Pictures that didn't make the cut #6

Serier, økologisk slik og celebritycrushes..

//Lavet i samarbejde med Økovejen.dk//

Jeg er ved at være ok træt af VM, som overtager enhver kanal og fjerner de hyggelige programmer. Især om fredagen. Sommeren er i forvejen tid for genudsendelser og det kan jeg leve med, men tanken om at VM forsætter endnu og at der starter Superliga og Tour de France og når ja, Tennis, gør mig træt inde i hjernen. Jeg ser derfor utrolig mange serier og film i stedet. Jeg har senest haft en ide om, at jeg gerne ville se alle 19 Marvelfilm, fordi de er awesome og fordi at jeg absolut er en sucker for superheltefilm! Især når superheltene er spillet af lækre mænd med flotte overkroppe. Who wouldn’t love that? Mit Marveleventyr begyndte, da jeg så et billede af Tom Hiddleston klædt ud som Loki på settet til Avengers. Jeg gik ikke rigtig op i det inden og kendte ikke Tom Hiddleston, men det udviklede sig hurtigt derfra og han er min absolut celebritycrush no. 1. Ej, han er en flot mand – både som Loki og som ham selv. Jeg har lidt en ting for the bad guys, når det kommer til de film. Men senest crusher jeg overraskende meget på Chris Evans, som spiller Captain America, selvom han jo er the standard pretty guy. Og nåå ja, så er der jo også lige Chris Hemsworth som spiller Thor og Chris Pratt som spiller Starlord! Der er alt for mange gode Chris’ til at vælge!

Når jeg ikke lige orker eksplosioner til højre og venstre, så er jeg faldet ind i et dybt hul af Project Runway. Jeg er bare vild med at se, hvor kreative designere kan være og hvor meget der ligger i at lave en kollektion. Mange af dem er helt åndssvagt dygtige og kan bare tænke så hurtigt. Havde jeg været med, så havde jeg grædt ovre i hjørnet af kreativ blokering og tidspres. Bare det de havde sagt “You have two days” og så havde jeg været stresset helt ind i det inderste af knoglerne. Samme gælder bagedysten, som jeg har set snart alle udgaver af. Der er blevet kørt igennem den danske, svenske, australske og engelske. Jeg forstår ikke, hvordan at de ikke er faldet om eller fået et panikanfald.

Nå, men som man nok godt kan fornemme, så er serier, film og hygge bare en rigtig stor del af mit liv. Jeg er ikke typen, som jagter de vilde byture og er ude hver weekend, så derfor gør jeg det ekstra komfortabelt hjemme. Vi er en familie, som elsker at spise slik og som hver aften sætter en skål på bordet. Jeg har svært ved at undvære det og det er ikke fordi, at jeg nødvendigvis spiser mere end et par stykker, men det er bare en god måde at afslutte dagen på. Rækkefølgen er også lagt. Vi spiser chokolade til kaffen, så kan man spise vingummi og lakrids og så sluttes aftenen nogle gange med salte chips og aftenens rødvin. Det var ikke meningen at lave en rækkefølge, men sådan er det bare lidt blevet. Vingummi skal helst være surt og gerne endnu mere end de sure fritter , som jeg modtog. Min mund skal helst snerpe endnu mere sammen end normalt og mit øje må gerne få tics. Omvendt skal lakrids helt være blødt og allerhelst saltlakrids.

Mit hjerte ligger helt klart hos chokoladen og alle slags kan gå. Eller næsten da, ting med nødder må godt gå hjem. Jeg elsker dog at smage på nye varianter og smagskombinationer. Hos Økovejen har de et væld af smage og det kan være helt svært at overskue. Jeg modtog en med cappuccino, en med saltkaramel og en med tranebær. All of them good! Chokolade med smag af kaffe er bare en vindende kombination og senest er jeg mere glad for trenden med saltkaramel. Det tog noget tid, før at jeg blev overbevist, men nu er den der. Alt slik og snacks hos Økovejen er økologisk og miljøvenligt. Flere af tingene er også bio-dynamiske eller veganske, så man kan spise det med god samvittighed. Jeg er vokset op med at have farvestofallergi og jeg kunne ikke spise meget andet end Katjes i begyndelsen. Hvor godt kattepoter og salte fisk end smager, så er det rart med variation. Ikke, at der ikke er det i dag. Det er bare rart at vide, at når man nyder slik og snacks, at det er med lidt bedre samvittighed end normalt.

Jeg er også et sted, hvor jeg prøver at tænke over at mindske mit indtag af animalske produkter. Jeg er hverken vegetar eller veganer, men jeg prøver så vidt muligt at gøre mig i nogle af alternativerne. I første omgang prøver jeg bare at blive mere opmærksom på mine vaner, så jeg stille og roligt kan justere dem. Nogle af chokoladepladerne fra Vivani var veganske og det samme gælder vingummierne. Så det er helt dejligt at opleve, at der er kommet mere fokus på det område. Jeg havde en veninde, som var (er sikkert stadig) vegetar og det var næsten umuligt for et par år siden at købe slik ind til hende, fordi mulighederne var så begrænset.

Man kan se hele Økovejens sortiment af økologisk slik og deres sortiment af økologisk chokolade.

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pictures that didn't make the cut #6