Foodie: Kartoffelpizzzzzz med ruccolapesto.

Being a salesassistent: Klassiske kundetyper..

Nu har jeg selv arbejdet som salgsassistent i ca. fire år sammenlagt. Jeg har egentligt været glad for det langt hen ad vejen, fordi der findes heldigvis rigtig mange dejlige kunder. Dog findes der også bare de der klassiske kundetyper, som kan gøre en træt helt ind i knoglerne. Der burde været et program, hvor alle blev sendt ud i detailbranchen i et par uger, så alle kan opleve, hvordan det er at være ekspedient.

 

Den afvisende
Man forsøger desperat at få øjenkontakt, så man bare kan give et lille hej, men kunden afviser ved bare at stirre på alt andet end ekspedienten. Tydeligt mærket af alle de oplevelser hos “supersælgere”. Ens “hej” bliver ignoreret og man må i den grad lade smalltalk og hyggesnak blive derhjemme.

Parret i matchende jakker og attitude
Dem som ankommer i samme Ralph Lauren jakker og som uden tvivl sipper hvidvin og spiller tennis i weekenderne. Der er et eller andet arrogant over deres attitude og som om, at de er bedre end de produkter, som er i butikken. Alligevel kan man høre at de mumler om, hvor dyrt det hele er og er sikkert også det par, som smider kommentarerne om, at det kan findes billigere, inden de valser ud igen.

Bros, bros og atter bros
De findes både i enkeltudgaver og som samlet pakke af the-bro-collection. De kommer ind fyldt med humør og smart attitude. Der kastes flittigt med dumsmarte kommentarer og det bliver lidt en leg af at skulle få ekspedienten til at se så forvirret ud så muligt, når de forlader forretningen. Det findes også i den udgave, hvor de måske gerne vil imponere lidt mere og højt bliver der elsklameret kommentarer som “Av, var? Jeg har godt nok ondt i kroppen efter den hårde tur i fitness. Ikke, Kenneth? Du kan godt huske, at jeg var i fitness igår ikke? De her guns skal jo holdes ved lige.” Alt imens der kigges over imod ekspedienten, som allerede har set at de “guns”, hvis ikke er så vedligeholdt, som der påstås.

Overshareren
Dem som fortæller hele livshistorien og det eneste man nåede at ytre var “hej, kan jeg…..”
Det er sødt, fordi nogle gange vil man bare gerne fortælle nogle ting, men hvad man ikke kan nå at få af informationer på kort tid. Imens står man med det stiveste smil, fordi den historie om fodvorten, som skulle opereres væk og endte i noget værre palaver, var man ikke lige forberedt på. “Ah”, “ja,” og “nåååh” bruges flittigt i det toneleje, som situationen har brug for.

Dem som ikke køber noget
Dem er der selvfølgelig mange af, men der er dem, som man bare kan se det på med det samme. Unge piger som skal se på al makeuppen eller prøve alle skoene, men man ved at det bare er en efter skole-aktivitet, fordi de ikke gider at tage hjem endnu. Man prøver bare at få tiden til at gå, imens man overhører historien om, hvad Patricia fra parallelklassen havde gjort den anden dag.

 

Den vage kunde
Den kunde som peger ud i luften eller svinger armen og siger “den der”. Man ved ikke hvilken, så man prøver at gennemgå det felt, som armen svingede i og lettere irriteret bliver der sagt “den der sorte en”. En information som på ingen måde indskrænker feltet. Det er også den kunde der kan finde på at sige ting som “Jeg vil gerne anbefales en god parfume.” Jamen, hvad er det? Man prøver desperat at snævre det ind ved at spørge til, hvad kunden foretrækker (frisk, sød, blomstret etc) og det eneste der kommer er et træk på skuldrene og svaret angående en “god parfume” gentages. Nogle gange rammer man alligevel noget og andre gange må man bare opgive.

Telefonsnakkeren
Den type, hvor man ikke helt kan regne ud, hvornår der snakkes til en og hvornår de snakker til vedkommende i den anden ende af røret.

Børnefamilien
Chaos is here. 10000 børn og forældre der ser opgivende ud. De familier der ikke opdager at deres barn har tabt en hel slushice på gulvet og som man selv ikke havde set, da de kom ind. Også dem som man ikke rigtig kan vejlede, fordi man afbrydes af utilfredse og plagende børn. Der kan opstå en del skænderi forældre og barn imellem og der står man bare og venter på at uvejret har lagt sig.

“Jeg skal bare liiiiiige”
Den kunde som tror, at så længe at de har nået at stikke armen ind ad døren inden at man lukkede helt, så må man godt tage sin tid. Man prøver på høfligste vis at hinte til tiden og endda sige, at man har lukket. Ni timer på arbejde og man vil bare gerne hjem nu, som i lige nu. Responsen er altid “Jeg skal jo bare lige kigge hurtigt” og det ender fra tid til anden i at tage længere tid end man på noget plan orkede.

 

 

   

4 kommentarer

  • Hahah, genialt indlæg! Jeg kender typerne aaaalt for godt! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åha jeg har stiftet bekendtskab med samtlige kunder op til flere gange under mine 3 år i Bilka og 12 år i Matas. Er så enig i, at alle burde opleve at arbejde i detailbranchen mindst én gang i livet – så kunne man nok komme et par af ovenstående typer til livs (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HAHAHA, årh hvor det minder mig om min tid i H&M – hold kæft hvor er det spot on 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig et sjovt indlæg! 😀 Tak for det på sådan en grå mandag.
    Jeg er selv uddannet i butik, men har dog skiftet fag siden. Men jeg kender vidst alle kundetyperne 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Foodie: Kartoffelpizzzzzz med ruccolapesto.