Farverige, forårsagtige jumpsuits under 900 kr...

Jeg vil ikke skamme mig over at være følsom…

2018-04-05-12-13-42

Hele mit liv har det at være så følsom været lidt af en gåde. Jeg har banket mig selv i hovedet over at kunne få våde øjne over selv de mindste ting. Jeg har brugt så meget tid på at øve mig i ikke at være så følsom og gemme den side af mig. Jeg har stadig den dag i dag taget mig selv i at sige undskyld for, at det er den jeg er. Jeg er et følemenneske og jeg føler mig frem. Jeg har alt for mange følelser og jeg mærker hele tiden efter nede i maven. Jeg kan mærke min krop alt for meget til tider og jeg har alt for store følelser. De varierer og ja der sker meget indeni mig hele tiden. Ja, det er så trættende indimellem, men jeg vil hellere være sådan her, end jeg vil være så meget andet.

Fordi det kan godt være, at jeg føler alt for meget og er for følsom, men det har også mange fordele, som jeg nyder godt af. Det gør mig mere klog på andre mennesker og jeg kan fornemme stemningsskift og situationer på et dybere plan. Jeg ender tit med at tale om dybere emner med mennesker, som jeg først lige har mødt og jeg gør det ikke med vilje. Det sker bare. Jeg har fået fortalt så mange historier i den tid, som jeg har arbejdet i detailbranchen. Smalltalk er langt størstedelen af tiden ikke noget problem, da jeg altid fornemmer mig lidt frem i forhold til, hvad stemningen er til at snakke om. Jeg forsøger altid at lytte til andre, jeg vil gerne hjælpe, hvor jeg kan og jeg elsker at se, når folk taler om noget, som de er passioneret omkring. Også selvom at jeg måske inderst inde ikke forstår det eller er samme sted. Men det er da vidunderligt at opleve passion og glæde på den måde.

Jeg ved godt, at der er rigtig mange, som ikke forstår mig eller som syntes at det er alt for meget. Det er det måske også for nogen og det er helt fair. Vi er alle sammen forskellige. Jeg kan ikke altid komme med en logisk forklaring på, hvorfor at jeg er glad og overskudsagtig den ene dag og træt og ked den næste. Jeg lytter meget til det, som min krop fortæller mig. Jeg føler mig frem og det er også det jeg har valgt at gøre på det seneste. Jeg aner ikke, om det jeg gør nødvendigvis er det rigtige for ret mange, men det er det for mig. Jeg har brugt så meget tid på at sammenligne mig selv, min stil, min blog og min instagram og what not med andre. Det har jeg ikke lyst til. Jeg ved godt, at jeg ikke kommer til at ramme alle i hjertet med min blog. Det behøver jeg heller ikke. Jeg vil gerne ramme nogle af dem, som selv er følende, ulogiske, irrationelle og lige så skønne mennesker. Jeg tror på, at jeg nok skal komme derhen, hvor jeg skal – også selvom jeg ikke altid er lige logisk i mine beslutning. Jeg kan bare mærke det nede i maven. Nogle gange kan jeg mærke det både i hoved og i maven. Andre gange kan jeg bare mærke det lige midt i maven. Der er så mange gange, hvor jeg har negliceret den fornemmelse og det har fået mig ud i forkerte ting.

Nogle vil helt sikkert anse mig for at være naiv eller godtroende, men hellere det end så meget andet. Jeg vil hellere leve mit liv en anelse naivt og med en god barnetro af, at alting nok skal lykkedes og blive som det skal, hvis man tror på det. Jeg tror inderligt på, at det man sender ud, er det man får tilbage. Jeg tror også inderligt på, at man skal kæmpe for det. Jeg sætter mig ikke bare tilbage i sofaen og venter på at Elles chefredaktør eller Bloggers Delight Premium blogscout ringer til mig. Nej, for sådan fungerer det ikke. Man skal knokle for det man tror på og man skal tro på det. Nogle gange kommer det af andre veje og jeg ved ikke, hvor jeg er på vej hen. Jeg begrænser ikke mig selv og jeg arbejder for at nå et eller andet spændende mål. Jeg tror også på, at man skal lære af de fejltagelser man gør sig her i livet og at der er en mening med rigtig mange af de ting der sker. Også selvom det ikke altid giver mening. Jeg ved ikke, hvorfor at livet har budt mig nogle af de ting, som jeg har været igennem. Jeg har altid gjort mit bedste for at lære af det og komme videre. Altså komme videre efter at jeg har haft lidt ondt af mig selv.

Det var også derfor at jeg startede det her univers i sin tid, så jeg kunne have et sted, hvor jeg kunne være mig. Men selv det tog sin tid, fordi jeg syntes, at jeg var pinlig og for meget. Men jeg er for meget og det her univers er sikkert for meget for nogen, men det er sådan det bliver. Der vil altid være mange følelser i det, fordi sådan er jeg og jeg vil gerne være ærlig omkring det. Derfor deler jeg også ud af mine oplevelser, følelser og hvad jeg har lært af det. Fordi måske er der én anden derude, som har det på samme måde og hvis jeg kan gøre noget for, at den ene person føler sig mere forstået, så er det hele mit følelseshurlumhej værd. Jo mere jeg kan accpetere mig selv, jo lettere bliver det at skrive om det og jo mindre ståhej bliver det i sidste ende.

Men ja, én ting er sikkert. Jeg har ikke lyst til at skamme mig over at være særligt sensitiv, hypersensitiv, følende, irrationel eller et hjertemenneske. Ja, kært barn har mange navne.

   

4 kommentarer

  • Matilde

    Tak for en meget fint indlæg.. kan genkende det hele.. god lørdag! 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Det glæder mig rigtig meget og jeg er glad for, at det kunne bruges til noget. God dag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Med indlæg som dette lykkedes du i den grad med at ramme os andre følsomme, os som kan genkende os selv i dine ord.
    Så tak for det, og tillykke med at være lykkedes med det.
    Smil til dig!
    Laura // LMinside<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Det er jeg virkelig glad for og jeg er så glad for at det vækker genkendelse hos andre. Så viser det jo bare, at man ikke er alene om det. Store kram til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farverige, forårsagtige jumpsuits under 900 kr...