Everyone can be a father, but it takes a lot to be a dad...

Det er svært at være sexet, når man normalt er den søde pige..

Jeg synes, at det er svært at være sexet. Eller at tillade sig selv det.

Jeg har normalt hende den søde pige, som ikke har en ret nedringet top på – selv i byen. Jeg har været til fest i en såkaldt “festlig rullekrave” og jeg har tit midinederdele og høj udskæring på toppen. Min skjorter er altid knappet så langt op, så jeg hverken er for tillukket eller for nedringet.

Jeg er ikke god til det. Jeg tænker for meget over det. Jeg overvejer nøje, om noget bliver for vulgært eller om jeg kan tillade mig det, fordi det måske bliver for meget. Jeg har taget lingeribilleder før, men jeg gør det som oftest med et eller andet tema eller en ide om, at det ikke skal blive for sexet. Jeg vender sjældent for meget rundt, så man kan se min bagdel og jeg forsøger altid at have et stort smil på læben – ligesom for at bløde det hele lidt op.

Jeg har længe gået med ideen om, at jeg ikke skal have lov til at være sexet. Fordi det ikke passer til mig og fordi jeg er bange for at sende signaler, som jeg ikke kan stå inde for. Jeg har været meget i tvivl angående Girl Squads “Ludermanifestet”, fordi at jeg sagtens kan følge dem omkring, at min krop er aldrig en invitation til noget som helst. Det bliver den aldrig – heller ikke selvom at jeg spidser munden og står i lingeri. Eller poster det hist og her. Det gør ingen forskel. Jeg kan stadig være alt det samme, som jeg er og så være sexet. Jeg ved godt, at det ene ikke udelukker det andet, men jeg har været et sted i mig selv, hvor jeg var bange for, hvad det sagde om mig. Og hvad ville min familie og omkreds ikke tænke? Jeg har fået spørgsmålet i min familie, om hvordan jeg kan finde på det? Det er simpelt for mig. De gange, hvor jeg har gjort det, der handler det om at rykke mine egne grænser, finde en selvkærlighed og give mig selv ejerskab over min egen krop. Samtidig så udtrykker det også en bodypositivity, fordi jeg er stolt af min krop for, hvad den er og hvad den kan. Det er mere end for min skyld. Jeg synes helt sikkert, at det også handler om, at vise en diversitet og støtte billedet af, at kroppe er hver især forskellige og at alle er smukke på deres egen måde.

Jeg har virkelig længe været bange for, hvad min krop udsender til andre. Hvilke signaler jeg giver, hvis jeg gør sådan og sådan. Hvordan jeg så fremstiller mig selv. Men jeg synes ikke, at det kan være rigtigt. Jeg vil også have lov til at se sexet ud i lingeri og høje hæle engang imellem. Hvorfor så vise det frem på SoMe? Fordi jeg synes, at jeg ser hammerlaber ud. Fordi jeg har hadet min krop i så mange år, at det er befriende at bevise overfor mig selv, at jeg gør tør stå frem i trusser og BH. Fordi jeg ikke vil skamme mig ovre i det mørke hjørne af at have en krop og vise den. Jeg er bare én ud af mange kroppe. Fordi det handler om mere end bare “at vise sig frem”. Det er min udvikling, min krop og jeg ejer mig selv. Jeg tør godt stå inde for, at jeg ser ud som jeg gør. At jeg styler mig som jeg gør og at jeg har mange flere sider til mig.

Så jeg tillader mig at være sød, sexet, klog og modig. Samt alt muligt andet. Det er okay og jeg er okay.

De her billeder er redigeret. Altså som i lys, eksponering og farve redigeret og smidt et koldt filter på for at fremhæve old school temaet, men jeg er ikke. Ikke noget med at sløre noget og gøre noget andet større.

2018-04-23-13-14-37

2018-04-23-13-16-20

 

2018-04-23-13-20-22

2018-04-23-13-21-31

2018-04-23-13-24-24

 

   

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Everyone can be a father, but it takes a lot to be a dad...