Gympants, yoga & det der projekt om smidighed

Jeg bliver hurtigt fyldt op af ting, jeg ser og hører…

2018-05-27-13-26-51

Der er ting, som jeg vælger ikke at se. Ting, som jeg ved på forhånd, kommer til at gøre mig ked af det eller påvirke mig negativt. Jeg er typen, som i forvejen bliver fyldt op af indtryk og med en empati som i forvejen flyder ud over alle kanter, så må jeg virkelig passe på mig selv. Jeg vælger, at jeg ikke følger meget med i nyhederne. Det gør jeg ikke, fordi at jeg ikke vil oplyses eller tage del i samfundet. Fordi det vil jeg og jeg lukker ikke øjnene for verden udenfor. Jeg bliver bare nødt til at vælge historierne og nyhederne med omhu, for ellers bliver jeg alt for påvirket og ked af det. Især over de ting, som jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg kan ikke tage det hele ind, fordi så kan jeg ikke andet end at sidde og græde over i hjørnet. Min ekskæreste var flittig til at ville snakke om nyhederne ved bordet. Jeg havde svært ved at rumme det, når jeg gerne ville hygge mig. Jeg siger ikke, at man ikke skal tage stilling, men jeg kan ikke gå og tænke på det hele tiden og jeg har svært ved at lægge dårlige nyheder fra mig igen.

Jeg ved, at der er filmgenrer og serier, som jeg ikke kan se, fordi jeg bliver vred eller ked af det. Jeg har ikke set en gyser siden 7. klasse. Jeg sov inde hos mine forældre i flere uger, fordi jeg var panisk angst over, om jeg vågnede op til synet af en hvid dame med langt sort hår, som ville gøre mig ondt. Irrationelt ikke?
Jeg ser stadig ikke gyserfilm og folk har gang på gang testet mig med at vise mig trailere eller sende mig ting, fordi der kommer altid den der “ej, kom nuuuuu. Jeg skal nok holde om dig.” Nej, jeg vil ikke. Om lyset så var skruet op det det højeste, lyden på det laveste og jeg sad omringet af stærke mænd og bløde tøjdyr, så ville jeg stadig være på kanten til at hyperventilere og jeg ville ikke kunne slippe det bagefter. Det sidder fast i kroppen og min fantasi kan slet ikke slippe det. Jeg opgav også at tage med ind i London Dungeon tilbage i 2.g til trods for, at drengene gerne ville gå i en firkant rundt om mig. Jeg er mørkeræd og tanken om, at der ville poppe noget op ud af det blå gør mig bange. Jeg kan ikke bare slippe det. Jeg prøvede på et tidspunkt “Scream! One Way Out” på Madame Tussauds, hvilket klart var en fejl. Jeg var så panisk og havde det varet to minutter mere med live actors i mit ansigt og horror, så var jeg besvimet og de havde måtte slæbe mig ud derfra. Jeg husker stadig, da jeg vendte mig rundt og så en udklædt actor lige ind i øjnene. Han satte i løb efter mig og jeg har aldrig løbet så hurtigt mod udgangen.

Læs også: At være særligt sensitiv for mig er…

Senest har jeg lige set anden sæson af “13 Reasons Why. Jeg blev færdig for et par dage siden, men den lægger sig om mig nu. Det lægger sig, som et tyndt lag af uro rundt om mit indre, min mave og hjerte. Jeg kan mærke det i kroppen, hvor trist og frustreret jeg bliver. Jeg græd ikke så meget, da jeg så den, men i dag brød jeg helt sammen over den. Al den vrede, frustration, mobning, ubehagelige episoder og emner som den gennemgår. Noget af det, kan jeg relatere til på et personligt niveau og noget af det gør mig så ked af, fordi den afspejler nogle problemstillinger som er så ægte og ubehagelige. Jeg tror ikke, at jeg skal se mere, hvis de laver en tredje sæson. Jeg er fyldt op til randen af følelser og efter at have læst Geos bog om kemo. Delen om hans far, som ikke ville lade ham være, så blev jeg yderligere fyldt op. Jeg kunne godt lide den, men jeg bliver fyldt op af empati for ham og for alle de mennesker, som står overfor samme forløb og hvor mange der rammes af det. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget eller at verden ikke ville være så ond. Jeg ved godt, at det er en naiv tankegang, at vi alle skulle være gode venner. Men ville det ikke være dejligt?

Jeg bliver nødt til at vælge med omhu, når det kommer til ting, som jeg fylder krop og sind med. Der er ting, som jeg ikke kan rumme. Jeg ser aldrig noget, som omhandler spiseforstyrrelser, fordi det gør mig rigtig ked af det og det rammer de ting, som jeg selv har været igennem. Jeg synes dog, at det er fantastisk, at der bliver sat fokus på det. Det skal der ikke herskes tvivl om, så forsæt endelig! Men jeg må vælge det fra. Jeg har ting, som simpelthen kommer for tæt ind på mine egne oplevelser og derfor må jeg lade være med at se det. Det samme gælder musik, sådan noget som Eminems tidligere og meget vrede rap, gør mig i dårligt humør og jeg kan virkelig blive itchy over det. Det støjer inde i mit hoved, men jeg kan jo godt forstå, at han er dygtig og alt det. Men det støjer og er min tolerance lav i forvejen, så kan sådan noget som det gå rent ind i “Urgh”-centeret.

Det behøver ikke nødvendigvis at være triste ting, som jeg undgår. Jeg har også dage, hvor jeg ikke kan rumme at blive rørt over de smukke ting, fordi jeg i forvejen er alt for træt. Så selv de søde ting, som når en får tildelt en have i gave, fordi vedkommende har været igennem sygdom eller lignende. Eller sådan noget som Hjertegalla, som er så smukt og vigtigt. Jeg flyder bare over af følelser og det tapper min energi.  Det kan give mig både kvalme, hovedpine og hjertebanken. Samtidig med at jeg ikke bare slipper det, når jeg slukker for fjernsynet, lukker bogen eller sætter musikken på pause. Det runger indeni og hopper rundt for at finde de følelser, som der kan trigges. Jeg ender nogle gange i sådan en tåge af træthed og følelser, som gør mig utrolig irriteret og let til tårer og snerren.

Læs også: Det kan være hårdt at føle så meget

Så jeg bliver nødt til at vælge alt efter, hvor meget eller hvor lidt at jeg kan rumme. Jeg lukker mig ikke inde i en boble af uvidenhed eller nægter at tage del i ting, men jeg bliver simpelthen også nødt til at passe på mig selv. Derfor synes jeg også at det er så befriende at sætte et comedyshow på, se en sjov sitcom eller høre “Walking on Sunshine”, fordi det letter mit hjerte. Det giver mig et pusterum.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gympants, yoga & det der projekt om smidighed