En update på øreoperationen...

Frøken “dårlig til det der dating”…

 

Jeg tror, at jeg er kommet frem til konklusionen af, at jeg er virkelig dårlig til at date. Jeg leder egentligt ikke efter en kæreste eller føler mig desperat i forhold til “om der nogensinde er nogen, som vil kunne lide mig.” Jeg har Tinder liggende som en baggrundsapp, som åbnes hvis jeg keder mig eller vil sondere datingterræntet. Jeg er bare ikke specielt ferm til hele datingverdenen. Der går lang tid mellem nye mænd, da jeg bruger meget energi hver gang. Hele processen hvor man mødes, lærer hinanden at kende og måske allerede der går hver til sit. . Jeg er ikke hellig, da jeg nok også selv blevet meget hurtig til at sortere fra, hvis ikke samtalen siger man noget på Tinder, så har jeg også selv været skyldig i, ikke at svare tilbage eller gå videre til det næste. Det er en verden, som giver mulighed for at tage en beslutning meget hurtigt.

Nogle gange snakkes der om at se hinanden igen og så er der en god chance for, at der ikke gør eller måske får man en SMS efter tre-fire ugers tid. Er det sådan man gør det? Fordi jeg forstår det ikke? Jeg har prøvet at tage skeen i den anden hånd og forsøge at stable noget på benene, tage intiativ og gøre noget aktivt i stedet for bare at sidde, men selv der, synes jeg at den ender med at fade ud, når den anden part virker sådan lidt “meh”. Jamen, hvorfor forsøge at ses, hvis man har en “meh”-følelse? Hvornår skulle den “meh” ændres til “wow”? Det er jo også okay, hvis ikke man følte den – ingen grund til at forcere noget.

Jeg tror, at det hvor jeg bliver mest forvirret er i forhold til, at hvis man gerne vil ses igen, hvorfor gør man så ikke noget for det? Hvorfor planlægger man ikke noget og hvorfor investerer man ikke noget tid? Det giver ikke mening i mit univers, hvis man skal lære hinanden at kende over fem-seks måneder, hvor man har set hinanden tre gange og først det finder ud af, at det ikke gik. Det er da spild af tid. Af alles tid. Jeg er selv sådan en person, som engagerer mig i én person ad gangen. Har jeg en date, så er det den person, som får mit fulde fokus. Tinder slettes ikke, men jeg bruger den ikke. Jeg mener ikke at gøre det på eller anden creepy måde i forhold til at det så skal være mig og ham. Jeg forventer ikke standby fra hans side af, men hvis daten går godt, så håber jeg da på, at jeg bliver en priotering i forhold til at lære hinanden bedre at kende, så man kan se, hvad det fører til. Det er også helt okay, hvis ikke det går. Jeg føler lidt, at hvis der er interesse fra min side, så står jeg lidt på standby. Jeg søger ikke videre imellemtiden og derfor bliver jeg forvirret, hvis man hører lidt sporadisk og signalerne er all over the place. Jeg har svært ved at forholde mig til det. I de snart to år, hvor jeg har været single, har jeg været på flere first dates end de dates, som gik videre til runde to eller tre. Det har været en blanding af alt muligt fra begge side. Jeg taber hurtigt interessen, hvis ikke man gør noget for at vise, at man synes hinanden er spændende. Jeg ved ikke, om det er mig, som er helt ude af den eller om jeg bare ikke forstår the dating game. Jeg tror, at det er mig. Jeg ser datingprogrammer, hvor de lyder til at have haft det hyggeligt og alligevel kan de ikke finde ud af at komme videre derfra. Måske er jeg så farvet af film og Sex & the City, at jeg bare har et andet syn på det. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at dating indtil videre ikke rigtig har bragt noget med sig – andet en total forvirring og en usikkerhed omkring, om jeg gjorde noget forkert.

Jeg tror bare, at jeg er et menneske, som er lidt enten eller, når det gælder følelser og commitment. Sådan mere generelt. Jeg er enten all in på, at man finder ud af det med hinanden. I forhold arbejder jeg virkelig på at holde sammen og løse problemer. Jeg græder til film og reklamer, som om jeg kan mærke deres følelser ind i sjælen. Eller også er jeg helt lukket ned, hvor jeg mister interessen helt. Jeg er sådan en ekskæreste, som er så færdig efter et forhold. Der er ikke mere at hente hos mig. Eller også kan jeg se et program, hvor man burde føle en masse, men der er jeg helt tom. Det er lidt en kontakt, som enten er ON eller OFF. Der er ikke nogen lysdæmper på mig – der er fuldt shine eller mørkt. Så hvis jeg viser interesse, så er den også ægte og ikke til at tage fejl af. Hvis ikke jeg følte den efter en date, så plejer jeg også at give en melding.

Jeg er heller ikke god til de ting, som jeg ikke føler fik en afslutning. Fordi hvor er jeg så henne i den relation? Kan jeg tillade mig selv at afslutte det, men det er måske også lidt hårdt. Var der overhovedet noget at afsutte? Jeg er generelt et menneske, som har brug for informationer og at vide, hvad der sker rundt om mig, for at jeg kan forholde mig til det. Jeg har det bedst, når tingene er planlagt og jeg ved, hvad jeg skal og hvad der foregår. Jeg er åbentlyst ikke ret god til det mere spontane, åbne datingliv, hvor man måske ses, måske ikke ses, måske får en SMS, når man ellers troede at det var løbet ud. Jeg siger ikke, at man enten skal være kærester eller ikke, men i min verden investerer man lidt tid i hinanden for at se om det bliver til noget eller ej, for hvis ikke, så er man jo ikke interesseret nok – så er der ingen grund til at spilde egen til eller andres tid. Der er så mange stadier og gråzoner, hvor man ikke engang ved, hvad man er til hinanden.

Jeg har ikke rigtig nogen åbenbaring af lærdom her. Ikke andet end at jeg prøver at navigere i det, prøver at lære af oplevelserne hele tiden og samtidig også holde fast i mig selv og den person, som jeg er. Jeg prøver at blive bedre til selv at kommunikere, at sige “hey, jeg er forvirret, hvad sker der?” og samtidig har der også været tidspunkter, hvor det spørgsmål bare aldrig syntes at passe ind i en samtale.


Har i noget til indlægget – oplevelser, kommentarer eller noget tredje, så tøv ikke. Jeg ville elske input, da dating er noget af en jungle. Sig endelig frem!


 

2 kommentarer

  • Ditte

    Årh join the club gurl. Jeg har det på samme måde. Vil virkelig gerne have klare linjer, så jeg ved, hvad jeg kan forvente. Jeg prøver lige nu at sigte efter “stjernerne”, da jeg har været på så mange dates, hvor jeg nok ikke har været helt interesseret, men nød at møde et andet menneske og komme ud. Jeg er total ærlig, så det må min date også forvente, men prøver også at føle stemningen, så jeg ikke dræber spændingen ved at vente på den andens svar og spille spillet. For der er vel et spil? 🤔 åh What a struggle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Du har så evigt ret, det er nemlig et spil og jeg tror ikke, at jeg har fået spillereglerne med i min pakke. Jeg er bare glad for, at jeg ikke er helt alene omkring det! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En update på øreoperationen...