"Vil du med hjem og bolle, eller hva?"

Københavnertur, vintageshopping og reparations-rosé..

2018-06-02-21-48-51

 

Det kan godt være at det allerede er onsdag, men jeg er stadig virkelig glad for den weekend, som jeg lige har haft. Det var virkelig en god en af slagsen. Inden weekenden ramte, så var jeg til Bowl Battle-event med min veninde om torsdagen. Så en anden god veninde til “et glas vin”, som endte med mange flere glas vin og en tur ud at danse. Lørdag var jeg lidt ramt, da jeg stod op efter at have danset til klokken 5 om morgenen. Jeg blev pænt fulgt hjem og så nåede jeg kun lige at tage tøjet af, før jeg allerede faldt omkuld. Dagen efter vågnede jeg efter tre timers søvn, en blodig tå, fordi jeg fik jokket mig selv over tæerne. Jeg anede bare ikke, at det var så hårdt? Men ud i bad med mig, en masse vand og en hulens masse kaffe. Så var jeg klar til at tage til København som planlagt. Der var vintageudsalg i FN92 og det sker sjældent. Min mor og jeg havde planlagt det længe inden, fordi jeg skulle finde en kjole til Tivolis Garden Party, som løber af stablen her d. 16. juni.

Læs også: “Og vinderen af Bowlbattle er…”

Jeg var kommet ovenpå igen og vi tuttede lidt rundt i varmen. Jeg har sjældent svedt så meget. Der var ikke rigtig noget i FN92. Ja, det var faktisk lidt fesent. Jeg skal ikke kunne sige, hvad der har været da det startede klokken 11, men klokken 13 så det lidt trist ud. Jeg fandt en super flot “fascinator” eller en hårbøjle lidt a la Sex & The City, men det var også det. Vi gik videre ind til Tuxer Retro Clothing, men selvom at det var fint derinde og der var meget godt. Så var det bare ikke lige det. Vi hastede derefter videre til A Touch of Vintage, som ligger i Badestuestræde. Så fin en butik og mange flotte kjoler. Man skal nok være forberedt på at give mindst 600 kr og opefter. Mit øje faldt hurtigt på en lysegrøn sag, som hang på en gine. Den så dyr ud og jeg vendte prismærket med en forventning om, at min kæbe ville falde. Den var også sat godt op i pris, men så alligevel. En original 1950’er kjole med tyl, chiffon og krinoline til 1000 kr. Så velholdt og så smuk. Ekspedienten spurgte om jeg ikke ville prøve den og det kunne jeg ikke dy mig for. Det skete som set flere gange før, men lynlåsen smuttede bare op og selvom at jeg kampsvedte i den lille butik, så var kjolen altså bare for vidunderlig. Jeg vil ikke afsløre den endnu, da jeg tænker at der skal tages billeder inde i Tivoli. Men jeg har simpelthen været på udkig efter en grøn kjole i lang tid nu og selvom at denne her sag ikke er en, man bare har på til hverdag. Så var den hele eventyret værd. Min mor stod med halvvåde øjne og der var to svenske kvinder i det andet prøverum. Der blev sagt “ihh” og “åhh” og da jeg kom ud igen, så eksklamrede den ene af dem med “I want to be pretty, too”. Det var vist mig der kom til at stjæle showet den dag.

På billedet over kan man lige få en fornemmelse af kjolens fine farve og lagene. Jeg måtte bare eje den og det viser sig, at den hvertfald har hængt i butikken i to år. Den har jo bare ventet på mig. Så selvom at den måske er lidt varm og mere en promdress, så er jeg ligeglad om jeg dør i solen til Garden Party. Så længe at jeg ser smuk ud samtidig.

Læs også: Allergipiller, utidighed & unplugging

Dagen forsatte mig iskaffe og sol i Købehavn. Den sluttede af med god mad og reperations-rosé, så jeg var træt, glad, mæt og sluppet af med mine tømmermænd. Jeg følte mit outfit helt vildt meget og jeg lignede heldigvis ikke en, der kun havde sovet i tre timer. Hjem havde jeg min Klokkeblomstkjole og det var jo intet mindre end en skæppeskøn dag.

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Vil du med hjem og bolle, eller hva?"