Overspringshandlinger, hykleri & Instagram-image...

Interview: Vintagevidunderlige Ditte Jochumsen…

 

Jeg har fulgt med hos Ditte i et godt stykke tid efterhånden. Jeg er helt betaget af vintagestilen, som er så gennemført, men samtidig er der også bare en skøn personlighed bag tøjet. Der er virkelig plads til at være uhøjtidligt, selvironisk og have det sjovt med de ting, som der sker rundt omkring. Vi mødte hinanden for første gang sådan face to face til Vintage Garden Party i Tivoli i år. Der har været flere gange, hvor vi har været i samme rum, men der har vi simpelthen været gået forbi hinanden eller lavet forskellige ting. Det var sjovt at få sagt ansigt på sådan for alvor. Især fordi vintagefællesskabet her i Danmark er ikke ret stort, når det kommer til stykket og det har været sjovt at lære flere af dem lidt bedre at kende.

Jeg har været så heldig også lige at udfritte Ditte omkring nogle forskellige ting. Vi snakkede lidt om udviklingen fra alternativ til vintage, at være feminist nu, hvor man klæder sig som en fra 1950’erne og gode råd at leve efter. Efter at have læst svarene igennem, så var det tydeligt, at vi ligner hinanden helt vildt meget. Det kunne lige så godt have været mig, som havde svaret på mine egne spørgsmål, men det er altså søde Ditte.

Dittes insta & blog. 

 

Du startede i det mere alternative i ungdomsårene, hvad var det, som fangede dig ved den genre? Og hvordan udviklede det sig?

Jeg har altid været fascineret af det alternative og lidt skæve. I mine unge teenageår begyndte jeg at lytte meget til grunge, rock og pop-punk, hvor jeg netop blev draget af det alternative, men også i høj grad af det at turde gå imod strømmen og gøre lidt oprør. Som teenager har de fleste en trang til at ”høre til” et sted, og her faldt det mig naturligt, at gå klædt i stil med den musik jeg hørte. Det var nemt og ligetil, og så sendte jeg signal til folk udadtil, at jeg hørte til denne gruppe, og samtidig var det en lidt skæv og anderledes stil. I virkeligheden var jeg allerede dengang dybt fascineret af vintagetøj og jeg lånte ofte gamle film på biblioteket med Gene Kelly, Audrey Hepburn og James Dean, og jeg elskede simpelthen tøjet, håret og stilen, men jeg tænkte samtidig også, at den stil kunne jeg slet ikke bære og i øvrigt hørte det jo slet ikke sammen med mine andre interesser. Da jeg som 20-årig flyttede til København, var det som om at et vindue åbnede sig for mig, og jeg tog springet – fra den ene dag til den anden stod jeg 30 min. tidligere op om morgenen for at sætte hår og lægge makeup og jeg skiftede mine hullede jeans ud med store kjoler. Selvom det måske virker som et meget brat skift, så var det forholdsvis nemt for mig, for jeg flyttede til København alene, kendte ingen mennesker og skulle starte på et helt nyt studie. Det er altid nemmere at foretage drastiske ændringer i sit liv, hvis omgivelserne ligeledes ændrer sig. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg følte mig langt bedre tilpas i kjoler, end jeg nogensinde havde gjort i jeans, og så fandt jeg jo også ret hurtigt ud af at man sagtens kan lytte til Alice In Chains selvom man går i blomstrede nederdele og hofteholdere.

Du har simpelthen sådan en sød og skøn personlighed. Hvordan føler du at du udtrykker det gennem din stil?

