Jeg gider ikke gøre det, som de andre gør..

White Linen – A smell of fresh sheets and air…

2018-04-27-19-07-28

/Sponsored/ Parfume-klik.dk

Jeg har været så heldig at modtage denne her lækre sag. Det er en parfume, som i den grad har en affektionsværdi for mig og den vækker rigtig mange minder. Estee Lauder udgav den i 1978 og meningen bag den var at skabe en duft, som gav samme friske fornemmelse, som når vasketøjet havde hængt til tørre ude i solen og den friske luft. Ja, altså White Linen – hvide lagner. Den er lidt forgangsmanden for Fresh Laundry fra Clean, da samme tanke ligger bag begge dufte. Dog vil jeg sige, at White Linen er noget kraftigere i duften og den har også en meget skarp citrus, som dukker op i allerede topnoterne. Det er også aldehyd i, som man især finder i Chanel no. 5.

Det er faktisk ikke rigtig en parfume, som passer lige til mig. Men det er en duft, som min mor har haft flere gange og den minder mig med det samme om hende. Så med det samme, at jeg tog duften op ad pakken og sprøjtede den på mit eget håndled, så kom jeg til at tænke på alle de gange, at jeg som barn har ligget helt tæt op ad min mor. Den varme og tryghed som strømmede ud fra hende og hvordan min mor altid duftede friskt. Vi har altid været enige om mange ting, men lige parfumer er vi ikke enige i. Vi har hver sin smag og de dufte min mor vælger, er aldrig noget som jeg selv ville bruge. Den eneste overlapning vi har haft er, at vi begge kan lide Hugo Boss’ Ma Vie, men den er gået til min mor. Så har jeg til gengæld alt muligt andet.

Så nu har jeg planer om at give denne her skønne duft til min mor, så hun endnu engang kan dufte af White Linen. Den klassiske flakon med guldlåget kan stå ude på badeværelset blandt hendes nogle af de andre friske, florale dufte. Min mors duftfamilie er meget det florale og det grønne, hvor mine er florientalske og chypre.

Noget af det, som virkelig frister ved at handle hos Parfume-klik.dk er, at de har et rigtig stort udvalg. Og ja, det er sådan en klassisk ting at sige, men der er meget at vælge imellem. Går man bare lidt ekstra op i parfumehistorie, så kan man finde brands, som man ikke bare kan hente nede den lokale Matas. De har blandt andet brands som Lolita Lempicka, Thierry Mugler, Oscar de la Renta og Penhaligons. Så det kan være et kig værd, hvis man leder efter noget anderledes eller har smidt sin kærlighed på en mere utraditionel parfume.
Der er dufte til både mænd og kvinder, samt alt muligt andet spændende at kigge på. Så det er bare med at gå på opdagelse og finder man en duft, som man måske ikke kender, så kan man hoppe ind på Fragrantica og læse mere om sammensætningerne.

White Linens smækre sammensætning:

Topnoter: Citron, fersken og aldehyd.
Hjertenoter: Roser, jasmin, iris, nelikker, orkide og ylang-ylang.
Basen: vetiver, sandeltræ, cedartræ, amber, tonka, honning og musk.

2018-04-27-19-06-34 2018-04-27-19-08-12

Læs facts om parfumer her – eller se min samling her.

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Jeg gider ikke gøre det, som de andre gør..