Mine modemuser og der hvor jeg finder stilinspiration...

Er du sensitiv eller bare svag?

2018-04-12-12-13-45

Det er virkelig en fordom, som jeg er blevet mødt meget i mit liv. Jeg er tit blevet misforstået, fordi jeg har har haft et sensitiv sind. Min biologiske far kunne næsten ikke snuppe det og jeg tror helt sikkert, at han følte, at jeg var svag. Der er mange, som tænker, at det at vise sine følelser er et tegn på svaghed. Jeg har virkelig følt det sådan i rigtig mange år og sådan kan jeg stadig godt have det.

Jeg havde en episode for nogle måneder siden, hvor jeg var til Black Friday på mit tidligere arbejde. Jeg var der fra kl. 7 om morgenen og skulle være der til klokken 19 om aftenen. Solide 12 timer og fair nok. Stemningen startede rigtig godt, men den forsvandt lidt henover dagen. Jeg forsøgte at holde en pause på 20 minutters tid, men da vi intet baglokale havde, så måtte jeg gå over i en lille lounge, hvor der sad børnefamilier. Jeg skyndte mig tilbage efter at have kværnet et pitabrød med ost og det var det. Resten af dagen forsatte. Der var kunder inde det meste af tiden. Stemningen var forsat lidt speciel mellem os andre. Da klokken endelig nærmede sig, at jeg snart kunne gå hjem, så blev jeg spurgt om jeg ikke lige kunne blive her længere også selvom behovet ikke rigtig var til det. Jeg kunne virkelig ikke rumme det og jeg kunne ikke engang få fat på chefen for at høre ad, fordi jeg også havde kunder. Så med ca. et pitabrød i maven, dårlig stemning og halve informationer kunne jeg godt mærke tårerne trække til. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad det handlede om. Jeg måtte storme ud af butikken for at lige trække vejret, inden jeg ville begynde at græde. Jeg kunne ikke rumme det. Ikke, at jeg altid gerne vil hjælpe. Men jeg skulle også åbne dagen efter, havde snart været der i 12 timer og jeg var sulten og træt. Jeg var brugt op af mennesker, som skulle bruge min opmærksomhed. Det blev alt for meget. Da jeg så fik lov til at tage hjem kl. 19, så var jeg helt sammenfaldet. Jeg sad derhjemme og følte mig som den værste medarbejder, som ikke engang kan hjælpe mere til og som ender med at græde. Det blev gjort til noget meget større end det var. Jeg var ikke ked af det eller ulykkelig. Jeg var frustreret og fyldt helt på til randen. Jeg er et planlægningsmenneske og jeg anede ikke, hvad der skete. Det var ude af mine hænder og jeg blev mere og mere itchy over, at jeg ikke vidste, hvad der blev forventet af mig og hvad jeg skulle.

Så der er helt sikkert andre, som sagtens kunne have gjort det anderledes end mig. Der er mange som ikke behøvede at gå ud og græde. Men det er min mekanisme. Det gør mig ikke svag. Det gør mig bare mere sensitiv. Man behøver ikke at gå på æggeskaller omkring mig eller tage særlige hensyn som sådan. Jeg er ikke syg. Jeg er bare mere følsom og mine følelser ligger mere udenpå end andres. Jeg har lettere til tårer og jeg har mere tendens til at få en bævrende kæbe, når jeg føler mig trangt op i en krog eller er i afmagt.

Jeg er ikke svagere end andre mennesker. Jeg takler det bare på en anden måde. Jeg kunne godt have hjulpet mere til, hvis jeg absolut skulle have gjort. Jeg lader ikke andre i stikken bare fordi. Jeg elsker at hjælpe andre mennesker og være der, når jeg kan. Jeg bliver bare hurtigere brugt op, fordi jeg kan fornemme så mange nuancer i stemningen, hvornår den skifter og det kan jeg ikke altid lukke af for. Det rammer mig og det påvirker mig og mit humør. Jeg øver mig i at lukke af og ikke lade mig gå på – nogle dage er bedre end andre.

Selvom det godt kan føles som en svaghed og fordi man ofte bliver påduttet, at det er det, så kan det være svært at holde fast i, at det ikke nødvendigvis er. Jeg tror bestemt på, at sensitivitet kan have store fordele. Man skal bare finde sin hylde, hvor man føler sig tilpas og hvor pladsen er til det. Man skal også bare hele tiden huske på, at det ikke er en sovepude eller en undskyldning for at være urimelig eller ufleksibel. Det kan være en forklaring på, hvorfor man ikke altid kan det, som andre kan. Men sensitivitet findes i så mange forskellige udgaver og vi kan alle  sammen noget forskelligt med det. Det er bare aldrig en svaghed eller et tegn på det. Det er en kæmpe styrke.

   

2 kommentarer

  • Camilla

    Dejligt indlæg! Jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver, bl.a. også det med at din far – jeg har selv en papfar, der med hårde ord, har givet udtryk for, at jeg bare skulle tage mig sammen. Så tak for at få mig til at føle mig mindre alene:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Tak, hvor er jeg glad for, at du skriver! Jeg takker også for at få mig til at føle mig mindre alene og at det gav dig den følelse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine modemuser og der hvor jeg finder stilinspiration...