Jeg er stadig fyldt med skam over det..

Interview: Underskønne og underholdende Ane Høgsberg

041-5000x3333

Foto: BIX

Jeg har altid været fascineret af stand-up og komikerne i branchen, fordi jeg anser det som noget så modigt. Jeg ville aldrig selv turde at stå på scenen. Jeg har tidligere nævnt, at vejen til mit hjerte er at få mig til at grine, da jeg har haft et crush på en del mandlige komikere. Nu har jeg i stedet fået æren af at tale med mit kvindelige komiker crush, som er underskønne Ane Høgsberg. Hun fangede mig især med one-woman showet ”Dårlig Feminist”, hvor jeg kunne genkende mig selv og så elsker jeg, at hun er så ærlig og jordnær. Det er så skønt. Hun er ydermere podcastmor til Voksenvenner, hundemor til Niels og tekstforfatter.

Jeg var så heldig at mødes med Ane på en hyggelig café på Vesterbro og tale om stand-up, feminisme og om at være et socialt akavet følemenneske.

 

Hvordan opstod ideen omkring at ville arbejde med comedy?

”Jeg kommer fra Tønder, men valgte at flytte til København for 10 år siden, hvor at jeg gerne ville opleve nogle af de ting, som min hjemby ikke havde. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg ville være komiker. Jeg har heller aldrig nørdet det, men jeg har altid været glad for at lave teater og få andre til at grine. Det kom sig også lidt af, at jeg havde set et par Open Mics. Efterfølgende sagde min ene veninde til mig, at det kunne jeg da også. Ikke, at jeg nogensinde havde tænkt, at man kunne leve af det. Så den 3. december 2008 på det tidligere Bispebjerg Comedy Corner debuterede jeg. Jeg var bare bidt af det derfra og jeg ville bare så gerne leve af at få andre til at grine på den ene eller den anden måde. De første år optrådte jeg lidt sporadisk, fordi det var ikke så udbredt og der var mange om buddet. Jeg var heller ikke specielt god i starten, fordi jeg troede, at man bare skulle fortælle en historie. Da jeg så lærte håndværket og fandt ud af at skrive jokes, så begyndte jeg også at optræde mere.

 2018-05-17-12-10-15

Har du nogensinde været i tvivl om, at det var den vej, du skulle gå? Eller har du haft tidspunkter, hvor du blev bekræftet i, at det var det rette valg?

”Helt vildt meget. I begyndelsen arbejdede jeg også ved siden af og så senere begyndte jeg at studere til bibliotekar. Jeg havde også en periode, hvor jeg gerne ville være journalist og havde søgt ind i Århus, men jeg kom heldigvis ikke ind. Så havde jeg været et helt andet sted i dag. Stand-up var lidt bare en hobby og selv hvis man lever af det, så kan økonomien også være ustabil alt efter hvor meget eller hvor lidt der er. Der gik noget tid, før at jeg tog springet ud i det. Jeg kunne se på kalenderen at der var nok projekter til at leve for i et års tid. Så nu skulle det være. Jeg vil dog sige, at jeg er nok lidt mere nonchalant, når jeg fortæller om at være freelance, end jeg er indeni. Jeg kan stadig godt gå i panik over, hvordan det økonomiske skal hænge sammen og om jeg nu er sjov. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville trives i et 9-16 job og det ved min omgangskreds også. De er gode til at sætte tingene i perspektiv og give noget positivt i de perioder, hvor jeg panikker lidt. Jeg fik det bekræftet, da jeg vandt Zulu Comedy Gallas Talentpris i 2016. Det var nok for mig at være nomineret, men at vinde var den største oplevelse. ”

 

Har du en særlig arbejdsproces eller hvor (eller hos hvem) finder du inspirationen fra?

Det er meget forskelligt alt efter projekt. Når jeg skriver shows, starter jeg med en brainstorm, for så senere at konkretisere det. Jeg har et kontor, hvor jeg tager hen hver dag. Så skriver jeg alt, hvad jeg kan. Det afprøves live, det optages. det lyttes igennem og jeg analyserer, hvad der virkede og hvad der ikke gjorde. Den proces forsætter jeg i ca. seks måneder. Lige nu har jeg lidt præstationsangst efter mit tidligere show, som kommer i foråret 2019. Jeg prøver at få skrevet en masse ned og at komme videre ind i det nye show.”

”Jeg sparrer med forskellige mennesker. Jeg kan godt lide at arbejde sammen med Mads Holm og Jakob Svendsen, fordi de er anderledes end mig. De giver mig forskellige indsigtsvinkler at arbejde ud fra. Ellers arbejder jeg også sammen med Jonatan Spang, som er meget inspirerende og er et helt andet sted i livet end mig. Hvis jeg har brug for at få et kvindeligt perspektiv, så sparrer jeg tit med Tine Marie Nielsen og Sofie Flykt. Vi tænker mere ens og de forstår mig rigtig godt.”

 gnasdfas

 

Har du kunnet mærke, at du har arbejdet i en branche, hvor størstedelen stadig er mænd? Har det haft sine fordele eller ulemper?