Jeg har altid været et legebarn, og er det stadig. Jeg elsker at lege med mit udtryk, og gøre noget uventet. Den ene dag kan jeg have den mest feminine lyserøde kjole på med blomster i håret, og den næste dag, kan jeg trække i en sort kjole med sørgeslør foran ansigtet – andre dage igen kan jeg være i et herresæt med skjorte, seler og vest. Jeg klæder mig altid på, ud fra mit humør om morgenen, og jeg elsker at blande det sjove, finurlige og til tider skøre ind i mit stil. Jeg har altid læst mange fantasybøger og superheltetegneserier, og jeg kan ofte finde på at bære en halskæde med Dødsregaliernes tegn fra Harry Potter, eller en Captain America broche. Mange har en forestilling om at vintage skal være meget fint, gennemført og æstetisk smukt, men jeg synes at det sjove ligger i at vende og dreje det efter ens egen personlighed.

Flere som elsker vintage snakker om, at deres kroppe næsten er født i en forkert tidsalder og at man føler sig hjemme i det på en anden måde. Har du det også sådan?

På nogle områder, ja. Jeg elsker hvordan mine kjoler fra 50’erne fremhæver den smalle talje, den store barm og de brede hofter, hvilket i den grad også har været med til at give mig mere selvtillid de seneste par år. 50’erne er et årti, hvor der er utrolig stor fokus på det feminine, den hjemmegående husmor og dermed også på de kvindelige former, i modsætning til en stor del af moden i dag, hvor det ofte kan gå over i det mere androgyne look, og her passer barm og brede hofter ikke særlig godt ind. På andre områder tænker jeg ikke at jeg ville passe så godt ind i 50’erne, da jeg elsker fysisk aktivitet, og jeg cykler, løber og danser utroligt meget – så på den måde er jeg glad for at jeg lever i 2018.

Du siger også selv, at du er en gammel sjæl i en ung krop. Hvordan kommer det til udtryk?

Når jeg er den første, til at gå hjem fra byen, fordi jeg simpelthen er så træt og meget hellere vil ligge i min seng. Ej, spøg til side – jeg kan godt lide tanken om at man indimellem sætter tempoet ned, og fordyber sig i noget, og gør noget ”helt”. Som f.eks. når jeg bruger en hel eftermiddag på at lave hjemmelavet hyldeblomstsaft eller når jeg vasker mine kjoler i hånden, hvilket for mig er et meget detaljeret og tilrettelagt ritual. Det kan nærmest være helt terapeutisk for mig, at gøre noget helt fra bunden, selvom det som oftest er langt mere besværligt – jeg kunne jo bare gå ned og købe en flaske hyldeblomstsaft i Føtex. Et andet eksempel, er det med at gå på date. Jeg kan godt lide at døren bliver holdt for mig, at stolen bliver trukket ud, og at blive budt op til dans. For nogle virker det som en stiv formalia, men for mig er det et tegn på respekt og anerkendelse – og sender et signal til mig om at min date er interesseret og gør en indsats. Og det er klart at det selvfølgelig også skal gå den anden vej.

Det kendte udsagn af ”at du skulle da have levet dengang” leder over i, at folk heller ikke tror, at man kan være vintageentusiast og feminist samtidig. Det kan man jo sagtens, hvordan får du begge dele til at gå hånd i hånd?

Apropros dates, så har jeg oplevet noget interessant i sammenhæng med dette spørgsmål. Jeg har, som så mange andre, prøvet lykken på Tinder, hvor jeg har skrevet med nogle søde fyre, som efterfølgende har inviteret mig ud. På billederne på min Tinder har jeg selvfølgelig mit vintagetøj på, og dermed tror mange, at mit højeste ønske er at være en fin lille hausfrau, der går derhjemme og servicerer dem. Jeg fik på et tidspunkt fortalt en date at jeg var feminist, hvortil han kiggede meget mærkeligt på mig, og spurgte hvordan i alverden jeg kunne være det, når jeg nu sad der i en yndig, lyserød strutkjole iført rød læbestift og perleøreringe? Det kan jeg fordi, feminisme kort sagt er, at give alle mennesker, uanset køn, race eller seksualitet, mulighed for at gøre præcis hvad de vil, uden at deres valg skal dømmes af samfundet. Så hvis jeg har lyst til at gå i stiletter og være hjemmegående husmor, kan jeg frit gøre det, og hvis jeg har lyst til at gå uden makeup og vælge børn fra, kan jeg gøre det, uden at samfundet ser skævt til mit valg.

