OOTD: Garden Party - A Vintage Tinkerbell...

Er jeg god nok, som jeg er?

Jeg kan godt mærke det lidt i maven disse dage. Ikke nok med at jeg er nervøs for konkurrencen, så er jeg generelt bare lige inde i en fase, hvor jeg ikke føler mig god nok. Jeg er det værste konkurrencemenneske og jeg vil gerne gøre reklame for mig selv, men jeg har heller ikke lyst til at spamme folk. Det har krævet lidt at komme ud af min skal og vise, at det er noget, som jeg gerne vil og tør satse på – uanset om jeg vinder eller ej. Og jeg har besluttet mig for, at det er okay at have høje forventninger og tro på det. Ellers så går jeg bare og er mut over at have “tabt allerede”, hvilket jo slet ikke giver mening!

Der er så meget fremskridt og jeg bliver opdaget af flere og flere. Folk skriver dejlige kommentarer og jeg har fået beskeder om, at i stemmer på mig til Hunkemöller Blogger Awards. Så tusind tak for det!
Det skal ikke misforstås, fordi jeg er glad og taknemmelig. Men jeg får lidt ondt i maven, når jeg ser på mine konkurrenter i forhold til, om jeg kan hamle op med det? Jeg sammenligner også lidt mig selv med de tidligere og nuværende Hunkemöller ambassadører og jeg føler mig så milevidt fra dem. Jeg er ikke sådan en smækkerinstababe. Jeg føler mig endelig hjemme her i bloggerland og så alligevel ikke. Jeg føler mig hjemme i min boble, men jeg føler mig stadig lidt lost på influencer-øen. Jeg er ikke den klassiske skønhed og jeg har heller aldrig været det. Da jeg gik i folkeskolen og man var nået dertil, hvor man normalt var spændende for drengene, så var jeg mere hende joken. Jeg havde mine rebelske år med punk mig her og der, hvilket ikke kunne hamle op med pigerne inde fra A-klassen og deres voksende barme og lange hår, som blæste så smukt i vinden. Jeg var stadig Miss Odd One Out i gymnasiet, hvor stilen var anderledes og håret således. Jeg var ikke hende, som man kiggede langt efter på gangen. Jeg var hende, som man ikke helt forstod sig på. Jeg tonede lidt ned og fandt min stil igennem vintagemiljøet og blev mere klassisk, men det var jo stadig ikke, som de smukke piger. Det skal ikke lyde sådan, at jeg aldrig har følt mig smuk eller attraktiv. Jeg ved bare godt, at jeg dengang ikke kunne hamle op med den smukkeste pige på årgangen, som ydermere løb med prisen i 3.g. Mens de andre fik telefonnumre, så tuttede jeg bare rundt i min egen boble. Jeg har simpelthen set så meget op til de skønheder og på den ene side, har jeg bare så gerne ville ligne dem med det lange hår, de perfekte bryster og det der smil, som kunne få både drengene og pigerne til at falde i svime. Jeg har aldrig været den populære pige. Jeg var mere hende, man ser i filmene som er kikset ovre i hjørnet og jeg var hende, som sjældent blev inviteret til ting, fordi at jeg aldrig lod folk komme helt tæt ind på mig. Men på den anden side har jeg truffet et meget bevidst valg om at være noget andet.

Jeg får flere invitationer til ting, men jeg kan godt mærke den teenagefølelse i kroppen, når et PR firma skriver tilbage “jaja, vi har “skrevet dig op” til fremtidige ting” og man ved godt, at det var et nej. Eller når man ser en masse dejlige mennesker være inviteret til noget, som jeg også et eller andet sted higer efter. Det kommer, I know. Men det rammer noget i mig. En følelse af usikkerhed og måske også lidt af den gamle misundelse.

Jeg føler lidt, at jeg i denne her konkurrence er oppe imod selvsamme pige x 100. Jeg står med mit 18 balloner og pinuplook overfor disse smukke væsener, som jeg aldrig har lignet og heller ikke kommer til. Selv hvis jeg prøvede. Jeg ser på dem udefra og der er et eller andet i mig, som gerne vil være dem, men alligevel er jeg så glad og stolt af, hvem jeg er? Jeg skal jo bare være mig. Jeg trives jo også rigtig meget som mig og jeg er mig selv tro. Jeg har altid været glad for at skille mig ud og jeg bliver jo også trodsig, når jeg ser noget, som alle andre gør. Så skal jeg ikke gøre det og hvis jeg gør, så er det på min måde. Jeg har taget mig selv i at sammenligne min blogs design med disse piger og blive i tvivl om det, jeg gør er det rigtige? Men hvis det er det rigtige for mig og føles rigtigt nede i min mave, hvorfor kan jeg så ikke bare slippe det?

Min usikkerhed blusser også op indimellem og jeg sammenligner også mig selv. Jeg gør det også med de smukke piger fra Vintagemiljøet, fordi jeg føler, at jeg står et eller andet sted mellem disse verdener. Jeg elsker alt vintage, men jeg vil gerne have mit præg på det og skabe det i en moderne ånd Samtidig med at jeg heller ikke vil være for moderne og for meget med på moden, fordi det keder mig.

Jeg har altid været meget bevidst i mit valg om at være anderledes. Og uden at det skal lyde som en eller anden sob-story, så er det også nogle gange en lidt ensom vej at gå. Der er måske lidt længere mellem dem, som virkelig forstår en og måske lidt sværere at føle sig rigtig hjemme blandt andre.

Jeg oplever så mange vidunderlige ting og det er sådan en ære bare at være nomineret, men jeg føler mig på en skør måde udenfor, når jeg blot kigger på dem. Jeg står der med et helt andet look. Jeg ved jo også, at jeg ikke ville trives, hvis jeg lavede mig selv om til at være noget, som ikke var mig. Men altså. Jeg ser bare på rigtig mange af de influencers, som er i billedet lige nu og jeg oplever en del fællestræk, som jeg ikke helt kan være med på. Jeg ved, at jeg nok skal komme igennem på min egen måde og jeg ved, at jeg bare skal være mig selv. Det er jo også det, som jeg har det bedst med. Min indre kamp består bare lidt af følelsen af at stå og kigge lidt ind på de andre og samtidig vide, at jeg er rigtig godt på vej og at jeg bare skal blive ved.

Inderst inde, så ved jeg jo, at jeg er god nok. Jeg føler det også lettere fjollet at “brokke mig”, når jeg er trådt meget mere ind i vintageuniverset og kender flere, og det samme gælder for bloggerland. Så come on, frøken! Jeg er allerede nået så langt ved bare at være mig selv og det vokser hele tiden. Jeg vokser også. Denne her blog blev skabt, fordi at jeg gerne ville have et sted, hvor jeg kunne være mig selv og jeg skal huske at holde fast i den mening. Jeg skabte det her, fordi at jeg havde brug for mit eget space og fordi at jeg gerne ville kunne udfolde mine følelser, drømme og passioner for mode, skrivning og meget andet. Det må jeg ikke glemme. Heller ikke fordi, at der er en konkurrence i baggrunden lige nu.

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Garden Party - A Vintage Tinkerbell...