Der er helt klart flere mænd i branchen og i min optik er det skønt at opleve det andet køn. Ulemperne kan være at der nogle gange er lige rigeligt mandehørm og tonen kan være hårdere. Det er jo et gratis blik ind i en anden verden og køn er stadig et af det mest omtalte emner. Jeg nyder også rigtig godt af at have mine kvindelige komiker-kollegaer, fordi de forstår nogle andre ting og det giver en tryghed at have et kvindefællesskab. Jeg har det nok sådan at det er lidt 50/50 med fordele og ulemper. Jeg tror dog også, at der er mindre fnidder. Samtidig synes jeg også at forfængeligheden er mindre, fordi der er så meget selvironi og vi tager ikke os selv så højtidligt.

 

I dit første one-woman show snakker du om at være en ”dårlig feminist”, hvorfor mener du, at du er det?

”Det mener jeg heller ikke, at jeg er. Jeg mener, at jeg er en god feminist. Det var et mit opgør med nogle kommentarer fra de mere etablerede feminister. De følte ikke for alt, hvad jeg sagde eller gjorde. Mentaliteten er desværre lidt sådan, at hvis ikke man er med, så er man mod. Så jeg fik det sådan, at jeg ville hellere være en ”dårlig feminist” end jeg slet ikke ville være feminist. Vi bør alle være feminister og der er jo ikke patent på begrebet eller måden at være det på. Jeg tror på, at man skal have lov til at udvikle sig i sin feminisme og alle skal jo starte et sted. Jeg mener, at vi skal blive bedre til at tage debatten ned på et niveau, hvor alle kan være med. Det går tit galt, fordi den ene part har læst alle de feministiske lærebøger og det har den anden ikke. Det er svært at få en god debat ud fra de forudsætninger.”

 2018-05-17-11-27-15

Du har også tidligere fortalt, at du er et følemenneske, hvordan har det påvirket dig og din karriere? (har det gjort det lettere, sværere at slå igennem etc.)

”I min karriere har det kun været en god ting. Jeg tror, at mange komikere er følemennesker. Der skal en del til at blive irriteret over små ting eller tage hverdagsting så nært. Jeg kan rigtig godt lide at bruge det på scenen. For mig er det klart en fordel. Det har mere været i privatlivet, at det kan være opslidende. Jeg kan sagtens græde fire gange på en dag, fordi jeg bliver rørt eller ser noget, som påvirker mig. Det kan være lidt af en rutsjebane og min kæreste ved godt, når jeg nærmer mig det, fordi han kan høre det på mig. Men jeg ville aldrig vælge det fra. Jeg tror på, at jo mere man anerkender det, jo bedre er det. Hvis jeg anerkender at jeg får en klump i halsen over en nyhed, så går det også hurtigere over. Jeg mener, at det er bedre at vise sine følelser og stå ved dem, end at prøve at gemme på dem.”

Denne her følelse af at være socialt akavet og ikke altid at passe ind, er det noget du altid har følt?
”Jeg har fået det at vide sådan mere eller mindre direkte. I skolen var det de sociale koder, som jeg var god til. I gymnasiet blev jeg kaldt ”Il comendante”, fordi jeg gerne ville bestemme. Det er ikke ret Boss Lady dengang. Stand-up branchen er det sted, hvor jeg føler at jeg passer ind. Til de store events kan man tit finde gruppen af komikere ovre i hjørnet. Der har jeg min gode ven Jakob Svendsen. Vi tit laver metakommentarer på det hele. Jeg er bare ikke god til networking. Det bliver for meget overflade. Jeg har dog også lært, at man skal finde en balancegang mellem, hvor meget jeg giver af mig selv. Jeg er bare socialt akavet og jeg siger bare mange akavede ting, sådan er det.”

 

Dit bedste råd andre, som er følemennesker eller som føler sig socialt akavet? Hvordan kan man eje det eller føle sig bedre tilpas i det?

”I akavetheden skal man finde andre, så man ikke er ”the odd one out”. Det hjælper utrolig meget og i følsomheden skal man måske lære at skelne mellem egne følelser og de andres. Man skal give sig selv plads til at være ked af det og få tudet igennem. Jeg sætter selv Sebastian musik på og så giver jeg den fuld gas. Jeg holder på at man skal tillade sig selv at være i det og man skal tillade sig selv at have følelser. Man skal ikke undskylde for det.”


Man kan følge meget mere med via Anes

Instagram //Facebook  // Hjemmeside

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er stadig fyldt med skam over det..