Jeg var mere forelsket i ideen om et parforhold..

Allergipiller, utidighed & unplugging…

 

2018-05-27-18-35-08

Mens jeg skriver dette indlæg er det i en rus af allergimedicin. Så hvis der er noget der ikke giver mening, eller jeg lyder bitter. Så er det fordi, at jeg er det.

Det er åbenbart blevet sæson for græspollen og som en lille servicemeddelelse, så er græspollen oppe og vende på 98. Det normale er 10 og når det går højt er det åbenbart 50, så det er jo altid dejligt, at den er på dobbelt så meget. Er det så extreme-insane-madness, når den ligger på 98 eller over? Jeg har taget min særlige næsespray, som åbenbart giver mig en smag af jern i munden, så alt smager underligt. Mine allergipiller gør mig virkelig træt. Så træt at jeg sov tre timer til middag i går. Jeg har levet med allergi i alle de år, som jeg kan huske. Jeg husker da min mor fik svar om det fra lægen. Vi var i sommerhus og min mor fortalte mig, at jeg havde høfeber. Jeg troede dengang, at det var noget, som gjorde mig lidt sej og jeg løb rundt i haven og sagde det højlydt gentagende gange, som om at det var noget positivt. Der må jeg så sige, at jeg tog grueligt fejl, fordi det er ikke sejt og det er noget af det mest træls længe. Jeg har mangt en sommer siddet med røde øjne, fordi de kløede. Så er fejlen, at jeg nogle gange kommer til at græde af afmagt. Det gør bare, at næsen stopper mere til, øjnene bliver mere røde og man får et hævet ansigt. 1/10 would not recommend. Jeg kan heller ikke anbefale at give efter for kløen og gnide sig selv i øjet. Så stopper det aldrig. Jeg havde et tidspunkt, hvor jeg havde kløet og kløet, så min makeup var gnedet helt af. Det havde jeg bare ikke lige gide at tjekke i et spejl. Så da jeg senere på dagen kiggede mig i spejlet, efter at havde handlet, snakket med folk og været til møde, så opdagede jeg, at jeg havde full-on cateye på venstre, men mit højre var helt bart. Så det…

Det er sådan en stor frustration og til folk, som ikke har allergi, så forstår jeg godt, at det virker som om, at vi overdriver. Men det gør vi altså ikke. Hele kroppen er bare en stort utilpas kapsel, som man er fanget i, hvor man enten er helt hævet eller at man siger underlige lyde, fordi at man prøver at få bugt med kløen i ganen.

Læs også: Søvnløshed og sovepiller

Når jeg har taget min medicin, mine øjendråber, været i bad for at skylle pollen af alting og smækket ansigtet ned i en balje koldt vand med øjnene åbne. Så er der ikke meget mere at gøre ved det. Jeg kan bare vente på, at det aftager. Det er dog blevet bedre gennem årene og jeg lider ikke nær så meget. Dog kommer der lige højsæsonen for græs, hvor jeg godt kan mærke, at jeg smuldrer lidt i varmen og bliver ufatteligt utidig. Der er jeg altså ikke speciel hyggelig at være sammen med. Det indrømmer jeg gerne, men jeg bliver lidt ligesom et 3-årigt barn, hvor mor har sagt nej, for at man så har mest lyst til at lægge sig ned på det kolde gulv i supermarkedet og skrige.

Nå, men på den mere positive note. Så tog jeg en tur på stranden i går for at komme lidt væk fra blæsten inde i byen og ud til havet. Jeg havde besluttet mig for at nyde solskinnet og unplugge fra bloggen, instagram og generelt min telefon. Jeg havde den med, men jeg satte et podcast på, da jeg kom frem og satte den på flytilstand. Jeg har fået en rigtig dårlig vane med at hoppe rundt fra app til app, sådan med fem minutters mellemrum. Det er blevet lidt en afhængighed, hvor jeg ikke rigtig opdager, at jeg gør det. Jeg havde derfor besluttet, at mens jeg var på stranden, så måtte jeg ikke tjekke mine apps. Og det var faktisk virkelig dejligt. Jeg tjekkede først min telefon ved 19-tiden og jeg var jo ikke gået glip af noget. Jeg nød virkelig alenetiden på stranden. Ikke fordi at jeg render rundt og er stresset, fordi det ville være synd at sige. Jeg går jo og hygger mig, men derfor var det stadig dejligt lige at smide en dag ud af kalenderen til hverken at opdatere det ene eller det andet og bare tutte rundt. Måske også at genfinde noget inspiration. Jeg nåede også kun lige ud på stranden før, at jeg befandt mig ude i vandet og det var så dejligt bare at stå derude og kigge ud med horisonten. Det er klart noget, som jeg skal benytte mig noget mere af, når solen nu skinner og vandet var noget så dejligt. Også selvom at jeg svømmer med verdens stiveste nakke, fordi jeg nægter at gøre mit hår vådt. Det er en disciplin i sig selv.

Læs også: Gympants, yoga & det der projekt om smidighed

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg var mere forelsket i ideen om et parforhold..