Har du en særlig periode, som du er mere tiltrukket til end andre?

50’erne har altid været det årti, jeg har været gladest for. Jeg tror det der tiltrækker mig ved kvinderne i 50’ernes samfund, er den luder/Madonna rolle, der i den grad herskede i det årti. Idealet var den dydige, fromme hustru, den gode husmor, der var slank og smuk og som gik pænt og tækkeligt klædt. Samtidig ser man kvinder som sexsymbolet Marilyn Monroe, fetish dronningen Bettie Page, og den frigjorte Brigitte Bardot, overalt i biografen, på tv-skærmen og i magasiner. Det er selvfølgelig langt fra første gang i verdenshistorien at man ser kvinder der opfører sig ”uanstændigt” ift. samfundets normer, men i 50’erne er dobbeltmoralen ift. kvinders rolle så skarpt optrukket, at man tydeligt kan se det – også i påklædningen. På den ene side har man de tækkelige, brusende skørter, der er feminine men dækker det meste af både bagdelen og benene og på den anden side, har man de tætsiddende og sexede pencilskirts, der ikke overlader meget til fantasien. Det er noget af det der fascinerer mig mest ved 50’ernes kvindemode, og jeg elsker at lege med netop de to ting.

Har du en kjole, et outfit eller en item, som har en helt særlig betydning?

Jeg har en beigefarvet spadserdragt i filt, som min stedfar fragtede med hjem til mig, da han var i USA. Udover at den sidder som skræddersyet til mig, er der indsyet en lille mærkat i kanten af nederdelen hvor der står ”Custom tailored for Mrs. Barbara Allen, 1957, Fifth Avenue”. Så kan man virkelig mærke historiens vingesus, når man finder sådan en mærkat i ens tøj. Der har gået en kvinde rundt på Fifth Avenue, i 1957, i lige præcis denne spadserdragt og hun har haft præcis samme mål som mig. Den tanke synes jeg er ret fantastisk. En anden sjov ting er, at jeg havde sættet på til vintagemessen København Vintage sidste år, hvor jeg fandt en hat fra 1950’erne, i præcis samme stof og farve, som spadserdragten. Den måtte jeg selvfølgelig eje, og i dag er sættet én af mine kronjuveler i samlingen.

Hvem er dine inspirationer?

Det er klart at jeg ofte lader mig inspirere af kendisser og stjerner fra dengang – specielt stærke kvinder der allerede på daværende tidspunkt turde gå imod strømmen og udfordre kønsnormerne –  Bettie Page, Hedy Lamarr, Marlene Dietrich og Marilyn Monroe for blot at nævne nogle få. Ud over dette lader jeg mig ofte inspirere af folk på instagram. Både store vintagebloggere som Miss Victory Violet, FullerFigureFullerBust, Advanced Style, Vintage Vandal m.m. men også de mindre, og mere personlige profiler som f.eks. Bibliotekat, Nootjelaan, Vintage_egyptiologist og 1930s_cherie – her udveksler vi også ofte erfaringer omkring vores vintagehobby, og bygger venskaber på tværs af landegrænser, hvilket jeg virkelig sætter pris på. Og så er der jo selvfølgelig, dronningen af burlesque, Dita Von Teese, som også er en kæmpe stor inspirationskilde for mig.

Dit bedste fashiontip, som du selv lever efter?

Livet handler om at gå til bageren i balletskørt og drikke champagne på en tirsdag, så hav modet til at gøre hver dag til noget specielt, på den ene eller den anden måde. Og er der selvfølgelig et utal af citater fra den legendariske Dita Von Teese, hvoraf mit yndlings nok må være dette:  ”Don’t save your good lingerie for dates, wear it for you”

   

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overspringshandlinger, hykleri & Instagram-image...