Juleoutfit tænker du? Men hvor er alt det røde, glimmeret og det julede? Det er skåret væk og erstattet med peaches’n’ pink i stedet for.  Jeg har virkelig ikke været i julehumør endnu og min playliste byder mere på Phlakes lækre toner end det gør på Mariah Carey og Michael Bublé. Det mest julede hos mig er nok mine to julekalendere og den lyskæde, som pryder, men den er der jo hele året rundt, så det gælder vel ikke rigtig. Nå, men jeg har virkelig overvejet meget, hvordan at jeg skulle se ud juleaften, fordi det er meget stille og roligt i år. Jeg overvejede meget at tage en kjole på fra sidste år, men jeg har lidt en tradition med altid at købe et nyt outfit til jul og til nytår. Først havde jeg planlagt et pleated jumpsuit, men det bliver til nytårsaften i stedet for. Jeg kan også tydeligt mærke på mig selv i år, at jeg ikke har haft lyst til at betale en bondegård for en kjole, som jeg kun har på én aften. Derfor har jeg også haft stort fokus på at kunne genbruge det til hverdag efterfølgende. Jeg har lige bestilt blusen og nederdelen hjem og resten har jeg allerede liggende. Jeg aner ikke, hvordan noget af det kommer til at se ud på mig, men det røde er skiftet ud med pink detaljer og sådan er det.

Sammenlagt har det hele kostet 1206 kr, men fordi at jeg havde så meget af det, så har jeg kun givet 380 kr. Der er heller ingen der siger, at man skal købe designersko, fordi pink sko kan man også finde til en billige penge. Jeg har linket så vidt muligt til de ting, som jeg har her og ellers er der et alternativ.

Stilen i år er meget inspireret af de sene 1950’er og starten på 1960’erne. Det er lidt den periode, som jeg bevæger mig rundt i alligevel, så derfor var det oplagt.

The Blouse – Monki, 180 kr // Alternative
En peachy bluse som har sæsonens mest populære feature – ærmerne. Det er ikke nok med et standard lige op og ned ærme, der må godt ske noget mere. Denne her har lige et par frills, som gør blusen mindre standard at kigge på. Den er lettere gennemsigtig, så man kan style den med en nude BH (I’ll do that) og ellers kan man være mere bold og gå med en farvet BH under. Derfor er den også perfekt til både hverdag og fest, fordi den kan styles op og ned.

The Skirt – Monki, 200 kr // Alternative
Nederdelen er en Online Exclusive, så den findes altså ikke nede i din lokale Monki i lige netop det print. Dog fås den i standard sort og begge har knapper hele vejen ned foran. Jeg faldt lidt for dette grafiske print, da ansigterne minder mig om 1960’ernes ikoniske modeller Twiggy og Edie Sedgwick. To kvinder som jeg har fundet stor inspiration i ren stilmæssigt. I øvrigt blev de store og voldsomme print på nederdele meget populært i 1950’erne og opefter. Så derfor passede det jo perfekt til den tidsperiode, som jeg prøver at give et moderne spin.

The Shoes – Carvela Kurt Geiger  “Livia”, 550 kr // Alternative
Jeg har vist dem frem før og nu er de her igen. De fine Carvela sko i en rigtig smuk pink farve. Det er lidt for at bryde det peachy look, fordi jeg er en meget lyshudet frøken og jeg skal helst ikke se udvasket ud. Det giver lidt spil til det grafiske, sort/hvide i nederdelen og det er en smuk kombination til de peachy. Skoen er inspireret af Jimmy Choos “Hangisi”-model – den fra Sex & the City. Kurt Geiger indgik et samarbejde om at få lov til at designe noget, der mindede om til en mere fornuftig pris. Den kom også i blå, men generelt er modellen udgået og jeg fik den også på udsalg for snart to år siden.

The Nails – Essence Cosmetics “Instant Party”, 26 kr
Denne her neglelak har jeg snart snakket om en milliard gange, men den er virkelig god, holdbar og så er den billig. Det er en smuk pink farve, som passer perfekt i tonerne til både sko og negle. Jeg kan godt lide at give looket kant, men der skal også være en rød (eller pink) tråd, som binder det hele sammen. Så for at undgå stilforvirring, så kan man bryde looket med matchende negle, sko og læber. Så er der nemlig også stadig fokus på det vigtige, som er selve outfittet af nederdel og bluse.

The Lips – Lancome L’absolu Lipstick – 250 kr // Alternative
Jeg tror at min udgave måske er udgået, men alternativet er stort set det samme. Det er en langtidsholdbar læbestift, som ikke udtørrer læberne og så er den i en smuk pink farve. Det giver lidt liv til ansigtet og det er nødvendigt for sådan en som mig, som ovenikøbet tager en pastelfarvet bluse på. Så for ikke at blive hvisket helt ud, så er det et godt tip at smide noget farve på læberne.

2 comments

Svar

Jeg er fan! Vildt fint outfit <3

Svar

Virkelig et fint outfit! Jeg er vild med det <3

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *