OOTD: Stripes, off-shoulder & midi-skirt..

Søvnløshed og sovepiller…

32104481_10216512459544119_6372463764716912640_n

Jeg havde en længere periode, hvor jeg led af søvnløshed. Ikke bare den der, at man lige sover dårligt en enkelt nat eller to. Vi snakker flere måneder, hvor jeg sad oppe om natten og stirrede ud i mørket med en kop te i hånden og smurt ind i lavendelolie for at komme til at slappe bare lidt af.

Det var en manglende ro og et hjerte, som bankede så hårdt, at jeg troede, at det var på vej ud af brystkassen. Jeg kan ikke engang rigtig pinpointe med sikkerhed, hvornår at det sådan for alvor begyndte. Jeg tror, at det var allerværst, da jeg var på mit andet semester af Litteraturvidenskab. Jeg havde virkelig banket mig selv i hovedet over min indsats på første semester. Jeg syntes på ingen måde, at jeg havde levet op til noget af det, som jeg kunne. Derfor havde jeg givet den ekstra gas på andet semester og jeg var allerede på vej til at blive stresset noget tid inden eksaminer. Det gik heller ikke helt fantastisk i den lille lejlighed i Odense, så det var lidt ekstra stress oveni. Mit søvnmønster havde ændret sig drastisk og jeg sov så dårligt. Jeg fik måske to-tre timer i gennemsnit, hvis jeg var heldig. Det gjorde det heller ikke lettere med en partner, som havde nattearbejde og kom hjem sent flere dage om ugen og tit vækkede mig for at sige noget eller ringede for at sige, at han igen havde glemt nøglerne til lejligheden. Jeg kunne aldrig bare falde i søvn igen.

Jeg ville virkelig gerne vise, at jeg kunne være en god kæreste, have en smuk, ren og ryddelig lejlighed at all times, samtidig med at jeg lige kørte fuldtidsstudie med alle tekster læst og forstået. Sandheden var, at jeg forstod næsten ingenting af de teorier, som underviserne plaprede om. Jeg følte mig lost i alt, hvad jeg foretog mig på og udenfor uni. Det begyndte at blive hyppigere og hyppigere, at jeg sad oppe om natten. Hyppigst var det at gå i seng ved 23-tiden, opgive et par timer efter og så sidde oppe til klokken 6 og måske med held sove til klokken 8. Jeg lå med så meget hjertebanken, at jeg slet ikke kunne koncentrere mig om andet. Jeg var bange for mørket og jeg følte mig så alene.

Jeg havde mange nætter, hvor jeg forsøgte med beroligende olier og te. Jeg sad med brusehovedet med varmt vand strømmende ind på hjertet for at se om det kunne få mig til at slappe af. Tankerne om ikke at være god nok og ikke klare sig til UG fyldte helt vildt. Jeg var grædefærdig. Det stod på i flere måneder. Det kulminerede, da jeg var i fuld gang med eksamensperioden fra helvede. Vi havde seks eksaminer, tre skriftlige opgaver på en god sjat sider. En franskeksamen som jeg var ved at dø over. Jeg havde kun haft fransk på det ene semester og min forståelse var minimal. Noget metodehelvede og et fag, hvor man skulle have læst og forstået ti forskellige værker. Jeg var lige ved at dejse om over SDUs ringe planlægning og de lå vitterligt lige oveni hinanden og med bundne opgaver kan man ikke forberede sig i forvejen. Man må vente pænt på opgaveformen bliver lagt ud. Jeg prøvede at strukturere alt på bedste vis, men jeg var helt ødelagt af et langt semester. Jeg sad nærmest og vuggede ovre i hjørnet. Jeg endte med at tage hjem til mine forældre, hvor jeg overraskende godt kunne sove. Jeg fik en uges søvn tilbage, men med det samme at fødderne ramte Odense og jeg skulle videre med næste eksamen måtte jeg opgive søvnen igen. Det kunne ikke lade sig gøre. Jeg skreg min mor ind i hovedet gennem telefonrøret og jeg drev min daværende partner til vanvid. Han var heldigvis ikke hjemme så tit, men jeg var også lettere panisk og meget fraværende, når han var. Jeg kunne græde over alt. Vi blev ragende uvenner, da jeg tog tilbage til mine forældre igen, fordi jeg håbede på ro.

Jeg troede, at det ville blive bedre, når alle eksaminer var fikset og den stod på ferie. Det hjalp kun lige en lille bitte ubetydelig smule. Jeg aner ikke, hvordan at jeg kunne hænge sammen. Jeg havde mest af alt lyst til at tjekke ind på akut psykiatrisk og håbe på at de ville proppe med med afslappende piller, men mit kontrolgen var større og jeg forsatte med at få alting til at se perfekt ud.

Jeg stod til sidst med en kæmpe klump i halsen, angst ud i arme og ben. Et hjerte der bankede af stress over min høje standard for perfektionisme og der hvor jeg var havnet i livet. Jeg slappede aldrig af. Jeg skrev opgaver med stress og en følelse af afmagt over, om jeg var god nok og om det var det de ville have. Hvad ville de have af mig? Hvad skulle jeg gøre, for at det faldt i god jord og havde jeg forstået uni? Hvorfor var jeg så dårlig til et studie, som jeg helt selv af egen fri vilje havde valgt. Jeg burde jo være god til det.

Jeg var ellers meget imod sovepiller, men efter 4-5 måneder uden ordentlig søvn, så måtte jeg opgive. Jeg ringede helt grædefærdig op til min læge og fortalte det. Jeg fik en akut tid, hvor jeg bare sad og græd. Han så meget bekymret ud og fortalte mig, at sovepiller kun var midlertidigt, fordi jeg burde snakke med nogen om, hvad der skete med mig. Det vidste jeg jo godt, men jeg var så udmattet, at det hele føltes ligegyldigt. Han udskrev nogle meget milde og jeg skulle kun tage en halv. Jeg fik den pakke til at vare et godt stykke tid og en halv var mere end rigeligt. Jeg fik min søvn, men dagene var nu blevet et helvede. Jeg tog sovepiller om aftenen, spiste ét måltid om dagen, græd om dagen og havde en bankende hovedpine.

Det var dengang, at jeg valgte at få hjælp til at finde ud af, hvad der skulle ske med mig. Jeg savner ikke den periode, men den var der. Den sidder stadig en lille smule i mig. Jeg har ikke taget en sovepille siden dengang i 2016. Jeg tager et enkelt glas vin om aftenen. Det hjælper på tankemylderet, som også er minimeret noget siden da. Tingene kulminerede bare og det var tegn på, at jeg ikke var det rette sted på nogen som helst måde. Jeg har stadig ikke fortrudt, at jeg droppede uni, at jeg flyttede hjem igen og at vi gik fra hinanden. Det var alt sammen det rigtige for mig.

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Stripes, off-shoulder & midi-skirt..