Søvnløshed og sovepiller...

Jeg sigter efter at skabe et rum med plads til alle…

2018-05-08-17-25-18

Den der usikkerhed over, om det jeg gør er det rigtige, popper op i ny og næ. Det kommer og går lidt, men nogle gange bliver jeg i tvivl og alligevel har jeg besluttet mig for, at jeg gør det rigtige angående bloggen og at jeg ikke skal sammenligne mig med de andre store bloggere.

Jeg har stadig sindssygt svært ved at bruge termet “blogger” omkring mig selv, fordi at der er så mange fordomme i det og jeg synes, at jeg har et godt formål med min blog. Jeg kunne være ligeglad, men jeg synes, at det er en kende frustrerende at blive smidt ned i en kasse. Når det så er sagt, så har jeg et formål med bloggen og hvorfor jeg egentlig oprettede den i første omgang.

Jeg startede for snart tre år siden med at blogge. Jeg havde kørt det lidt on and off og startede først med bloggen “a vintage feel”, som udelukkende skulle omhandle mode og trends. Jeg havde svært ved at holde gejsten oppe, fordi at jeg manglede noget mere inde over. Jeg ville gerne noget mere personligt. Jeg lukkede den ned og i august 2015 oprettede jeg frkmejer.dk. Det har altid været meningen, at jeg ville skabe et univers, hvor at jeg kunne få et outlet for mine tanker og bare være mig selv. Det skulle være et sted, hvor min indre gamle dame kunne vise billeder af kager, kaffestel og kærlighed til vintage. Derfor endte navnet på bloggen også på Frk. Mejer. Det var tilpas gammeldags og universet skulle emme af mig. Jeg har siden hen skiftet lidt ud i indlæg og features. Jeg begyndte at interviewe andre, da det gav mig en mulighed for at øve teknikken og ikke mindst komme ud over min egen næsetip. Jeg havde en dag sidste sommer, hvor jeg var lige ved at opgive det hele og havde mest lyst til at smide bloggen langt ud over en skrænt. Så skrev jeg om det, åbnede mig op og fortalte det. Det var grænseoverskridende og et billede af mig uden makeup. Det var en nøgen udgave af mig og jeg følte mig sårbar.

Det gav noget. Folk begyndte at skrive til mig, at de syntes, at jeg var modig og det var godt. Jeg forsatte med det og i dag deler jeg mange personlige, følsomme og sårbare ting. Hvorfor? Fordi at det hjælper mig videre med mit liv. Det gør noget godt for min selvudvikling og jeg har rykket med så meget gennem de tre år. Jeg sigter efter at skabe et rum, hvor der netop er plads til alle. Jeg er vokset op med følelsen af at føle mig forkert og i vejen. Det ønsker jeg ikke, at andre skal. Jeg ønsker, at mine læsere får et sted, hvor de kan relatere til mine historier eller dele af dem og vide, at de ikke er alene. Der er ikke meget værre end ensomhed og at føle, at man står alene med en masse byrder. Jeg åbnede op for det her univers, for at skabe et rum, hvor der er plads til følelser, at være irrationel, at være lykkelig og have dumme, som gode dage. Der skulle være plads til alle livets nuancer. Dagene med fuld glamour og fashion og dagene med hyggebukser og pizzapletter ned ad maven. Fordi det hele er okay. Jeg er ikke ude efter, at folk skal sidde med følelsen af, at det er synd for mig. Jeg deler ikke, fordi at jeg vil have jeres medlidenhed. Jeg deler, fordi jeg gerne vil vise, at man kan have det skidt og komme videre. Eller at man skal have lov til at græde ned i en pude, hvis det er det der skal til. Jeg har kæmpet. Nøj, jeg har kæmpet mit liv igennem. Jeg er 22 år, men jeg har haft mine kampe og jeg har fået mange hug.

Hvad jeg også har fået er en selvindsigt og et ønske om at gøre noget godt for andre. Ikke mindst for mig selv også. Jeg vil gerne leve et rart liv og jeg vil gerne hjælpe andre. Vi kæmper alle sammen. Vi kan ikke sammenligne vores kampe eller vores resultater, ar og minder derfra. Vi kæmper og vi forsøger at overleve, komme videre og leve rart. Jeg har kæmpet med en spiseforstyrrelse, som var en bivirkning af ikke at have det godt og at have et nedslået selvværd. Andre kæmper måske med andre former for misbrug eller usikkerhed.

Jeg har oprettet denne her blog, fordi at jeg gerne ville fortælle historier, som andre forhåbentligvis kunne få gavn af. Det skal være et rum med plads til at være sig selv, fordi det er okay at være selv selv. Man er ikke mere eller mindre forkert af den grund.

   

2 kommentarer

  • Camilla

    Du gør det altså bare mega godt! Du kan noget som mange af de store bloggere ikke kan. Du deler ud af dig selv og hvem du er, og det er disse sejt! Jeg ved, der er mange, der kan spejle sig i det du oplever, incl. mig selv, og det er altså bare rart at vide, at man ikke er alene. Stor ros til dig! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Tusind tak, hvor er jeg bare glad for de sødeste ord. Det gjorde mig helt rørt, fordi jeg sigter virkelig efter at dele ud og gøre nogle svære ting relaterbare og til noget som man kan rumme. Jeg er glad for, at det virker efter hensigten <3 Tak, tak og atter tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvnløshed og sovepiller...