50er kjole inspiration fra Dressthebird...

Jeg blev ikke den datter, som jeg drømte om…

2017-12-24-18-11-08

Jeg drømte ikke om, at jeg skulle være hende, som skulle siden foran min mor og fortælle hende historie efter historie om mobning, spiseforstyrrelse eller overgreb. Det var ikke meningen, at jeg skulle være den datter, som kunne fortælle om dårligdomme og ubehagelige minder. Jeg ville gerne være hende, som var glad hele tiden og som gjorde dem stolte af, hvem jeg var blevet til.

Jeg ved, at mine forældre er stolte af mig. Jeg er ikke et sekund i tvivl. Alligevel sidder jeg engang imellem med en dårlig samvittighed over, at jeg har været igennem disse ting. Ikke mindst alle de ting, som jeg har ladet dem stå model til. De har altid været der og især min mor har været en klippe. Hun har altid været ved min side og lyttet til mig. Hun har altid været ærlig og givet mig råd til at få det bedste ud af mit liv. Jeg kunne ikke undvære hende. Jeg har lært at være ærlig og sætte ord på mine følelser, fordi at jeg har haft min mor. Hun har givet mig de værktøjer, som gør, at jeg kan sidde her og skrive om dem og sætte ord på de følelser i min krop. Hun har lært mig, at jeg skal mærke efter i maven. At der altid er noget at lære, selv af de ting, som ikke går som man gerne vil have. Hun har givet mig lov til at være ked af det og altid formået at tage mig seriøst, der hvor jeg var i livet. Jeg ved, at min mor kun ønsker mig det bedste og altid har gjort det. Jeg bliver ked af det, når jeg ved, at jeg har gemt mange ting for hende. Jeg har ikke ment at holde noget fra hende, men jeg har altid forsøgt at klare mig selv. Jeg ville gerne fikse det, så jeg kunne komme hjem og være en god datter. Jeg får nogle gange ondt i maven over, at jeg ikke føler, at jeg har kunne give dem det. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde kæmpet så meget med min spisning og at de ikke havde oplevet de bekymringer, som det medbragte. Jeg er ked af, at jeg flyttede væk, imens jeg ikke havde det godt. Både til London og til Odense. Væk fra deres kærlighed og ud i noget, som ikke gjorde tingene bedre. Jeg bliver ked af, at jeg ved at de læser mine indlæg om #metoo og dagbøger fra spiseforstyrrelsen, når jeg bare gerne ville være god. Det var aldrig min mening at blive den datter, som skulle udsætte dem for det. Jeg har altid forsøgt at yde mit bedste. Jeg ved, at de altid har forsøgt det  samme. Jeg syntes at de har gjort det til UG med kryds og slange. De har altid været der, men jeg er ked af alle de år, hvor jeg var passiv. De år, hvor jeg var så vred på alt og alle og skubbede dem væk. Jeg er ked af, at min mor stadig skal trøste mig, når jeg bliver trigget af dårlige minder. Jeg har aldrig ment det for dem, at de skulle føle bekymring eller være bange. Jeg bliver trist, når jeg kan høre min mor sige “jeg vidste slet ikke, at det var sådan”, fordi hvordan skulle hun? Når jeg ikke sagde noget.

Læs også:  Everyone can be a father, but i takes a lot to be a dad

Jeg er ked af, at min mor er så hård ved sig selv over ting, som hun ikke kunne lave om og som ikke skulle laves om. Ellers havde jeg jo ikke været den, som jeg er i dag. Jeg bebrejder hende ingenting og jeg kunne ikke have valgt meget bedre.Jeg fortæller ikke min mor nok, at jeg elsker hende. Jeg har brugt så mange år på at være vred på den ene og den anden, at jeg helt havde glemt hende, som altid har stået dig uanset, hvor stor frustrationen har været. Jeg har sjældent været vred på min mor, men jeg har ladet mange ting gå ud over hende. Ting som bio-far, eks-kærester og livets sorte huller havde sat i gang.

Min mor klapper altid i hænderne, når noget godt sker og når jeg fortæller hende, hvor jeg er på vej hen. Hun fortæller mig ofte, hvor smuk hun synes jeg er og hun er altid med til det vigtige. Hun har altid støttet mig i alt – at jeg droppede ud af uni, at jeg kom hjem fra London, at jeg flyttede hjem fra Odense og at jeg blev rask igen. Hun har gjort sit bedste og meget mere til. Min mor har stået igennem så mange ting, fordi jeg ikke syntes at livet gjorde det godt nok og mine kampe fyldte mere. Hun har bebrejdet sig selv for så mange ting, som aldrig var hendes skyld og som aldrig kunne blive det. Hun har altid stået til ansvar for de valg, som er blevet taget og hun står der, hvis man har brug for noget. Jeg ville ønske, at jeg ikke var hende, som bare rullede øjne af det.

Jeg ville ønske, at tingene ikke havde været så besværlige og at livet havde artet sig anderledes. Jeg ville gerne have været den datter, som bare havde været glad og ikke havde været udsat for den ene eller anden prøvelse. Jeg vil dog sige, at jeg er den datter, som lærer af fejl og som rejser sig op igen. Jeg er den datter, som kæmper for at gøre noget ud af livet og som prøver at tage det sure med det søde. Jeg kunne bare ikke gøre det, hvis ikke at jeg havde dem omkring mig. Jeg er den datter, som griner højlydt, når jeg ser noget sjovt og som kan sidde med tårer trillende ned af kinderne over en film, men jeg ved, at jeg kan bare kigge over i sofaen og grine sammen med min mor, fordi hun sidder på præcis samme måde. Jeg er den datter, som elsker mine forældre for evigt og altid.

Læs også: Jeg er stadig fyldt med skam over det

2013-12-17-19-40-13

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

50er kjole inspiration fra Dressthebird...