Go' morgen DK, ørenhylen & fremskridt på bloggen...

Raw Natural Beauty: Få blød hud med organiske Coffeescrubs

//Reklame// Billigvoks.dk

Jeg elsker altså en god scrub. Jeg kan huske at jeg som teenager stod i en butik og duftede til en masse forskellige. Jeg ville bare have en med hjem og da min mormor spurgte hvorfor, svarede jeg “Jamen, de fjerner jo døde hudceller og gør huden blød”. Min mormor så lettere forvirret ud, fordi hvorfor skulle en så ung pige, dog fjerne døde hudceller og var der overhovedet nogle at komme efter?

Med det sagt, så handler det om, at jeg altid har været vild med følelsen af at blive skrubbet rigtig godt igennem og at have lækker blød hud. Har jeg fået indkøbt en scrub, så bruges den også et par gange om ugen. Har jeg ikke, så kan jeg godt finde på at lave en engang imellem. Det er særligt noget, som jeg gør mig i, inden at jeg skal noget, hvor jeg skal være fin eller se godt ud. Især lige at bruge på benene både før og efter at man har barberet dem, da de bliver silkebløde.

Jeg modtog Coffee & Coconut Revitalizing Bodyscrub fra Raw Natural Beauty, som er baseret på kaffe og kokosolie. To rigtig gode ingredienser, som er skønsomme for huden, men samtidig fugter og peeler den. Den er 100% naturlig, hvilket er en rar følelse at skrubbe sig ind i og så er den med til at øge blodcirkulationen og er samtidig anti-inflammatorisk. Herhjemme har flere af os haft lidt problemer med at skalle efter en lidt for lang tur på stranden. Der er den altså et mirakelmiddel at bruge, da den fjerner den afskallede hud og fugter, så man forhindres i at skalle alt for meget efterfølgende. Ydermere er det altid en god ide at bruge scrubs før, at man skal på solferie eller til stranden. Man tager meget bedre imod solen og ens tan bliver mere jævn og langt mere holdbar. Jeg har været rigtig godt tilfreds med blødheden af huden og at olien har givet den første omgang fugt. Den river ikke i huden, da den er nænsom. Lige da jeg åbnede bøtten første gang og duften af kaffe og kokos kom op i næsen, kunne jeg ikke tænke på andet end havregrynskugler. Så man føler sig lidt som en stor havregrynskugle, når man har skrubbet sig ind fra top til tå.

Den kan klart anbefales, hvis man har følsom hud eller hvis man ikke har lyst til at smøre sig ind i unødvendige kemikalier. Jeg har i den grad været tilfreds med resultatet og produktet, så det bliver ikke sidste gang, at jeg bruger den. Man skal bare lige være opmærksom på, at den sviner ret meget ude i brusenichen. Der er kaffegrums alle vegne, men det er ikke noget, som man ikke kan fjerne med lidt ekstra vand. Og så skal man passe på med de lyse håndklæder bagefter, det er ikke altid, at man får vasket det hele af og det kan godt efterlade kaffemærker. Men igen, de kan vaskes af.

Coffee & Coconut bodyscrub kommer i to størrelser – Bøtten på 100 g og en refillpose på 200 g.

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Go' morgen DK, ørenhylen & fremskridt på bloggen...