Hunkemöller Blogger Awards 2018: Bows, balloons & blue lingerie...

Go’ morgen DK, ørenhylen & fremskridt på bloggen…

 

Jeg ville gerne fortælle lidt om min TV-debut og hvorfor, at jeg overhovedet sad derinde i torsdags. Det kom sig af, at jeg sidste år havde skrevet et indlæg “Må jeg ligge her – med bare bryster og solhat?”. Det omhandlede netop temaet omkring at ligge topløs på stranden og hvorfor at jeg personligt ikke selv turde gøre det. Der er nogen inde fra Go’ Morgen DK, som havde fundet frem til det og jeg blev kontaktet onsdag eftermiddag, mens jeg sad hos ørelægen. Jeg må indrømme, at jeg ikke regnede med, at de ville vælge mig efter at vi havde snakket i telefon, men det gjorde de altså. Så resten af onsdagen havde jeg sommerfugle i maven.

Jeg har haft en del dage efterhånden med dumme ører. Det kom sig efter en sommerforkølelse, som først tog stemmen og senere satte sig på ørerne. Så mit højre øre havde en vabel inde i det og det er inklusiv en hyletone. Min venstre havde ellers været okay, lige indtil at ørelægen rørte ved det. Så dagen inden, at jeg skulle sidde på TV, vågnede jeg med to ører, som havde hver deres issues. Jeg var oppe ved 3-tiden, så jeg var klar til at svinge forbi Tivoli klokken 6.30. Jeg havde pakket tasken med morgenmad og druesukker for at holde blodsukkeret oppe. Hold. Nu. Op. Jeg var nervøs. Jeg kunne først ikke finde indgangen til Orangeriet og var hundeangst for at træde ind midt i en optagelse, som jeg ikke skulle være en del af. Da jeg blev guidet ned til rummet, så var der så mange runnere og medarbejdere, at jeg igen troede, at jeg var gået forkert. Men nej, jeg var det rigtige sted. Briefings, mere mad til blodsukkeret, tandtjek, en tur i makeuppen og så var det snart vores tur. Klokken 7.10 var vi sat til. Da vi blev kaldt op til det lille forinterview, der troede jeg, at mine ben ville knække sammen under mig. Tænk på eksamensnervøsitet og gang det med 100 plus et TV, der sender lige ud til morgenfriske danskere. Jeg blev placeret på en alt for høj stol til petite mig, så jeg skulle bakse mig op på den. Inden vi gik på var kørte tankerne igennem mit hoved. Bliver jeg kvalt i vandet, der står foran mig, hvis jeg tager en tår? Knækker min stemme? Får jeg sagt noget dumt eller blacker jeg helt ud og stirrer bare ud i luften? Nogle gange kan jeg blive så koncentreret på, at folk siger noget og at jeg skal lytte, at jeg helt glemmer det. Men så rullede kameraet og jeg tog mig sammen. Jeg glemte, at det var der og var i stedet for tilstede lige der. Det gik over al forventning og selvom, at jeg måske ikke skal køre mine hænder så meget rundt i bordet og passe på at smadre mikrofonen på min jakke, så gik det faktisk godt. Jeg synes, at jeg fik sagt noget mere eller mindre fornuftigt og at jeg virkede til at keep it cool. Vigtigst af alt, så var jeg mig selv hele vejen igennem. Jeg var mig i mit look, i min ageren og i min mening. Det var så dejligt og budskabet omkring kropspositivitet og at vi skal blive bedre til at kigge på hinanden, lægge instagram væk og bare være afslappede, er jeg stor fan af. Jeg har sat det som et mål for mig selv, når det gælder at smide toppen og det var dejligt at snakke med to andre, som virkelig var respektfulde overfor mig og at de samtidig gerne ville støtte mig i det. Jeg har så meget respekt for dem og deres valg, så jeg synes virkelig, at det er dejligt at have sat debatten igang.

Læs også: Instakulturen: Perfekt eller uperfekt – no inbetween?

Efter Go’ Morgen DK skulle jeg hjælpe en på stylistuddannelsen med hendes modulprøve. Så først lidt mere mad. Jeg tror at min nervøsitet havde forbrændt alle kalorierne i det første. En god snak med mor på telefonen, som var stolt og glad. En masse søde beskeder på telefonen og nye følgere, hvilket er vidunderligt. Så tak! På vej over til Nationalmuseet blev jeg stoppet af to damer, som kunne genkende mig fra morgenfjernsyn og de var så søde. Jeg har aldrig prøvet det før, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige udover: “ja, det var mig.” og så smile. De eksklamerede højlydt “JA JA, DET ER JO DIG, DER SNAKKEDE OM BARE BRYSTER”. Og lige der tænkte jeg, at det er sgu okay at blive genkendt for det. Der er jo noget om budskabet i det.

Det går fremad her på bloggen. Det gør det virkelig. Jeg nærmer mig et rigtig stort mål, som jeg har sat for mig selv og for at komme videre med det her fuldtids noget. Men tænk engang, at jeg allerede har opnået en af mine mange drømme og været i Go’ Morgen DK. Jeg håber ikke, at det bliver sidste gang, at man kan se mine armbevægelser derinde. Men tænk at de fandt mig gennem min blog. Min lille blog som vokser og bliver til mere. Ejj, jeg bliver så stolt af det hele. Så kan det godt være, at jeg ligger hjemme med ørenhylen og -bobler, og at jeg ikke har været til pole i over en måned grundet min krop. Til gengæld så knokler jeg og det giver pote. Hurra!!

Vil man gerne se mig på TV, så kan man finde det på TV2 PLAY under Go’ Morgen DK. Indslaget hedder “Har du bare bryster på stranden?”

Og ikke nok med det, så var jeg også lidt stolt af, at der stod i min bjælke, at jeg var blogger. Fordi det er noget, som jeg har haft svært ved at indrømme overfor mig selv og andre grundet de mange fordomme. Men ikke længere. Det er jeg og jeg elsker det!

   

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hunkemöller Blogger Awards 2018: Bows, balloons & blue lingerie...