Et styks ny nej-fase - nok mest nej tak til mænd.

Sommerhus, myggestik & no lipstick..

Denne her uge har bydt på mange skønne ting. Jeg har virkelig nydt noget tid på stranden og ikke mindst fik jeg også mødt en veninde i København. Det er virkelig sjovt, hvordan det at følge hinanden på instagram kan få en til at få et tilhørsforhold til hinanden. Når det så ovenikøbet ændrer sig til at man mødes og lærer hinanden at kende. Jeg har fulgt Michelle i et godt stykke tid. Vi mødtes første gang til Hunkemöller Blogger Awards og denne her gang skulle vi lige snuppe nogle billeder af hinandens outfits og ellers bare snakke. Vi gik igennem gaderne og endte med at tage lidt billeder ved Statens Museum for kunst. Vi smed fødderne op i springvandet ved museet og snakkede videre om alt muligt mellem himmel og jord. Jeg havde en følelse af, at vi havde kendt hinanden længe og at det var så naturligt at ses. Det er ikke første gang, at jeg har fået venskaber gennem blogging/instagram, da jeg også mødte søde Nikoline gennem et interview til min blog. Det er virkelig rart at møde nogle, som man deler fælles interesser med.

Fredag pakkede jeg en taske og tog i sommerhus med nogle venner. Det ligner ellers ikke rigtig mig at smide, hvad jeg har og tage afsted med en taske af det mest nødvendige. Viben var bare dejlig rolig og det vigtigste i min pakning var nok de flaske vino, som jeg havde lovet at tage med. Jeg trængte på en eller anden måde til at komme væk. Det var rart at nøjes med at smide en slå-om nederdel rundt om mig, lave en rodet knold og smide læbestiften for et par dage. Normalt har jeg så travlt med, at jeg skal se ud på en særlig måde. Her var det bare så ukompliceret. Bilturen derop var fyldt med vinden fra de nedrullede vinduer og musik. Selvom at det ikke var langt fra, hvor jeg bor henne, så var udsigten over vandet bare noget af det bedste at vågne op til. Jeg troede ikke, at jeg ville blive alle tre dage, men tiden gik bare sin egen gang og det føltes så naturligt. Jeg tror sjældent, at jeg har grint så meget, som jeg gjorde denne gang. Det kan godt være, at jeg fik en million myggestik på benene, men det var det hele værd. Den ene formiddag ventede jeg på, at vi blev klar til at tage til vandet. Jeg fandt nogle kort frem og lagde en 7-kabale. Jeg kan ikke huske, hvornår at jeg sidst har gjort det. Det var et flashback til alle de gange, hvor jeg enten har siddet i min families sommerhus eller på en ferie. Jeg eksklamerede måske også “Ej, hvor er det hyggeligt” lidt for højt, men det var det virkelig. Jeg hoppede på trampolin, som da jeg var 13 år og jeg var forpustet af henholdvis at grine og hoppe efter sølle fem minutter. Men det var sjovt. Det var sjovt at kigge på stjerne og prøve at få vejret igen.

Telefonen blev brugt minimalt, intet TV og ellers bare musik, vino og diverse spil. Jeg tror nogle gange, at det er så let at blive hevet ind i en whirlwind af, hvad man skal og hvad man gerne vil. Jeg tager godt nok mig selv i for tiden at være til stede i nogle af mine ting og selvom at der er fremskridt, så er jeg aldrig helt tilfreds. Jeg er bare ikke ret godt til at rose mig selv eller at være stolt af fremgangen, fordi jeg stresser altid over det næste. Jeg fik min kontrakt, men hvad så med annoncørerne? Vil de arbejde sammen med mig, hvornår kommer der en opgave? Jeg bekymrer mig hele tiden over, hvad der skal ske og hvad der måske ikke skal ske. Jeg gør sjældent noget uden at jeg har prøvet at regne det ud fra alle vinkler. Det gælder alt i mit liv. Alt hvad der kan gå galt og alt hvad der kan gå godt. Episoder gennemgås helt ned i de mindste detaljer, fordi jeg skal være sikker på, at jeg gør det rigtige og at jeg har styr på det hele. Jeg tror, at det er sjældent, at jeg bare er, hvor jeg er, fordi jeg altid sidder og analyserer og reflekterer over ting i fortiden, som jeg skal have lært nok af til næste gang. Det skal give nok læring helt ned i de små detaljer, så jeg kan gøre det bedre. Jeg driver mig selv på hele tiden at blive bedre. Jeg havde nok også af den grund brug for turen i sommerhuset mere end jeg først lige havde troet. Der var mest af alt bare plads til at være lige der og ikke tænke så meget over instagramfollowers, blogindlæg og andet. Jeg havde tid til at falde lidt ned og måske holde lidt mere ferie, fordi det har jeg ikke rigtig. Jeg bruger alle dage på at sidde foran computeren og forsøge at skrive et eller andet eller også tage billeder til instagram. Det gør mig ingenting, fordi jeg elsker det. Det er helt klart en platform, hvor jeg hele tiden udfordres til at være kreativ og se muligheder i alting. Det smelter sammen med min fritid, fordi jeg kan sagtens lige gøre noget, mens jeg ser en serie eller noget andet.

Der var bare noget virkelig rart over at bade klokken 3 om natten, fordi det var, hvad vi havde lyst til inden sengetid. Det var skønt at svømme rundt i det lune vand, mens fuldmånen stod ned og gav genskær. Det hele virkede så ukompliceret og når man er sammen med mennesker, der snakker når de har lyst til de og lader være, når der ikke er noget at sige, så føler man sig automatisk bare mere afslappet. Der er ikke så meget, som man skal tænke over. Der er plads til at jeg kan være mig selv. Det var dejligt at stå op før alle andre, sørge for hundene havde det, som de havde brug for, for så at sidde og kigge på vandet i en halv time uden at fjerne blikket eller sige noget.

Jeg er ikke ligefrem et naturmenneske eller et menneske, som er ret god til ikke at have 17. ansigtsmasker, rutiner og produkter. Jeg har altid lige lidt for meget med og lidt for mange outfits med, men why even bother? Det er jo ikke det, som betyder noget i sidste ende.

   

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et styks ny nej-fase - nok mest nej tak til mænd.