Jeg sigter efter at skabe et rum med plads til alle...

Tiny Moments: kvalme, collabs og projekt “jeg er okay”.

2018-05-08-10-42-20

Endnu en update her fra.

Jeg kom ikke med på rulletrappen, nej. Jeg var simpelthen blevet cuttet ud, men sådan er det jo. Jeg venter stadig svar på min praktik og ærligt, så er jeg helt lost på hvilken vej, som det kommer til at gå. Jeg prøver at overlade det til skæbnen og følger lidt med, hvor jeg nu bliver taget hen. Men ærligt, så er jeg meget forvirret og har svært ved at mærke, hvordan tingene er på den front.

Jeg har lige været inde i en periode af kvalme. Det er den dejlige morgenkvalme, som ikke betyder, at jeg skal have en mini-me. Jeg har bare tit morgenkvalme og hader derfor også at spise morgenmad. Jeg spiser først ved 11-tiden. Så den er der en del af og det gør, at jeg har lidt svært ved at komme ud af fjerene om morgenen. Især også når jeg ikke har nogle faste arbejdstider og skriver som det passer mig bedst. Så mine dage svinger lidt i humør. Nogle dage har jeg vildt meget overskud og så har jeg haft en eller to dage, hvor jeg har været noget så vemodig. Jeg bruger rigtig meget af min tid på at tænke og reflektere, hvilket er både godt og skidt. Jeg har lige haft en episode, som har rippet op i nogle af de gamle #metoo oplevelser og så kommer min krop i total ubalance. Jeg er et sted, hvor jeg prøver at deale med det, men det er svært. Jeg har også nogle øvelser til pole, som når vi strækker ben. Det går også lige i det ubehagelige og jeg skal koncentrere mig rigtig meget, når vi strækker. Jeg har haft flere af øvelserne, hvor jeg har været på nippet til at tude. Jeg prøver altid at tage det positivt og prøver at bearbejde det. Det går super fint, det meste af tiden, men engang imellem dukker det hele op til overfladen og så kan jeg have det fint og pludselig blive rigtig ked af det.

Men projekt “jeg er okay” kommer så ind i billedet. Det er stadig en sætning, som nogle gange kommer syngende ud af munden på mig i sådan et lidt for skingert toneleje. Jeg prøver hele tiden at bevare en optimisme – også de dage, hvor jeg har kvalme og store våde øjne. Jeg tillader mig at have begge dele, men jeg vil jo allerhelst bare gerne være glad. Jeg kan også mærke, at der er ting, som jeg gerne vil snakke om her på bloggen, men jeg er lidt angst for, om jeg kan eller om det bliver for meget. Jeg vil jo på ingen måde have medlidenhed fra folk. Jeg vil bare gerne skabe et rum, hvor man kan være sig selv og vide, at man er okay præcis som man er. Det har jeg altid lidt følt, at jeg har manglet, så derfor vil jeg gerne give det videre her på bloggen. Men, men men. Jeg er okay og det er jeg. Jeg gør vitterligt altid mit bedste her på bloggen og jeg kan heldigvis også se et fremskridt i læsertalene igen, igen. Så tusind, tusind tak! Det betyder en kæmpe del for mig.

Jeg har også flere projekter kørende og flere collabs med nogle vidunderlige brands. Så det ser jeg personligt selv meget frem til og jeg glæder mig til at vise dem frem. Bloggen fylder meget i min dagligdag og jeg bliver bedre til at få skrevet på både gode og dårlige dage. Min mailindbakke har også dage, hvor der skrives mere end andre og så er jeg bare blevet mere modig. Jeg er blevet bedre til at kaste mig ud i ting og til at stå ved mine indlæg og mig selv. Jeg føler mig alligevel mere optimistisk end som så. Det her bliver kun bedre med tiden.

   

1 kommentar

  • Du er sej! Godt du holder ved, og ikke mindst bliver ved med at minde sig selv om det! ❤️
    Og så spændende med alle de nye og spændende samarbejder 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg sigter efter at skabe et rum med plads til alle...