Operationsfnidder, kvalme og panik..

Jeg føler mig lidt som en fiasko..

Ærligt, så er jeg inde i en tid, hvor jeg føler mig lidt som en fiasko og hvor jeg endnu mere skal holde fast i min drøm. Jeg ved godt, at intet er statisk og følelser kommer og går, men jeg står lidt med en forvirret fornemmelse indeni. På den ene side er jeg sikker på, at jeg er på rette vej og på den anden side er jeg stresset helt ud i knoglerne. Jeg ved, at jeg har ambitionerne og drivet til at være selvstændig. Samtidig så synes jeg, at uvisheden og uroen fylder meget mere end glæden på nuværende. Jeg har en mavefornemmelse, som siger at jeg bare skal keep it cool og forsætte med det, som jeg allerede har søsat. Omvendt, så er der også en del af mig, som bare tænker, at det ville være lettere at blive ansat under nogle andre.Så ved man altid hvornår og hvordan der kommer penge ind på kontoen. For lige nu kommer der ingenting. Som i ingenting. Jeg prøver at holde mantraet “Det kommer alt sammen. Det kommer alt sammen.” inde i mit hoved. Jeg har satset alt for at gøre det her og jeg har skrabet alt frem fra kistebunden for at kunne udleve det her. Jeg har lidt igen, men det slipper snart op og hvad skal der så ske? Skal jeg så droppe det eller skal jeg forsætte det? Når der at komme noget inden eller hvordan kommer livet til at se ud?

Jeg ved det virkelig ikke. Jeg ved kun, hvad min mavefornemmelse siger mig. Jeg føler alligevel ikke, at jeg gør nok. Jeg er på instagram 5-6 timer om dagen. Jeg skriver på et projekt ved siden af bloggen. Jeg tager billeder til instagram og jeg prøver at få lavet så meget, som jeg nu engang kan komme til. Jeg sidder alligevel lidt med en følelse af, at jeg bare er gået hen og blevet vildt doven. Jeg sover alt for længe. Går alt for sent i seng, fordi jeg ikke sover så godt for tiden. Men alligevel står jeg jo op, lægger makeup, går ud af døren og jeg arbejder. Jeg føler, at jeg burde gøre mere, end jeg allerede gør i forvejen. Jeg vil gerne vise eventuelle annoncører og verden udenfor, at jeg virkelig gerne vil det her. Jeg vil gerne vise alle, at jeg mener det helt ind i sjælen og at jeg virkelig brænder for at skrive, tage billeder og forhåbentligvis også inspirere andre. Jeg har så mange ideer og drømme, at det ville være hjerteknusende, hvis ikke, at jeg fik realiseret dem på et tidspunkt. Jeg bliver nervøs, hver gang at jeg skal fremvise statistikker eller tal, fordi jeg ved ikke, om jeg har gode nok resultater eller er god nok til at nogen ville bruge mig som deres repræsentant.

Alligevel prøver jeg også at huske mig selv på, at jeg first of all har sat mig selv i denne her situation, at jeg gerne vil det. Second of all så er der altså også rigtig mange andre, som der er sprunget ud som selvstændige og har knoklet vildt længe for at få det liv, som de har i dag. Jeg tror bare, at jeg glemmer deres proces, fordi vi så sjældent snakker om det undervejs, men mere fokuserer på alle de fede resultater. Denne her vej er ikke en walk in the park. Der er så meget tvivl, som kryber sig op omkring mig og som virkelig gør mig bange for, om jeg har taget det rigtige valg og om jeg kommer til at kunne gemmenføre det. Der er også angsten for at fejle, fordi hvad skulle der så ske? Jeg har ingen plan B. Jeg har vitterligt ingen ide om, hvad jeg skulle lave, hvis ikke jeg skulle gøre det her. På ingen måde. Ikke engang en lille ide om. Jeg ville være så lost, hvis ikke at jeg havde bloggen, min instagram og mine andre skriblerier.

Jeg føler mig nogle gange som en vinder af verden og andre gange sidder jeg med følelsen af at være en fiasko. Der har ikke været én eneste kampagne siden, at jeg blev signet. Jeg har ikke gjort noget ud over det sædvanlige og jeg knokler hver eneste dag i en eller anden grad. Jeg er sikker på, at det hele vender lige pludseligt og alt godt kommer til den der venter. Så jeg venter. Jeg venter på kampagnerne og imellemtiden vil jeg knokle videre på min instagram og gøre mit allerbedste. Jeg forsøger altid at være den bedste udgave af mig selv. Jeg tror inderst inde under al usikkerheden, at jeg godt kan finde ud af det her og at jeg kommer til at gøre det ret godt. Det her føles som mit kald og min hylde. Jeg har fundet hjem, men det hjem indeholder også en hulens masse indre usikkerhed for at være god nok. Men altså.. Sådan en følelse står de fleste mennesker nok i engang imellem. Det er uundgåeligt og det er tvivlen nok også.

Nå, men mit rant af usikkerhed er ovre nu. Eller for denne gang. Lad os være ærlige. Jeg kommer til at brokke mig igen. Jeg forsøger at forholde mig optimistisk og ikke lyde som en klagefest. Jeg bliver bare så pinlig over mine egne følelser indimellem. Men jeg har også oplevet en masse godt over den sidste tid og ting udvikler sig jo. Jeg skal nok blive lidt bedre til at fejre de små sejre i stedet for altid at være så kritisk. Jeg føler sjældent, at jeg gør nogen som helst godt nok. Men det går alt sammen. Det plejer det jo.

2 kommentarer

  • Jeg sagde selv mit job op får at forfølge drømmen om at leve af at blogge, og det er hårdt til tider at se vejen. Men hvis man først har taget beslutningen er der jo kun en vej frem. Hver fejl er en lektie, og hvis man virkelig går fokuseret efter noget er jeg slet ikke i tvivl om at man vil lykkes 🙂
    Evt. gå ind og læs under min kategori coaching. Jeg er ved at tage et coaching forløb som handler om at nå sine mål, og hvordan man overkommer div. forhindringer på vejen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh hvor bliver jeg ked af at læse, at du har det sådan.. Kan godt forstå at det er hårdt når der ikke kommer penge ind på kontoen, men jeg er sikker på, at det nok skal komme! Beyoncé blev jo heller ikke Queen B over night 😉 Du gør det så godt, det skal du bare blive ved med, smukke! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Operationsfnidder, kvalme og panik..