Instakulturen: perfekt eller uperfekt - no inbetween?

SS18s modetendenser og den historiske inspiration…

skaermbillede-2018-03-03-10-20-22

Tern – Check
Der findes jo mange forskellige slags tern, men det er helt svært at undgå dem i år. Det hænger lidt sammen med denne Working Girl-trend, som er kommet meget frem og der er bare noget ekstra business over tern. Modehistorisk set var tern som Gingham ufatteligt populært efter at Brigitte Bardot gik i kjoler af selvsamme tern og blev rent faktisk så populært i 1960’erne, at der var mangel på stoffet. Mønstret Houndstooth eller Dogtooth er også tilbage som en af varianterne i dag og tilbage i 1933 var det hovedsagligt mændenes suits som bar printet. Det var designer Christian Dior signatur i den periode og siden hen har Alexander McQueen hyldet printet i 2009 i sin kollektion “Horn of Plenty”. Der er ikke noget at sige til at printet igen er vendt tilbage i forskellige udgaver. Det ses meget på jakker, blazere og cigarettepants i år.

skaermbillede-2018-03-03-10-33-52

Working Girl
At se tilbage på Working Girl-tendensen hænger jo uløseligt sammen med at kvinder kom mere på arbejdsmarkedet og der skulle være plads til det mere praktiske tiltag. Vi taler figursyede blazere, højtaljede slacks, skjorter med frills og de skørter som kun lige ramte knæet. Vi er tilbage i 70’erne og ikke 80’erne. Det var tider hvor sange som 9 to 5 udkom og hele tiden emmede af kvindelig ambition om karriere. I dag kigger vi stadig på Working Girl tendens og måske hænger det stadig sammen med det feministiske og behovet for at sætte sit præg på arbejdsverdenen. SS18 er fyldt med slacks med og uden tern, der er blazere i samme mønster og farve. Co-ords og suits kommer frem på flere forskellige måde og især tendens med “balancing both sides”, hvor man balancerer highfashion trends med basic items. T-shirts og nederdele. Suit med t-shirt i stedet for en skjorte. Men men men skjorter med vilde ærmer og frills er i den grad også tilbage. Så sig hej til 1970’erne endnu engang.

skaermbillede-2018-03-03-10-53-16

Rød, gul, grøn & orange
Vi er stadig lidt ovre i 1970’erne, hvor især orange og gul ikke var til at komme udenom. De fleste har hørt historier om 1970’ernes gule og brune sammensætning og de fleste krummer stadig tæer over det. I dag er det især sko og accessories som findes i disse farver – og dog. Kjoler, bukser og forårets sidste strik er også i disse lækre farver. Det sættes ofte sammen med modige print eller fine pasteller; alt efter hvor modig man selv er. Et af de bedste eksempler er Costumes assisterende moderedaktør Jeanette Madsen som i foråret blev set i et, nu, ikonisk outfit af grønne silkebukser og en orange strik. Er du vanvittig et fantastisk outfit. Man kan med fordel købe sig et par items i disse farver. Desuden viser den røde sig i flere udgaver. Den er måske smidt en som en stribe i et mønster og ellers er det ikke bare en kjole til julen, som har fået farven. Den røde er kommet frem og viser virkelig at den kan mere end at være en sensuel fryd for øjet.

1 kommentar

  • Åhh tern er så fint :0) ej altså den grønne kjole fra Hm den er vidunderlig – den må jeg lige se nærmere på…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instakulturen: perfekt eller uperfekt - no inbetween?