Jeg vil ikke skamme mig over at være følsom...

Serier der er værd at se – både for indhold og modehistorie.

badehotellet-tv-2

Badehotellet, TV2

År: 1928-1939

Hvad handler den om?
En serie der omhandler et lille badehotel tæt på Skagen. Man følger de forskellige gæster, som har kommet på Andersens badehotel gennem årene. Den er fyldt med hyggelige intrigere, lowkey drama og ufatteligt meget solskin. Ikke nok med at man følger gæsternes drama imellem hinanden, så følger man også stuepigerne, som tit ender midt i episoder, som de måske ikke burde være indblandet i. Den begynder i 1928, i mellemkrigstiden, og følger årene opefter. Den er ikke slut endnu, men sæsonafslutningen i år nærmer sig faretruende meget Anden Verdenskrig.

Hvorfor er den værd at se?
Fordi tøjet er skønt og så gennemført. Kostumieren har virkelig gjort sit arbejde til punkt og prikke. Der er helt små detaljer som stuepigernes dragter som ændrer sig en lille bitte my. Til gæsterne som Amanda, der er den yngre, trendy generation, de forskellige mødre der følger lidt med og til Fru Fjeldsøe, som stædigt holder fast i gamle traditioner. Den er hyggelig, fyldt med god musik og er et fryd for øjet. Den er samfundskritisk, historisk og en solskinsstråle midt i alting.

 

matador_aop_0

Matador, DR1

År: 1929-1947

Hvad handler den om?
Jeg ved ikke, om jeg behøver opsumere handlingen til Matador? Vi kender den jo alle sammen, men her følger man de forskellige familier. Familien Skjern og Varnæs er de to hovedfamilier; samt hinandens rivaler. Der er drama over livets små ting og de lidt større. Livet i mellemkrigstiden og under 2. Verdenskrig, hvor man levede sparsomt på madfronten, men også måtte tænke kreativt i forhold til moden. Der er meget om tjenestefolkene, som udvikler sig i takt med tiden. Den er samfundskritisk, men Lise Nørgaard som har skrevet serien har givet masser af plads til stærke kvinder.

Hvorfor er den værd at se?
Fordi der er nogle vidunderlige karakterer med. Stærke kvinder som rykker sig og skaber deres eget liv. Se den også for tøjets skyld. Mads Skjerns Tøjhus udkonkurrerer næsten Damernes Magasin og viser hvordan tøjets betydning og udvikling var. Man kunne ikke længere bare få syet og leveret et par knapper til døren og betale den pris, som det kostede. Så er man interesseret i modehistorien gennem tiden og hvordan produceret tøj kunne give de mindre rige samme muligheder for at være med på modetendenserne.

downton-abbey-costumes-tease_roavee

Downton Abbey, DR1

År: 1912-1925

Hvad handler den om?
Vi følger livet på Downton Abbey. En familie som har haft det store slot i mange år og gennem mange generationer. Familien Crawley kan være en indviklet en at finde rundt i, men efter et par afsnit er man rimeligt godt med. Man følger livet upstairs og hvordan man kunne dandere den som rig borger i tiden. Man følger også livet downstairs, hvor tjenestefolkene bor. Der er også godt med drama og intriger hele vejen igennem serien, så man skal holde tungen lige i munden. Den er ufatteligt velspillet og -produceret, så ens følelser er konstant i spil. Den er også fyldt med britisk, lettere tør humor og Lady Violet Crawley (spillet af Maggie Smith) gør det eminent som den ældre generation, som ikke forstår sig på den nye teknologi og ændringer i tiden, men som alligevel er en af de mest empatiske i hele serien.

Hvorfor er den værd at se?
Deres tøj! Gud, hvor ville jeg gerne have set udstillingen af det på museet i England, men det må blive en anden gang. Deres tøj er simpelthen så smukt og gennemført – alle deres looks er. Man følger også hvordan modehistorien ændrer sig fra 1912 og til 1920’erne, hvor kvinder generelt blev mere frigjorte, håret bliver kortere og den mere drengede facon bliver in og hvorfor at det bliver således. Der er en masse samfundsmæssigt i serien og utrolig meget historie, så man kan lære meget om 1. verdenskrig set fra britisk side. Der er så mange følelser i denne her serie, at man det ene øjeblik griner, så græder man, så griner man, mens man græder. I starten hader man visse karakterer og senere gør det helt ondt i hjertet. Ak ja, se den nu bare!

js107909698

Call the Midwife, Netflix

År: sene 1950 – tidlige 1960

Hvad handler den om?
En flok super seje jordmødre, som helt igennem er fantastiske og empatiske. Dengang var der flere jordmødre som boede i klostre med nonnerne. Ikke at de nødvendigvis selv var det. Men nonner agerede også jordmødre og igennem serien følger man de forskellige personer på kryds og tværs. Man ser mindst én barnefødsels pr. afsnit og alle de forskellige komplikationer som det kan medføre. Jeg var helt hook på serien fra første afsnit af og jeg har stort set tudet mig igennem den. Hovedpersonen er i begyndelsen Jenny Lee, som er nyuddannet i faget. Efterhånden får de andre også mere plads og man følger hver især deres udvikling. Jeg kan virkelig se mig selv i Trixie Franklin, den evigt overdressed type som altid forsøger at sætte sit præg på moden og livet.

Hvorfor er den værd at se?
Fordi den er så spændende og så livsbekræftende. Der er så mange følelser i den og den giver et indblik i det arbejde som kvinder tog sig af i den tid. Den er proppet med modehistorie, fordi det kan godt være, at de ofte har deres jordmoder-uniform på, men det er meget mere til det end det. Kig især efter Trixie (i kan næsten gætte hvilken overdressed frøken hun er på billedet – hende overser man ikke) og de forskellige mødre som popper frem i løbet af serien. Den viser også den udvikling der har været igennem tiden på den medicinske front og hvor meget vi har rykket os. Ikke mindst hvor vigtigt et job det er.

18217839

Victoria, DR1

År: 1876 –

Hvad handler den om?
Man følger de første år af Dronning Victorias regeringstid. Hun var en dronning med ben i næsen og som i begyndelsen ikke blev taget ret seriøst. Hun viser, hvordan hun som kvinde måtte kæmpe ekstra meget for at blive hørt af de andre og hvor svært det har været at agere i den positition, som hun havde. Den viser England i tiden, hvor der begyndte at blive bygget jernbaner og hvordan tiden udviklede sig teknologisk. Den giver et historisk indblik i de mange opgaver en dronning har og hvor meget det kræver at regere et land.

Hvorfor er den værd at se?
Fordi Dronning Victoria er noget af det mest badass stykke kvindfolk, som man har haft siddende på tronen. Det viser en kvinde som lytter til sig selv og ikke lader sig skræmme af hverken position eller rolle. Hun påtager sig rollen som Dronning med det samme. Desuden så er moden i tiden noget anderledes end det, som vi har i dag og det er noget af et syn at se de store skrud.

   

2 kommentarer

  • Ihh alle serierne er så gode! Var faktisk inde og se nogle af kostumerne fra Downton Abbey udstillet på Nørre Vosborg her sidste jul😍 Dog har jeg kun set ganske lidt af victoria🤣 men hel sikkert en serie jeg gerne vil se ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Ej, jeg er så misundelig over at du har set det. Jeg ville så gerne have været på den udstilling, som de lavede i England! Den serie er en af mine favoritter <3 Og jeg kan klart anbefale Victoria, hun er så badass og en powerwoman uden lige! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil ikke skamme mig over at være følsom...