15 facts om frøkenen bag...

“Åh nej, er du også blogger?”

2018-03-07-12-52-31

Ja, jeg ved der er mange der tænker det, når man siger, at man har en blog. Der er flere gange, hvor jeg undlader at sige noget om det, fordi man bliver meget nemt sat i en bås. Jeg har en blog. Jeg blogger fordi, at jeg elsker at skrive og fordi at jeg har rigtig meget på hjerte. At jeg også gerne vil have det som min levevej på nuværende, der handler det bare om, at jeg godt kan lide friheden af at bestemme over sin egen platform og indholdet. Jeg er uafhængig. Jeg kan selv bestemme hvad jeg vil skrive, hvilken rækkefølge det postes i og hvad min blog skal repræsentere. Jeg kan stå inde for alle indlæggene. Det er både rigtig fantastisk og samtidig enormt frygtindgydende. Hvis jeg skriver noget bras eller at folk er helt vildt uenige med mig, så er der kun mig. Det er mest den sidste del, som jeg er bekymret for. Hvis man bliver læst af flere, så vil der også være flere meninger og flere som har en holdning til mig. Det er jo helt okay, at folk ikke er enige med mig, fordi gudskelov, at vi alle er forskellige. Livet ville være kedeligt uden, men det ville da være lidt af en omvæltning at få mere respons på godt og knapt så godt. Jeg er glad for konstruktiv kritik, men let’s face it. Det er jo ikke kun konstruktive mennesker derude. Jeg har stadig en del af mig, som tænker over, hvad andre mon synes om mig og om jeg gør det godt nok.

Jeg vil gerne gøre det godt og selvfølgelig vil jeg gerne have at folk kan lide mig. Jeg har tænkt mig at benytte tiden i jobsøgningsfasen til også at sætte energi ind på bloggen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der skete noget mere professionelt med den. Og nu gider jeg altså ikke skamme mig over at have en blog eller det som jeg godt kan lide at lave. Min skrivning foregår på alle tider af døgnet. Det er når jeg har lyst og inspirationen er der. Klokken er 23.55 mens jeg skriver dette indlæg og jeg kan høre naboerne spille klaver som vilde Aristocats og råbe højlydt, fordi de holder fest. I stedet sidder jeg med computeren på skødet og fandt flowet til at skrive det hele ned. Det er den frihed, som jeg gerne vil have. En blog giver mig den frihed. Frk. Mejers univers giver mig den mulighed. Jeg har så mange ting på hjertet og jeg vil så gerne inspirere andre menneske eller “hjælpe” andre derude, som går med nogle af de samme tanker som jeg selv gør. Jeg er sikker på at arbejde selvstændigt er benhårdt og nogle gange lidt ensomt, men jeg ved også, at jeg gerne vil skrive freelance og komme ud til endnu flere mennesker og begivenheder, så jeg ikke gror fast. Der er intet i vejen med at være blogger. Det har fået et rigtig dårligt ry. Jeg tror på, at der nok skal forsvinde en masse bloggere på et tidspunkt. Lige nu er det en dille. En smart måde at dele sit liv på. Det er det nye Facebook. Ingen opdaterer Facebook som man gjorde førhen. Det samme tror jeg gælder blogs og det vil også ebbe ud – så vil der være færre tilbage, men det er et medie og en platform, som er kommet for at blive. Blogazines og webmagazines er det nye og vi elsker det. Det er nemt. Det er tilgængeligt og vi kan finde det alle vegne.

Mit mål med Frk. Mejer er at skabe et ærligt univers, hvor jeg står inde for alle mine indlæg, alle mine meninger og indhold. Jeg vil også gerne gå ud over mig selv og se på andre mennesker gennem interviews og portrætter, så det ikke udelukkende bliver mit navlepilleri. Jeg vil gerne skille mig ud og det er meningen med mit lyserøde univers, som er så proppet med følelser, passion og ærlighed. Jeg vil gerne skabe noget, som giver mening og som giver folk en mulighed for at være dem selv. Der skal være plads til alle og der skal være plads til mig selv også. Det er ikke forkert at have en blog. Ja, der er nogle der vil tænke “Vorherre bevares” og så er der sikkert nogle som bliver lidt fanget af det. Jeg kan da sagtens være lidt basicblogger-agtigt i ny og næ. Det ejer jeg gerne, men bloggen har sit formål. Den er skrevet og udarbejdet direkte fra mit hjerte. Det er fordi, at jeg så gerne vil vise flere sider af hele bloggeruniverset og vi er ikke kun dramatiske personligheder som drikker latté. Der er så meget mere til denne her verden.

6 kommentarer

  • Jeg kender udemærket følelsen af at man ikke i alle fora har lyst badeværelse til at fortælle man er blogger, fordi folk har en forkert opfattelse af hvad vi er og kan. Ja der findes nogle derude som er meget overfladiske, men der er også rigtig mange som giver noget mere af sig selv på deres blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Helt enig, der er mange, som også giver rigtig meget af sig selv. Jeg tror bare, at det har fået et rigtig dårligt ry gennem medierne og man bliver hurtigt dømt som at være lidt overfladisk, men det er jo langt fra sandheden. Der er nemlig meget mere til blogmediet. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hørt! Jeg var med fra den spæde start og det er hjerteknusende at se hvordan det har udviklet sig. Så meget uærlighed og upersonligt over det hele. Vi har brug for noget mere personligt og ikke kun bestemte temaer. Vi har brug for flere down-to-earth-bloggere der godt tør råbe højt og kalde en spade for en spade når man føler for det. 😀 <3

    Kram fra Anne-Mette Højbjerg – http://www.giz-blog.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Det har udviklet sig rigtig meget og der er lidt mangel på det naturlige, hyggelige. Der er intet i vejen med opstillet og stylish, men det mangler lidt en balancegang mellem overflade og det dybere – efter min mening. Jeg er meget enig med dine tanker 😀 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så ret, jeg siger faktisk også sjælendt at jeg blogger, netop fordi jeg er bange for at folk tænker – er DU virkelig SÅ spændende at vi andre skal læse om dig? Jeg tror også lidt det er derfor jeg har haft svær ved at finde balance i personlige indlæg og fokus på mig selv i min blog, med tiden er den faktisk blevet udelukkende beauty!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frk. Mejer

      Lige præcis! Jeg tror netop at den der med at anse sig selv som spændende er det der tricker folk, men jeg tror ikke nødvendigvis at man føler sig mere spændende end andre. Det er jo også en måde at inspirere og få lettet sit eget hjerte, tænk hvis andre havde det på samme måde (hvilket der ofte er nogle) og vi udtrykker os helt forskelligt. Men enig i at man også skal finde en balance mellem personligt og noget andet som beauty etc. Og det er en svær balancegang! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 facts om frøkenen bag...