Fem fantastiske feministiske forfatterinder...

Instakulturen: perfekt eller uperfekt – no inbetween?

jhgf

Jeg har virkelig længe gået og tænkt over, at der begyndt at komme en modreaktion til denne opstillede instagramkultur. Det er virkelig skønt at se, at der er mennesker, som tager udfordringen op og som viser, at meget af det reelle er gemt bag filtre og ideen om at skabe det perfekte liv. Instagram er blevet en ny måde, at hvis at man er på farten og at man lever i sus og dus med cafebesøg, brunch og at man ser godt ud 24/7. Det er nemt at smide et gammelt billede op fra kamerarullen, hvor man ser hammerlækker ud, alt imens at man ligger på sofaen iført pestoplettede joggingbukser og et stykke pizza halvt hængende ud af munden. #nofilter.

Modreaktionen har man set mange forskellige steder, men det er som om, at den også er ved at tage overhånd. Misforstå mig ikke, fordi det er vigtige budskaber at vise den anden side til det polerede Largos-filter på instagram og andre steder. Og det skal blive ved. Jeg tror bare, at jeg er efterladt med en følelse af, at der ikke er noget indimellem de to poler. Der er det perfekte eller dem som med vilje viser menneskelige “fejl” og fremhæver dobbelthagen og på en eller anden måde nægter at være “flotte”, fordi de ikke skal bevise sig overfor nogen eller noget. Og de skal de heller ikke. Men man har jo heller ikke dobbelthage eller viser alle i Netto sine strækmærkerne? Jeg elsker at danse rundt i stuen med en halvt opløst, fedtet knold og ligge på sofaen med computeren på maven, så dobbelthagen virkelig fremhæves, mens Netflix spørger for tredje gang, om jeg stadig er der. Men jeg elsker også at dresse mig op, at drikke cocktails eller bare tage en tur rundt i gaderne iført høje hæle og læbestift, eller bare dresse op for ingen andens skyld end mig. Det er også en side af mig.

Jeg føler at billedet i dag er blevet en anelse unuanceret. Vi har kun modsætninger, men ingen af dem viser jo helheden. Der mangler alt det indimellem. Vi har jo begge poler i os af en eller anden grad, men hvorfor kun fremhæve det helt vildt perfekte og fantastiske liv eller der hvor man rækker en stor fed finger i vejret for det? En til er at belyse problemet om vores insta-kultur og sætte fokus på det “uperfekte” eller “grimme”. Det er jo ikke grimt, men you get me. Jeg tror bare også, at man skal passe på med ikke at fremhæve det, som den rigtige måde at begå sig på de sociale medier. Fordi så tipper skålen og så bliver billedet jo igen forskruet. Man render jo ikke rundt med hagen skubbet permanent ind hele tiden.

Jeg vil da have lov til at være begge dele. Jeg vil da gerne have muligheden for at se smuk ud og lægge “perfekte” billeder på Instagram op, fordi jeg var ude og have det sjovt eller bare har klædt mig i et outfit som jeg virkelig føler for. Jeg vil også gerne have lov til at vise de outtakes, hvor man kommer til at åbne frontkameraet og der kom Frk. Dobbelthage Mejer, da lige på besøg og lægge det op i et eller andet indlæg. Vi skal ikke skamme os over nogle af delene. Vi skal også bare huske på, at den kultur som vi lever i er let at manipulere med og at verden ikke er fyldt med kaninøre-filtre, når man træder ud i den. Der vil være dage, hvor man føler sig selv mere end andre. Jeg har dage, hvor jeg synes jeg ser så godt ud og tager 100 outfitbilleder og så er der de dage, hvor jeg ikke rigtig gør. Jeg er bare ikke så god til at tage billedet den dag, hvor jeg føler mig mindre pæn. Det gør vi jo sjældent? Der lader man telefonen ligge en anelse mere i lommen. Og der er jeg jo selv ikke meget bedre. Jeg ved da godt hvilket et af de to øverste billeder, jeg ville poste på insta. Derfor vil jeg sætte mig det for at vise begge sider af mig. Jeg er den jeg er. Jeg har instaperfekte dage på Mad&Kaffe og jeg har “årh-skal-jeg-virkelig-have-BH-på”-dage.

Jeg har dage, hvor uanset hvad jeg tager på, så føler jeg det bare forkert og jeg kan næsten ikke være i mig selv. Jeg har også dage, hvor jeg kan finde et outfit med det vuns og føle mig som en Queen.

