Ja, hvor egentligt?

Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor at andre gør det, men jeg kan forklare hvorfor, at jeg har gjort det. Jeg blev tilbudt samarbejde med Hunkemöller tilbage i sommers og jeg var virkelig beæret over det. Jeg havde frit valg på alle hylder og der var ingen, som havde sagt, at jeg skulle have det på. Jeg kunne have valgt så meget andet, men da jeg sad med den mulighed, så gik det op for mig, hvor vigtigt et budskab det hele kunne gå hen og blive til. Det handler ikke om, at jeg skal vise min krop frem og at andre skal sige “wow, hun er flot”. Det handler langt mere om, at jeg gerne vil vise min krop med henblik på diversitet og den almindelige pige. Jeg har aldrig lagt feriebilleder op i bikini, fordi det har jeg altid været for genert til. Jeg har sjældent haft lyst til at vise mig frem på stranden og grundet en spiseforstyrrelse, så har jeg generelt bare ikke haft et godt forhold til kroppen. Det har jo helt sikkert handlet meget om det forhold, som jeg selv har skabt til mig selv, men jeg tror også, at påvirkningen fra alle de sociale medier af de perfekte piger med perfekte kroppe har fyldt indeni mig. Jeg har gerne ville være solbrun, slank, lækker og have en god krop med en flad mave. Langt hen ad vejen har jeg accepteret mine brede hofter, men det der med en flad mave. Det var virkelig målet for mig. Jeg ville helst ikke have, at der var noget fedt på og den skulle bare ikke fylde for meget. Det har altid været mit sindssyge mål og det er jo umuligt at have. Selv dem som træner og gør alt muligt, de har jo stadig mave. Det er en del af at være pige, fordi der skal være lidt ekstra på. Det kommer fra naturens side, men det ville jeg bare ikke accepere. Nu har jeg lagt lingeribilleder op flere gange og jeg ved ikke om det bliver det sidste. Det tror jeg ikke. Det har bare været så vigtigt for mig at overskride den grænse det var. Mest fordi at jeg gerne ville vise verden, at kroppe ser forskellige ud. Jeg er stadig en slank pige og jeg ser da forholdsvis godt ud. Jeg er ingen model og bliver det heller aldrig, men jeg er begyndt at føle mig rigtig tilpas i egen krop. Det er jo ikke så vigtigt om man er en str. 34 eller 44, hvis man bare er et godt menneske. Jeg anser mig selv som et menneske, som har mere at byde på end en størrelse og et tal på vægten. Det har nemlig også været budskabet i begge lingeri-shoot. Det første kom til at hedde “Being comfortable in your own skin… and lingeri” og det andet endte med “Being confident, body positive and saying f… u beauty standards”

