Frk. Mejers february picks...

10 ting du (måske) ikke vidste om parfumer

 

1  – Der findes syv forskellige familie som parfumedufte er opdelt i. Det er meget normalt, at man ofte bevæger sig inden for samme familie, da der er et væld af undergenrer. De syv familier er: blomster, florientalsk, orientalsk, gourmand, grøn, chypre, træ og fougére. Den sidste kategori er ofte der herreduftene hører til.

2 – Man skal ikke blive for overvældet af en god parfume, når man dufter til den i forretningen. Parfumen udvikler sig over lang tid og kan derfor ændre sig fra velduftende til noget værre noget på bare 24 timer eller mindre. Så få et sprøjt på håndleddet og lad den sidde hele dagen. Lad være med at gnide håndleddene sammen, da de ødelægger udviklingen. Duft så til den i løbet af dagen, hvis den bliver ved med at være god, så kunne den være værd at investere i.

3 – Parfumer er opbygget i tre lag – top, hjerte og base. Meget ofte indeholder hjertet enten rose eller jasmin i en eller anden grad. Basen er den del af parfumen, som holder længst tid på huden og er den som man kan dufte efter nogle timer. Den indeholder ofte et hint af træ eller musk for ekstra dybde.

4 – Chanel har deres egne blomstermarker, hvor de høster blomsterne til deres skønne dufte.

5 – Chanel no. 5 blev lavet ved en fejl, da parfumeuren tabte lidt for meget Aldehyd ned i, så der kom 10 gange så meget i som opskriften havde beordret. Det var dog godt nok til Coco Chanel, da hun valgte den ud af de prøver, som blev hende vist. Det var den femte prøve og derfor endte den ikoniske duft med at hedde No. 5. Duften blev første gang lanceret i 1921.

6 – Yves Saint Laurents reklame for den ikoniske Opium vakte røre blandt folkene. Den udkom i 1977 og viste en smuk, liggende Jerry Hall. Hall ligger henslængt på orientalske puder og tæpper og har en “kom-og-tag-mig”-vibe. Det kulminerede med parfumens navn “opium” som henviser til narkotikaet.

7 – En der fremstiller parfumer kaldes enten for “parfumeurs” eller “næser” på fransk en “Le Nez”. Deres lugtesans er trænet til at kunne dufte forskel på selv de fineste duftnoter.

8 – Parfumebrandet Guirlain kom i krise da der kom restriktioner på det særlige ingrediens fyrrelav. En nøgleingrediens i parfumen Mitsouko. Så for at løse denne krise lavede man det syntetisk, men da det viste sig ikke at være det samme måtte “næsen” Thierry Wasser tilføje selleri og vupti, så duftede Mitsouko atter som den plejede.

9 – Hvis man vil bruge sin parfume til at flirte lidt ekstra med, når man er ude i byen anbefales det at duppe lidt på kravebenene, så når han læner sig ind for at hviske en i øret, så stiger duften op i næsen. Da dufte netop stiger op kan man med fordel også duppe lidt i knæhaserne og på anklerne.

10 – “Grønne” dufte har det med at evaporere hurtigere, da deres duftnoter er mere subtile og ofte består af citrus, appelsin og bergamotte. Det er i denne familie at man kan finde sin sommerduft. De laves stort set kun i Eau de Toilette eller Eau de Cologne.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frk. Mejers february picks...