Hvem gider en brystløs, frigid slut?

Birthdayprep, brunch & bubbles…

Så er der kun 17 dage til at jeg fylder 23 år. Jeg har besluttet mig for at det skal fejres på en dekadent måde, men ikke fordi at vi skal være ret mange. Jeg har ikke engang lagt planer på selve dagen, men lørdagen inden kommer den nærmeste familie forbi. Jeg har virkelig gerne ville have min champagnebrunch i år. Det kom lidt i kølvandet på, at jeg var på Champagne Cruise med en veninde, hvor vi spiste brunch og drak mimosaer. Jeg var klart fan af konceptet. Vi bliver ti styks i det hele og jeg har det bedst med, når vi ikke er så mange. Det handler mest om, at jeg godt kan lide at være nærværende og få snakket med de andre. Jeg har aldrig været god til store arrangementer og dengang jeg fyldte 18 år, der valgte jeg den store fest fra med shots, strippere og røgmaskiner. Der blev holdt for hele familien i haven og så var jeg ude og spise på selve dagen. That’s it.

Så lige nu sidder jeg og planlægger brunchideer til menuen og gennemgår, hvordan det skal anrettes, serveres og hvordan der skal dekoreres. Jeg vil gerne have den ultimative bloggerdag fyldt med ligegyldige ting som guldballoner og pink mig her og der. Temaet for brunchen er “Think Pink”, så der vil være rigeligt med glimmer og pink på bordet, i menuen og ikke mindst mit outfit. Det er nemlig også allerede in the making.

Jeg har altid haft lidt en evne til at gå all in på noget, når jeg først har fået en ide. Sidste år afholdte jeg en Great Gatsby fest for nogle veninder fra litteraturstudiet. Temaet var Fitzgeralds klassiker, fordi historien foregik i 1922 – og frøkenen her blev jo 22, så det passede perfekt. Jeg researchede mad og drinks fra 1920’erne, gennemlæste bogen igen for inspiration og der var virkelig tænkt over detaljerne. Normalvis er det min storebror, som har fået æren af brunch, fordi han har fødselsdag i vinterhalvåret, hvor det bliver mørkt tidligt og dem, som gerne vil køre inden det bliver mørkt får chancen for det. Men i år bliver det også mit år til brunch og jeg har tænkt mig at gå all in igen. Jeg har spist på Mad & Kaffe, Sidecar, Café Livingstone og generelt researchet lækre brunchsteder og hvad de smider på tallerkenen. Så det bliver altså en omgang bloggerbrunch med det simple formål, at det også skal se godt ud på billederne. Jeg var lige ved ikke at få min brunch, fordi planlægning var en træls type, men det endte med at lykkes og nu kan jeg virkelig nørkle med det. Der skal printes menuer ud, som skal limes på de rigtige stykker karton, der skal afprøves smoothiebowls og der skal købes pynt til både bordet og rummet. Jeg elsker sådan noget her, det giver mig en eller anden underlig ro. Det er nok listerne, planlægningen og det med at være organiseret. Jeg hygger mig mindst lige så meget med planlægningen, som på selve dagen. Jeg står også ret tit for det meste selv, fordi det er overskueligt og fordi at jeg godt kan lide at tutte rundt med det hele.

Fødselsdage har altid været lidt af en blandet fornøjelse i min verden. Jeg tror, at jeg på den ene side har alt for høje forventninger til selve dagen og til hele konceptet. Så jeg har fundet mig selv skuffet mere end et par gange. Ikke fordi at de andre ikke har levet op til at holde en fødselsdag, men fordi at jeg har haft en eller anden særlig ide inde i hovedet, som nok var umulig at indfri for nogen. Jeg øver mig i at tænke anderledes og bare nyde dagen for, hvad det er. Jeg gør mit for at gøre det til en dejlig dag, hvor jeg kan hygge og have det rart med nogle gode mennesker, men det behøver ikke at være en hel parade af glimmerstøv og sange. Mine allerbedste minder er egentlig at ligge om morgenen og vente på, at min mor, far og bror skulle synge fødselsdagssang. Jeg var altid vågen lang tid før og sidste år stod jeg endda op før dem. Men det bedste var vores hunde. De kom hoppende ind med flag i munden, så man nær fik prikket et øje ud og blev hoppet i maven (som om at man ikke havde morgenkvalme i forvejen). De kunne stadig et eller andet. Det var traditionen, at de skulle være med. Vores ældste hund, Kiki, endte altid med alle sammens flag i munden, fordi hun brugte mere tid på at stjæle dem end noget andet, mens vores yngste, Cilla, bare så forvirret ud. De kaotiske morgener, hvor man ikke engang kunne høre, hvad der blev sunget, fordi vores sangstemmer ikke er de smukkeste i verden, men det var traditionen. De samme rundstykker hvert år, gaver ved morgenbordet og den der hygge. Det er det allerbedste, fordi man er sammen og man nyder det lige lidt ekstra den morgen. Dagen er ikke helt gået i gang endnu. Åh, gud altså. Jeg bliver helt emotionel bare af at tænke på de hundebasser.

Men nu vil jeg komme videre i dagens planlægning og måske tømme en Søstrene Grene for pynt og små dimser, som jeg ikke har brug for alligevel. Der er to uger til at vi holder fødselsdag, men jeg er godt i gang og jeg har haft det in the making siden maj, men sådan er jeg og sådan vil jeg nok altid være. Jeg er også typen der inviterer til et tidspunkt og kigger ud af vinduet, når klokken har ramt det, fordi jeg er klar med alting. Det kan nok godt være lidt anstrengende at være min gæst nogle gange, men jeg gør helt klart en indsats og det skal jo også være hyggeligt i sidste ende.

Hvad er dit allerbedste fødselsdagsminde?

   

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem gider en brystløs, frigid slut?