og likes på billeder. Jeg har været så bange for at Bloggers Delight ville rive min kontrakt i stykker, hvis ikke at jeg gjorde det godt nok. Jeg har banket mig selv i hovedet over ikke at være god nok til det her arbejde eller præstere nok. Jeg har siddet med hjertebanken i sofaen, fordi jeg ikke syntes, at jeg havde gjort nok.

Jeg har gjort det godt i år. Jeg er taknemmelig for alle dem, som har lyst til at følge med. Jeg har fundet en dejlig boble på instagram, hvor jeg har nogle gode mennesker, som støtter mig uanset om de har mødt mig eller ej. Jeg modtager dejlige beskeder, uagtet om jeg har klaret mig godt eller “dårligt”. Jeg modtager så meget kærlighed. Jeg har fået nogle gode veninder i løbet af tiden på SoMe og jeg er kommet tættere på nogle af de andre mennesker i mit liv. Jeg er pt. sammen med den sødeste mand, som hepper på mig og har gjort det længe. En som ikke ser det som en konkurrence mellem os, fordi vi kan og vil forskellige ting, men som bakker mig op i alle mine drømme og aspirationer. Jeg modtager kærlighed og støtte hele tiden, så hvorfor brokke sig hele tiden? Eller måske ikke så meget brok, men mere at slå mig selv oveni hovedet, fordi jeg aldrig gør det godt nok. Men jeg gør det nu ret godt alligevel.

Nej, jeg er ikke der, hvor jeg gerne vil være endnu, men det er på vej. Det er jeg optimistisk omkring. Jeg har det også godt lige her og nu. Lykken kommer jo ikke udefra eller fra andre. Den kommer ikke når der er en kampagne eller når der er penge til en lejlighed i fremtiden. Det må jeg selv skabe.

Den næste tid kommer til at handle om, hvad jeg har lyst til. Så fuck tal og præstation, fuck det at skulle forsøge at være noget bare for at være det. Nej, jeg vil bare gerne gøre det fra hjertet og dele indlæg med jer, fordi jeg har haft lyst til det. Ikke fordi jeg følte mig nødsaget.

Jeg tror endelig, at jeg er på vej tilbage til, hvad det hele drejede sig om. Det hele startede med min passion for at skrive, at dele ud af mine interesser for mode, beauty og styling. Det handlede om at være sårbar, ærlig og vise vejen gennem det hele, mens det sker.

Jeg har allerede læst flere indlæg igennem fra 2017. Tænk, hvad der er sket fra 2017 til 2018 og hvad der er sket med mig fra 2018 til 2019. Det er en helt anden Louise. Jeg er stærkere. Jeg er mere modig. Jeg står mere ved mig selv og jeg tror mere på, hvad jeg gør er det rigtige.

Jeg siger hvertfald tak for al støtten, kærligheden, likes, læsninger, kommentarer og beskeder. Jeg siger tak for muligheden i at kunne udleve mine passioner og at have en platform, hvor der er nogle der følger med.

Jeg lover ikke, at der aldrig kommer til at være brok igen, men jeg vil virkelig prøve at tro på det denne gang. Tro på at med hårdt arbejde, dedikation og optimisme kan alt lade sig gøre. Selv for mig.

 

Lad der ske det, som der skal ske.

 

Og vigtigst af alt, så har jeg faktisk lyst til at lave det her igen, sådan helt inde fra hjertet og ned i maven.

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

On my wishlist this year...