Lovforslag om advarselsmærkat på billedmanipulation?

Jeg gider ikke gøre det, som de andre gør..

2018-04-08-19-58-24Det gælder efterhånden mange forskellige aspekter af mit liv.

Det har taget sin tid at nå dertil, hvor jeg stoler mere på min intuition og at det jeg føler rigtigt, er rigtigt for mit vedkommende. Jeg har altid været en bestemt frøken, som har haft sin egne mening i forhold til tøj, udseende og væremåde. Sådan har det været lige fra begyndelsen. Jeg blev født tre uger for tidligt, sikkert fordi, at jeg var træt af at alle rundt om mig diskuterede, hvorvidt jeg var en pige eller en dreng. Jeg gad heller ikke risikere at have fødselsdag alt for tæt på min mor, så jeg ville se verdenen før den dato, som ellers var sat.

Jeg er ikke nødvendigvis enormt god til at dele min mening med alle og enhver. Jeg tier især stille, hvis jeg ikke føler, at jeg har styr nok på det til at mene noget. Men jeg har altid udtrykt mig meget i det visuelle. Altså det visuelle som jeg kunne skabe gennem hår, makeup og tøj. Det er så stor en del af min personlighed. Jeg ved ikke engang helt, hvordan at det kan være, at jeg er blevet sådan. Jeg har nok altid haft lov til at have en mening om, hvordan jeg skulle se ud og min mor har været enormt god til at give mig plads til at  udtrykke mig gennem det. At hun så engang imellem har måtte gå nedslået ud af en butik, fordi jeg ikke kunne lide den samme bluse, som hun kunne, i en alder af meget få år. Det har altid været respekteret og jeg har haft lov til at danne min egen mening. Det gør også, jeg er stadig er meget bevidst om mig selv og hvordan jeg tager mig ud. Jeg fungerer ikke godt med uniformer og at blive mast ned i noget, som jeg ikke føler mig komfortabel i. Det er svært for mig, fordi jeg viser så meget af mig selv gennem mit tøj og jeg tror virkelig på, at klæder skaber folk. Klæder skaber hvertfald en stor del af mig.

Det gælder dog ikke kun på tøjfronten, men jeg er bare ikke specielt god til at gøre, hvad andre gør. Jeg elsker jo mode, men det er sjældent, at jeg følger de trends som er lige nu og her. Jeg har ikke lyst til at have noget, hvis alle andre også har det. Jeg vil gerne skille mig ud og jeg vil gerne være mig. Jeg venter til, at hypen er gået over og så kan det være, at jeg tager imod en eller anden trend. Jeg har meget lyst til at være unik og at gøre tingene på min måde.

Sådan har jeg haft det med skolearbejde. Hvis alle valgte den samme opgave, så gik jeg i en anden retning. Jeg har i den grad fået knald over nallerne, fordi jeg har valgt en anderledes retning og hvis ikke underviser helt er med på den, så kan det godt give bagslag. Det oplevede jeg gentagende gange på universitetet, men jeg bliver stædigt ved. Sådan har jeg også haft det med min blog. Jeg forsøger virkelig at kreere sådan nogenlunde unikt indhold hver dag – om det lykkedes er jo lidt mere op til jer læsere at fornemme. Jeg håber hvertfald at mine billeder og tekster emmer af, hvem jeg er som person.

Jeg prøver så vidt muligt altid at få så meget af mit DNA med i alt, hvad jeg gør. Det er også efterhånden blevet en ting, som jeg ikke nødvendigvis opdager, at jeg gør. At jeg tager andre beslutninger en de andre. Jeg opdagede det ikke engang, da jeg på mit hårkursus som en af de eneste valgte en anden opgave end de andre. Jeg tror bare, at jeg drages mere mod at lave mit eget og sætte mit spin på det. Sådan havde jeg det også meget, da jeg sad blandt journalister fra forskellige aviser til pressevisningen af DALIDA. Jeg følger min mavefornemmelse og gør det, som jeg synes – også selvom at jeg måske bedømmer ud fra nogle helt andre kriterier. Jeg bliver nødt til at vælge de ting og gøre det, som jeg kan byde ind med på min måde.

Det kan så være lidt svært ikke at komme til at sammenligne sig med andre, fordi nøj, det gør jeg stadig. Jeg kan godt blive helt panisk over, om jeg gør det godt nok eller om jeg er god nok. Jeg kan sagtens sammenligne min stil, min blog eller noget helt femte med andre og tænke “ej ej ej, jeg gør det slet ikke som dem og er mit så godt nok?” Når det sker, så prøver jeg lige at lukke computeren og så tænke på noget andet. Man kan godt søge inspiration, blive naturligt inspireret og have rollemodeller, men jeg vil bare gerne gøre mit eget alligevel. Jeg tror nu, at det er sundt nok at søge ud over sig selv engang imellem, så man får et perspektiv.

Jeg ved ikke altid om det jeg gør, giver mening i andres øjne. Men jeg er sikker på, at hvis det giver mening for mit vedkommende, så giver det mere i sidste ende, end hvis jeg bare følger strømmen. Nu er det jo heller ikke sådan, at jeg altid er en laks. Jeg kan også sagtens følge strømmen – se mig dog. Jeg blogger præcis som mange andre og jeg tager billeder af min brunch. Jeg vil bare helst gerne puste lidt lyserødt glimmer på det, så der stadig er lidt af mig med i de ting også.

   

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lovforslag om advarselsmærkat på billedmanipulation?