Jeg siger på ingen måde, at nogen af polerne skal forsvinde eller laves om. Jeg ønsker bare noget i midten og jeg vil gerne give mig selv den udfordring. Jeg er kun et menneske. Gode hårdage, dårlige makeupdage, fantastiske fashionoptions og sweatpants sundays.

Så nu har jeg lagt kontrasten op. Jeg har gjort det før i et andet indlæg. Men øverst er der makeup vs. no makeup. Dressed up vs. hjemmehygge tøj. No filter vs. filter. Begge dele er lige meget mig.

Det er okay at være sig selv. Det er okay at være den man er på alle tidspunkter og alle sider. Vi kan ikke altid bare være én side af os selv. Vi er okay. Jeg er okay for at gå i Netto med yogabukser, pels og ingen makeup, fordi jeg skal have frysepizza den dag. Lige som det er okay, at jeg er iklædt mig noget velovervejet og lægger et billede op af den hjemmelavede kartoffelpizza med hjemmelavet vegansk ruccolapesto, som er vinklet helt rigtigt. Man skal bare huske, at der er så mange ting, der ikke bliver postet og livet indeholder så mange nuancer.

Jeg øver mig selv i at huske på det og ikke sammenligne mig med andre, fordi jeg skal gøre det, som er rigtigt for mig og se ud på alle mine egne måder.

Bonus:
Det ene billede er mit outfit til sidste års Vintage Garden Party og det andet er mit nuværende “jeg frøs-den-trøje-lå-lige-der,-jeg-burde-gøre-mig-klar-til-arbejde”-outfittet. I må selv gætte jer til hvilket et der er hvilket.

khjk

4 kommentarer

  • Jeg er enig i mange af dine punkter. Instagram mangler i den grad mere indhold, som er mere i midten.
    Men jeg tror også, det meget handler om, hvorfor man egentlig bruger Instagram. Personligt bruger jeg det udelukkende for at finde inspiration til nye, spændende steder at besøge rundt omkring i verden. Selvom de fleste af de billeder, jeg ser, er utroligt photoshoppede og ikke mindst opstillede, så jeg er også i stand til at bruge min sunde fornuft og ikke forvente, at jeg kan besøge for eksempel Taj Mahal uden et eneste menneske i syne. Det samme gælder, når det kommer til de mere personlige profiler. Jeg kan sagtens forstå, at man vælger at lægge de lækreste billeder op på sin profil, men alligevel er jeg godt klar over, at vedkommende meget sjældent rent faktisk ser ud som på sine billeder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Jeg er helt enig med dig. Jeg bruger også meget instagram som et æstetisk medie, hvor man kan vise fine, opstillede billeder. Jeg tror bare, at de generationer, som kommer nu her. Dem som er vokset op med det, måske ikke har samme skel mellem realitet og photoshop. Jeg kan også sagtens agere i den verden af flotte billeder og hvordan virkeligheden reelt er, men jeg bliver bare bekymret for dem, som ikke ser ret meget andet. Derfor tror jeg bare at det vil være meget godt at sætte fokus på det på den ene eller anden måde. Så der kommer lidt indimellem, men derfor skal hverken den ene eller anden pol forsvinde. Det skal blive ved med at være der 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt enig – vi mangler mere i midten. Men samtidig ved jeg også, når jeg kigger mine billeder igennem, når jeg skal poste, så overvejer jeg slet ikke de “grimme” – det kan være jeg vælger et “perfekt-grimt” – men det er jo stadig ikke midten. Det er en svær balance…Og det kræver mod! Du fik aldrig mig til at lægge et billede op uden makeup f.eks. – så hellere et hvor jeg sidder på toilettet eller i en anden “pinlig” situation :O)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Jeg kan sagtens følge dig og det er jo også en svær balancegang. Jeg tror heller ikke at man nødvendigvis behøver at vælge det “grimme”, men det mere naturlige. Det kan godt være et selfie uden makeup eller et billede af de kanelsnegle som gik helt op og blev lidt for vel bagte. Men jeg kan også godt forstå, at det er angstprovokerende ikke at have makeup på på de sociale medier, men når man har prøvet det lidt forsigtigt, så finder man ud af, at det ikke er så slemt igen. Nok nærmere befriende 🙂 God weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fem fantastiske feministiske forfatterinder...