Pictures that didn't make the cut... #5

Hystade, rejekælling, kontroltårn & snob…

2018-05-07-15-00-47

 

Hvad jeg dog ikke er blevet kaldt igennem tiden.

Jeg er ofte blevet misforstået i forhold til min måde at være blandt andre mennesker og i forskellige situationer. Jeg tror helt sikkert, at mine ekskærester kan skrive under på, at de har set mig som en hystade eller vildt snerpet. Noget af det sidste en af dem sagde i telefonen til mig var “jeg kommer nu alligevel til at savne min hystade.”

Det gjorde mig ked af det. Det gør mig altid ked af det, når jeg hører det på den måde. Jeg anser bestemt ikke mig selv for at være hverken det ene eller det andet. Jeg har mit temperament, ja, men jeg synes ikke nødvendigvis, at jeg ikke kan styre det eller at jeg opfører mig hysterisk. Jeg har dog alle de sider af i mig på den ene eller den anden måde. Jeg bliver en hystade, når jeg føler mig trukket op i en krog og ikke kan komme ud af det igen. Eller jeg føler mig presset. Jeg havde en episode i 1.g, hvor der var nogle 3.g’ere, som hev fat i mig sidste skoledag for at give mig vand. Jeg kendte dem ikke og jeg ville ikke være med. De hev og flåede i mine arme, fordi jeg forsøgte at rive mig fri. Jeg gik helt i sort og jeg blev hysterisk. Jeg blev virkelig dramatisk omkring det, men det var ren og skær panik. Og de forhold som jeg har haft, har ikke just været skæppeskønne og jeg har ikke været mig selv ret meget af tiden. Jeg har forsøgt at være en anden for at behage og blive elsket og så blev bægret fyldt og jeg har haft mine udbrud.

Jeg har været kaldt for rejekælling af samme årsager, fordi jeg virker bestemmende. Jeg kan godt komme til at sige ting engang imellem, som ikke altid lyder helt høfligt. Jeg kan være lidt snerrende, men det sker oftest, når jeg er træt og fyldt op.

Jeg er blevet kaldt for kontroltårn, fordi jeg bedst kan lide at have kontrollen over tingene. Det er sådan jeg har levet meget af mit liv, fordi jeg ville have styr på alt og alle. Så det måske gav mig en ro, men det gjorde det aldrig. Jeg har været træls i gruppearbejde i skolen, fordi jeg ville bestemme det hele og sjældent var sød, hvis det ikke lige gik efter mig hoved. Jeg er blevet kaldt det, fordi at jeg godt kan lide at have styr på planer og lave lister over ting, fordi det hjælper mig. Jeg øver mig i at slappe af og jeg har givet lidt slip hen ad vejen, men jeg er et kontrolmenneske og vil altid være det. Jeg er blevet kaldt det, fordi jeg virker som hende der ikke rigtig slapper af og altid er lidt for snerpet Der står i min blå bog, at det ville klæde mig, hvis jeg løsnede korsettet en lille smule. Og det ville det på nogen områder også. Jeg prøver at løsne det, men samtidig ved jeg også godt, at jeg aldrig bare kommer til at slippe kontrollen og overlade alting til tilfældighederne. Sådan er jeg bare ikke som menneske, men nøj, hvor er jeg blevet bedre gennem de sidste år.

Jeg er blevet kaldt for snobbet, fordi jeg er tilbageholdende og måske virker arrogant engang imellem. Det synes jeg ikke selv, at jeg er. Det er min egen usikkerhed eller nervøsitet, som giver mig et resting bitch face og en pige, som prøver at finde en plads. Jeg bliver hurtigt usikker på mig selv og enten bliver jeg meget stille og andre gange bliver jeg næsten lidt for “selvsikker”, fordi jeg prøver at tøjle nervøsiteten og gøre mit bedste. Så det bliver lidt en falsk selvsikkerhed, som helt sikkert godt kan være irriterende. Jeg har nogle gange stået bagefter og tænkt “hold da op, Louise, det var måske lidt for meget”
Jeg er ikke god til at være i store, sociale sammenhænge, hvor jeg ikke kender folk. Jeg er ikke god til bare at bryde ind i en samtale selv, men bliver jeg inviteret og kommer vi først i gang, så åbner jeg glad og gerne op.

Jeg kan godt blive øv over det og andre gange så griner jeg bare af det.  Men der er også mange mennesker, som har sagt søde ting om mig. Det her er mest for at vise, at nogle gange, så bliver man en anden, fordi situationer og mennesker kan påvirke en. Jeg har alle de sider i mit liv, men jeg trækker dem kun frem og det er ofte ubevidst, hvis jeg føler mig utryg eller ikke har det godt. Jeg mener dog stadig, at den kæreste, som jeg engang finder, at han skal være rummelig. Jeg tror, at det er noget, som man bliver nødt til, hvis man skal leve sammen med mig. Fordi jeg kan være noget af en emotionel rutschebane og jeg kan være noget så urimelig.

Jeg synes bare også, at det handler meget om, hvem jeg er sammen med og hvor jeg har det bedst henne. Jeg læste også et eller andet sted, at alle mennesker vil få et særligt syn på en. Man er aldrig den samme for alle. Ingen ser en på samme måde og alle vil opleve en på deres egen unikke måde. Jeg synes faktisk, at det er rigtig flot sagt. Så derfor er der helt sikkert nogen, som vil se mig og huske mig som de overstående ting, men heldigvis er der rigtig mange andre, som vil se mig som noget andet. Der kommer aldrig til at være konsensus for alle jeg kender og ikke kender, om hvem jeg er og hvad de synes om mig. Det skal der heller ikke, så længe at jeg kan lide mig selv og at jeg har det godt med det.

2 kommentarer

  • Kira

    Har du kigget nærmere på nogle af bøgerne og sider om hyper sensitive mennesker?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Ja, det har jeg. Jeg har læst et par stykker af dem og jeg er helt sikkert hypersensitiv. Det har i den grad hjulpet mig til at forstå nogle af de ting, som sker indeni mig og grunden til at jeg nogle gange kan fremstå på den ene eller anden måde. Jeg er blevet meget bedre til at håndtere det og jeg ved efterhånden også, hvornår at jeg skal trække mig tilbage og lige få lidt ro. Men det har uden tvivl været dejligt at læse de bøger og vide, at man kan relatere til andre. Kh <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pictures that didn't make the cut... #5