Begge havde til formål at sige f… u beauty standards og jeg ved ikke hvad. Ingen kan alligevel leve op til dem og ikke engang pigerne i bladene ligner dem selv. Jeg har brugt rigtig meget af mit liv på at leve op til et eller andet obskurt ideal, som var umuligt at indfri og jeg gider ikke bruge mit liv på at være fanatisk længere. Jeg vil gerne have det godt med mig selv. Der var et par stykker i min familie, som ikke forstod, hvordan at jeg kunne lægge billederne op. Mest af alt fordi, at jeg er meget påpasselig med min påklædning. Jeg er sjældent nedringet og jeg er bruger heller ikke rigtig alt for korte nederdele og kjoler. Jeg går altid efter et lettere konservativt, men elegant look og så er kontrasten ret stor, når jeg pludselig sidder på en skammel kun iført en bodystocking. Jeg tænkte faktisk ret meget over det, fordi hvorfor kunne jeg det ene og ikke det andet. Hvorfor havde jeg lyst til at lægge de billeder op og samtidig være så stolt af dem? De viser jo temmelig meget hud og er meget unlike me. Og dog.. Jeg tror virkelig at budskabet om kropsidealer og at være stolt af den krop, som man har, fyldte mere end bare at smide lingeri op. Indlæggene har handlet meget om at gå fra at være bange for at vise sig selv til pludselig at stå frem. Jeg føler mig da sårbar, men det er også vigtigt at vise overfor andre. Jeg vil gerne give budskabet videre om at kropshad ikke behøver at være en livslang ting. Det fylder stadig mere end andre dage, men langt de fleste dage er jeg glad for at være mig og have det udseende, som jeg har. Det var vigtigt at vise, at vi er forskellige. Jeg har strækmærker og ar. Jeg har små bryster, jeg har folder, lidt mave og jeg har en stærk krop. Præcis som så mange andre. Vores kropsbillede i dag er så forskruet og jeg gruer for de generationer, som skal vokse op i denne instagram-kultur, hvor alt kan redigeres og tilføjes filtre. Det viser jo ikke virkeligheden. Jeg har stadig opstillet billederne. Men alligevel viser de, hvem jeg er. De seneste billeder endte med en noir-stemning, men de er ikke redigeret. Der er tilføjet black/white-effekt, men det er faktisk det. De andre er bare ændret lidt i farverne, men jeg har aldrig redigeret mig eller min krop på billeder. Der er, hvad der er og det er mere end okay. Billeder under viser også lidt essensen fra hvert shoot. Der skete lidt af et skift fra det søde, hyggelige shoot fra første omgang, hvor det var vigtigt for mig ikke at blive vulgær. Det andet shoot opstod meget pludseligt, da jeg bare opdagede, hvor smukt lyset var lige der og vupti, så endte det med at blive langt mere sensuelt. Det vigtigste for mig har bare været, at jeg selv har været stolt af billederne og at de viser forskellige sider af mig selv.

Jeg har altid brændt meget for at snakke om krops- og skønhedsidealer, fordi jeg er på den ene side så optaget af dem og så bange for dem, fordi det kan hurtigt skabe ubalance og usikkerhed. Det er svært at følge med i dag og der har altid været et stort pres på at se godt ud. I dag proppes man bare med det dag og nat. Det popper op hele tiden og jeg synes at det er svært ikke at blive ramt af det. Man kan jo ikke altid bare sortere det fra og ellers lagrer det sig inde i en eller anden del af hjernen. Jeg synes at det er vigtigt at vi ser forskellighederne og at vi hylder de kroppe, som vi har. Der er så mange og vi er alle sammen vidt forskellige. Der vil aldrig kunne blive skabt idealer, hvor alle kan være med. Ingen af os er forkerte og ingen af os har den “rigtige krop”. Det eksisterer ikke, så for mig handler lingeri-billederne om at vise, at jeg er bare én krop ud af mange og jeg er bare ganske almindelig. No fuss, no nothing. Der skal være plads til os alle.

 

2 comments

Svar

Du er SÅ sej!! Virkelig.

Svar

Uhh ha jeg kan genkende mig selv alt for godt i det du skriver. Jeg har altid tænkt meget over hvad andre tænkte om mig.

Folk har tit sagt til mig at hvis de havde min krop ville de også vise sig i lingeri, og det kan nogle gange godt gøre mig frustrere, da det ikke er det billederne handler om. Jeg prøver ikke at vise en perfekt krop frem og jeg betrakter heller ikke mig selv som perfekt da jeg også har et skævt forhold til min krop. Folk tænker automatisk at man har et sundt forhold til sin krop fordi man stiller sig op i lingeri og sådan behøver man jo nødvendigvis ikke have det. Det handler bare mere om at man gerne vil have noget lingeri på der får en til at føle en smuk og at man så igennem det en dag måske kan komme nærmere på at elske sig selv.

Jeg ved overhovedet ikke om min kommentar giver mening. Og jeg synes også der er så mange aspekter i at stille sig op i lingeri at jeg bliver hel forvirret.

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *