1 ÅR: Rask fra spiseforstyrrelsen...

OOTD: Vintage candystripes

Jeg sad og scrollede Instagram igennem for gud ved hvilken gang den aften. Pludselig fik jeg øje på denne her Candystripe sag fra Datid Vintage. Jeg skyndte mig ind på hjemmesiden for at se størrelsen og prisen. Størrelsen var en 32, så det passede helt perfekt og prisen var intet mindre end 180 kr. Det kunne jeg på ingen måde lade være med og vupti så var de kjole købt hjem. Det er en 1950”er, vintage kjole med snit i taljen. Stoffet er det lækreste bomuld og med underskørt. Der er plads til at man kunne smide et ekstra skørt på, hvis man vil have lidt mere volumen. Halsudskæringen er squarecut og med brede stropper. Der er stivere i den øverste del, så det hele sidder som det skal og så er der påsyet en lille sløjfe på venstre side.

Det er en perfekt sommerkjole, men jeg kunne ikke dy mig og havde den på til min årsdag med hvide stiletter, som også har en pink sål, så alting går op i en højere enhed. Jeg valgte at gå lidt mere klassisk med hele looket og derfor er håret stylet i en Marilyn Monroe inspireret frisure og det samme gælder makeuppen. Røde læber for at bryde pink-on-pink og for at skabe lidt kontrast. For at nedtone looket på sådan en torsdag aften, som det nu var, så smed jeg en cowboyjakke over med snit i taljen.

Hvor meget jeg end elsker den kjole, så er det godt nok ikke en, man skal tage på, hvis man planlægger at spise meget. Jeg var lige ved at lyne lynlåsen ned allerede i restauranten og jeg kan godt love for at hyggesættet fandt sin vej meget hurtigt, da jeg trådte ind ad døren.

2018-03-01-14-51-132018-03-01-14-53-52 2018-03-01-14-56-02 2018-03-01-14-59-57 2018-03-01-16-02-01 2018-03-01-16-07-41 2018-03-01-14-57-34

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 ÅR: Rask fra spiseforstyrrelsen...