Jeg føler mig bare hjemme i et par høje hæle...

The importance of owning nude lingerie…

 

/Reklame/ House of Lingerie

Det er jo efterhånden ikke nogen hemmelighed, at jeg knuselsker lingerie og kan bruge rigtig meget tid i den afdeling. Det har hele tiden været noget, som jeg går op i, fordi det handler rigtig meget om, at skabe en rar følelse under tøjet såvel som det man har på. Hvis ikke at man føler sig fin indvendigt, så kan det nogle gange være svært at udstråle den selvsikkerhed, som man kan gå og gemme på. Jeg har altid haft et stort flow i min lingerieskuffe, fordi jeg har en størrelse der gør, at H&M også kan virke rigtig fint, men der er bare noget helt særligt over, noget lækkert kvalitets lingerie som dette sæt. Jeg modtog det fra Houseoflingerie.com og det er af ingen ringere end burlesquedronningen Dita Von Teese. En kvinde som i den grad har fokus på de små detaljer og som forstår vigtigheden at undertøj, som noget mere end bare påklædning. Hendes designs spænder vidt far sensuelle blonder, leopardprint og så er der også det fine nude sæt her.

Jeg kan ikke undvære lingerie som er nude. Jeg har så ofte en hvid eller lys top på, så derfor kan det ikke undgås, at man skal ud og investere i noget, som ikke kan ses under. Jeg har prøvet hvide BH’er, men det ender tit med, at man kan se dem alligevel. Engang imellem kan de se smukt ud med en synlig BH og andre gange skal det bare være klassisk og neutralt. Jeg ville rigtig gerne have taget billeder i det her sæt, men det kommer for tæt på min egen hudfarve, hvilket er godt i praksis, men knapt så heldigt, når man har en blitz, en lampe og forsøger at fange essensen. Jeg faldt pladask for det her sæt, fordi det beviser at neutrale farver ikke nødvendigvis behøver at være kedeligt eller bedstemoragtigt. Sættet er ufatteligt komfortabelt og netop fordi det passer så fint til min hudtone, kan jeg tage hvad som helst udover og man vil ikke kunne ane BH’en eller trusserne igennem. Simple detaljer som den smukke blondekant gør, at der sker lidt mere og at det gøres finere. Alligevel er det så lidt, at man stadig kan benytte sættet under noget lyst.

Jeg har en regel om, at hvis jeg ved, at jeg skal ud og prøve rigtig meget tøj, så har jeg altid et nude sæt på. Det gør, at jeg slipper for underlige sorte, røde, lyserøde stropper og jeg ved ikke hvad. Det gør også, at jeg kan prøve hvad som helst og ikke skal abstrahere fra en sort BH eller en trusse, som man ville kunne se fra månen af. Det kan så nemt ødelægge helhedsfornemmelsen og man ved ikke om man skal hænge det tilbage eller prøve det derhjemme med en anden BH. Et sæt som Dahlia BH’en og de klassisk skåret Dahlia trusser  har et utrolig feminint touch, samtidig med at det er praktisk og behageligt. Det er lavet af microfiber, hvilket er komfortabelt og lækkert. Det har samtidig også et retro look, som jeg er helt vildt med. Det er tydeligt at se, at Dita Von Teese har influeret det med sin 1950’er stil og det får noget lækkert pinup over sig. Der er så mange forskellige valgmuligheder bare i Dahlia-serien, så om det skal være almindelige trusser, højtaljede, brazilian og om der skal flere blonder på BH’en eller om man har lyst til at tilføje en hofteholder, så er der mulighed for det også.

Jeg anbefaler virkelig, at man går ud og investerer i et neutralt sæt, som passer til ens hudtone og der er en del smukt og komfortabelt lingerie at finde hos House of Lingerie, så det er bare med at komme i gang med at lede og finde det næste sæt. Det gør virkelig en verden til forskel!

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Jeg føler mig bare hjemme i et par høje hæle...