Men hvor er hjem så?

New beginning. Who dis?

Ja, det er nok ikke sidste gang, at jeg kommer til at sige det. Det er dog for alvor noget, som jeg har tænkt mig. En ny start. En ny begyndelse.

Jeg har virkelig længe gået med drømmen om at fuldtidsblogge og -influence. Det gør jeg sådan set stadig, men denne her gang der vil jeg gerne gøre noget ved det. Jeg har allerede kastet alt, hvad jeg havde i hænderne for at komme igang, men det er bare ikke nok i sidste ende. Jeg bliver nødt til at få spidset albuerne lidt og tage mig selv seriøst. Måske fordi jeg tit ender med at træde mig selv lidt over tæerne af, at det hele føles lidt pinligt og kan det nu gå. Hvad med fremtiden? Hvad med uddannelse? Hvad med hvad andre tænker?

Jeg har i nu fem måneder siddet hjemme foran skærmen. Jeg har arbejdet, men jeg har godt nok også sovet lidt i timen. Jeg har sat det hele på standby, da jeg fik min kontrakt hos Bloggers Delight. En kontrakt som jeg er stolt af og som kommer til at åbne døre. Samtidig har jeg bare glemt, at jeg stadig er den, som skal arbejde for at opnå nogle resultater. Det er ikke dem, som udelukkende skal arbejde for kampagnerne og annoncerne. Nej, jeg bliver nødt til at vise mig selv og vise at jeg virkelig mener det. Konkurrencen er benhård. Der er så mange dygtige mennesker i denne her branche. Mennesker der knokler dag ud og dag ind for det, som de har opnået.

Så nu har jeg sat kampen ind for at bevise overfor mig selv, at jeg godt kan det her. Jeg ved nemlig, at jeg er stærk og dygtig nok til det, men det ved verden jo ikke nødvendigvis også. Det er noget, som jeg bliver nødt til at lave mit benarbejde omkring. Så da jeg vågnede i morges var det med en nyfunden glæde til mediet, hvorfor jeg overhovedet begyndte på det og hvad jeg skal til at gøre bedre nu. De sidste fem måneder har ikke været spildt, men niveauet skal op nu. Jeg skal ud. Så dagen har budt på ideer hele vejen rundt, mens jeg har danset til “I’m still standing” og “I’m coming out”. Fordi selvom at drømmen føles svær at opnå eller tingene ikke lige går efter mit hoved, så er det ikke fordi, at jeg har tænkt mig at bakke ud. Jeg ved, hvad jeg vil. Jeg ved, hvad jeg går efter og jeg ved at det er muligt. Det kræver tid, tålmodighed og hårdt arbejde. Det kræver at kunne tage et afslag indimellem, men midt i det hele, så vil der også være det ja, som man har brug for.

Min brystkasse føles lettere. Jeg kan trække vejret igen. Det er det her, som jeg vil. Det er det her, som jeg brænder for helt ind i det inderste af knoglerne. Det havde jeg bare glemt for en stund. Jeg har så meget på hjerte, så meget jeg gerne vil sige og så meget jeg gerne vil lære.

Så jeg rykkede alt op omkring min instagram. Gamle billeder blev fjernet og et nyt tema begyndte. Ikke, at det er den store revolution set udefra, men indeni så er jeg langt mere stolt af det, som jeg er igang med nu end før. Det er bare pænere og meget mere mig nu end nogensinde før.

Jeg har besluttet mig for at tage ansvar for mig selv. Jeg har tænkt mig at holde hovedet oppe uanset, hvor mange nej’er der kommer, fordi et eller andet sted mellem dem, så kommer der sikkert en masse ja’er og dem er jeg så klar til.

Indrømmet, er hele det her projekt ikke gået helt, som jeg havde planlagt. Måske fordi man ikke rigtig kan planlægge det og det ved jeg så nu. Så jeg har lavet nogle ændringer, skiftet taktik og har en kampgejst der siger spar to.

I’m still standing!

Besøg gerne den “nye” Instagram: @frk.mejer

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Men hvor er hjem så?