Carré Jewellery - The Twist...

Min ED-dagbog – Stemmer fra ana…

2018-04-18-10-26-36

 

Jeg skriver lidt der her med indlægget om at være “syg nok” med i tankerne.

Fordi det er er så farligt ved spiseforstyrrelser at at de alle sammen opfører sig forskelligt og fordi at det jo ikke bare kommer fra den ene dag til den anden. Det er jo ikke sådan, at man den ene dag har det godt og så den næste lever af vand og gulerodsstave. Det er en sygdom som er designet til at gøre dig forvirret og som forskruer selvbillede og fornuft, så man ikke kan finde ud af, hvor man er og hvad der sker med en. Den bevæger sig langsomt, men man skal ikke være et sekund i tvivl om, at den er farlig.

Langt de fleste som har været i kløerne på den ene eller den anden spiseforstyrrelse har haft det i mange år. Jeg kæmpede selv i fire-fem år med min. Det er noget som udvikler sig, overtager og hiver i dig hver dag. Jeg brugte det første år på at være så meget i tvivl om, jeg var rent faktisk var syg, at jeg selv bagefter var i tvivl. Det var indtil at jeg læste nogle af de ting, som jeg havde skrevet og hvordan jeg havde opført mig, som først gav mig den der åbenbaring. Jeg troede, at jeg havde styr på det. Jeg troede, at jeg kunne klare det, men det var på vej i den forkerte retning. Det spiseforstyrrelser også fortæller en er, at man skal holde det hemmeligt. Man må ikke fortælle det til noget. Det siger stemmen nemlig, fordi de andre vil kun gøre det værre og man skal gøre alting selv i stedet. Den siger også, at man har styr på det hele vejen igennem, at man selv er den som er i kontrol, når man på ingen måde er det.

Jeg troede virkelig, at jeg havde styr på det, men set i bakspejlet så havde jeg ingen kontrol over, hvad der skete. Jeg fulgte passivt med, mens jeg slap grebet mere og mere. Når man bliver lokket ind i en spiseforstyrrelse er det med løftet om, at man kan kontrollere det hele. Alt det som man ikke har kunne sige fra over for, det er det, som man bliver lovet her. Det bliver man så forblændet af, fordi man gerne vil sige fra. Jeg var vred. Jeg var ked af det og jeg lod folk tage alt det, som de ville. Jeg var allerede passiv i mit eget liv. Jeg fralagde mig ansvaret og min spiseforstyrrelse lovede at tage ansvar for mig og ville give mig et trygt sted, hvor jeg kunne sige fra og hvor jeg kunne være mig. Det var ikke det, som jeg skrev under på. Jeg havde overset alt det med småt og jeg havde det forfærdeligt. Jeg kunne ikke komme ud af det igen. Jeg havde ingen kontrol over de valg, som jeg tog.

Havde jeg ikke taget det alvorligt, så havde jeg stadig siddet med en spiseforstyrrelse i aktiv tilstand i dag. Det er noget, som man skal tage seriøst uanset stadiet. Der er ikke noget, som hedder “syg nok”. Er man syg, så er man syg. Uanset grad, styrke eller stadie.

Herunder har jeg et uddrag fra min “dagbog”, hvor jeg beskrev stemmen i hovedet. Jeg har hele tiden forsøgt at skrive ting ned, fordi det hjalp mig til at få bedre styr på tankerne. Ikke, at det altid hjalp, men det har altid været min måde at gennemgå tingene på.
Det her var min spiseforstyrrelse som talte. Alt det som jeg havde betroet til den, blev brugt imod mig. Livet var sort og hvidt på det tidspunkt. Ingen nuancer.


”Pssst. Hey! Burde du virkelig spise det der? Du ved godt at det sætter sig direkte på dine hofter. Du bliver tyk og ulækker. Hvem gider at se på dig, hvis du er så klam?

”Ville det ikke være meget pænere, hvis du var tynd?”

”Ja, det tænkte jeg nok.”

”Du er intet værd. Du bliver aldrig til noget, og med alt den mad du spiser, så gør du det kun værre for dig selv. Hvis du absolut skal spise, så må vi også straffe dig på en eller anden måde.”

”Hmm, jeg tænker, at vi ender ude på toilettet igen? Og hvis ikke du har lyst til det mere, så må du sulte dig selv. Kast op eller spis mindre” 

”Hvor mange kalorier er der i det? Skriv ned! Vi må have kontrol og holde regnskab med den ækle mad. Hvor mange gram pasta var det? Skriv ned!”

”Kontrol. Kontrol og atter kontrol. Det er den eneste vej frem. Du siger selv, at du aldrig har haft mulighed til at bestemme over dit eget liv. Nu kan du få lov til at bestemme. Sig nej til mad. Sult dig selv. Hav kontrol over dit liv. Du har ikke brug for den ækle og fedtede mad. Hvad gør det dig godt? Lad mig fortælle dig, at du bliver kun større og grimmere af det?” 

”Ville du ikke hellere kunne passe den stramme, flotte kjole i en str. XS end at spise chokolade? Du ville se strålende ud, hvis du bare tabte et par kilo.” 

”Nu hvor du har tabt de kilo, skal vi så ikke stræbe efter et par mere. Du ville virkelig se flot ud, hvis bare lige, at der røg et enkelt lille bitte kilo mere. Årh, kom nu! Det er kun lidt længere, at du skal sulte. Du er snart ved at være der, nu er du snart smuk.”

”Tror du, at du kan gå imod mig og spise hvad der passer dig? Tro om igen! Du faster i morgen. Ingen mad i 24 timer. Drik te og vand, når sulten rammer dig og tag dig nu sammen.” ”Jeg mener det. Tag dig sammen denne gang. Det kan ikke være rigtigt, at du ikke engang kan finde ud af at sulte dig selv.”

”Hvor svært kan det være?”

”Luk din ulækre mund, så der ikke kan komme noget mad indenbords. Tænk, at du er så dum, at du ikke kan finde ud af det.”


”Du kan ikke gå imod mig, jeg er den der holder dig i live. Jeg er den eneste grund til, at du er noget værd. At nogle gider dig og hvad så om du er ved at besvime? Mand dig dog op!”

”Jeg er den eneste, der vil dig noget godt. De andre vil bare have dig til at spise. Derfor kan du heller ikke fortælle nogen om vores lille hemmelighed. Det er vores hemmelighed.” 

”og kun vores.”


Spørgsmål kan altid sendes til frkmejer@gmail.com eller her i kommentarerne. Ellers henviser jeg til at undersøge Landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser. Pas på jer selv! ❤️

Man kan også læse min fortælling om min spiseforstyrrelse til at blive rask. Del 1Del 2Del 3Del 4

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Carré Jewellery - The Twist...