Lige der hvor skammen begyndte og mønstret blev dannet..

Cupcakes, champagne & pæoner…

Indeholder reklame // Bagetid.dk

Jeg indrømmer gerne, at det har været lidt af en hård uge på flere områder. Det var også en god en af slagsen, da jeg både har været til Essence-event, set stand-up, drukket champagne på en båd og besøgt den “nye” Chanel-forretning. Jeg har dog haft det lidt dumt i kroppen, så ikke nok med, at jeg fik postet et indlæg som var rigtig svært, så har jeg også døjet med en form for allergiforkølelse, som startede i halsen, tog min stemme og så til sidst strålede ud i ørene.

Så en uge, som har været lidt dramatisk på følelsesfronten. Jeg er så sjældent syg og jeg kan bare ikke finde ud af det. Jeg bliver så pylret og ynkelig, fordi at jeg føler, at det er universets personlige vendetta imod mig. Jeg er dog næsten på dupperne igen, der mangler kun lige lidt endnu.

Nå, men tilbage til de gode ting. Så har jeg haft champagne indover på flere måder. Den ene dag var jeg så heldig at modtage nogle fine produkter fra Bagetid.dk. Produkter til at lave rigtig fine cupcakes med. Jeg ved godt, at bagning ikke er det allerstørste emne her på bloggen, men jeg elsker virkelig at bage. Det kan være enormt afstressende for mig (for det meste). Jeg havde en plan om at lave rigtig fin pynt, men det var jeg lidt usikker på, om jeg kunne. Ideen var champagne-cupcakes, da jeg modtog champagne-aroma. Det kan nemlig være rigtig svært at få den smag frem selv. Toppingen var frosting farvet lyserød og med en smule orangeskal i. Jeg er ikke udpræget fan af sødt-sødt bagværk, men det er lidt svært at komme udenom, når det kommer til frosting. Det er jo hovedsageligt flormelis og smør. Jeg forsøgte mig med at lave pæoner ud af frostingen. Den første af dem alle blev ikke vildt dårlig, men da jeg havde lavet et par stykker, så kunne jeg godt se, at den første måske lige skulle laves om. Det var overraskende “let”, men jeg kan love for at værktøjet er vigtigt. Så herunder kan man se resultatet af dem. Jeg blev selv ret stolt af looket og de smagte faktisk overraskende godt. Måske lige en tand for søde, men rigtig gode. Selve cupcakesdejen var taget fra mit idol Mary Berry. Hendes var dog med vanilje essens, men det var dejligt let at lave om på. Det kan klart anbefales at få i køkkenet og lave cupcakes. Samt at øve piping-teknikker, det var virkelig beroligende på en eller anden måde. Skulle man selv have lyst til at gå i gang, så kan man se meget mere udstyr og lækre ting til at lave cupcakes her.

Jeg synes ideen med at servere champagne-cupcakes i en coupe var en rigtig fin ide. Jeg fandt den et sted på pinterest, da jeg ledte efter inspiration. En anden gang kunne jeg sagtens finde på at lave jordbær cupcakes med champagnefrosting, da de to ting jo et et match made in heaven. Og pæoner kommer sig af, at det bare er min yndlingsblomst i hele verden, så hvorfor ikke forsøge sig med det?
Det er simpelthen så hyggeligt at gå i køkkenet, hvis man har tid og overskud til det. Jeg kan hvertfald mærke, at jeg har fået mere mod på at lave cupcakes en anden gang. Men jeg plotter allerede, hvordan min fødselsdagskage skal se ud. Jeg tænker eventuelt noget moussekage i “bare cake”-trenden og fyldt med blomster ned ad den ene side. Nu har jeg hvertfald fået lidt øvelse i det og fundet ud af, at det ikke var så farligt, som jeg først frygtede.

Men sådan her endte de med og jeg kan kun sige god bagelyst, hvis det inspirerer til selv at prøve kræfter med det!

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige der hvor skammen begyndte og mønstret blev dannet..