En update på makeup og hårkurset..

My white Christmas moment & 60s dress…

Mit juleoutfit har ændret sig en del gange henover december, men jeg har været ret meget i tvivl og mit planlagte outfit fra Monki så helt skørt ud, da det ankom. Jeg var dog ikke så meget i tvivl efter at jeg havde modtaget denne her skønne kjole fra Datid Vintage i Odense. Det var en del af en julekonkurrence, hvor man selv kunne vælge sin præmie og jeg faldt pladask for denne her hvide sag. Den er fra 1960’erne og har sikkert været brugt som en konfirmationskjole eller noget lignende. Jeg tror det, fordi at det er så sjældent at jeg kan passe vintagekjoler, fordi min størrelse ikke er så “normal” og der findes ikke lige så mange kjoler i de små størrelser. Så givet at en 14-årig pige sikkert har haft den på, så passer det hvide look jo meget fint til en konfirmationskjole. Den har det fineste strut i skørtet og er dog lidt gennemsigtig i stoffet ved toppen, men det gør nu ikke så meget. Jeg skal nok have købt en lille silkebluse at have under, men igår valgte jeg at style den med en fin nude/white blonde BH, så man kunne se den gennem stoffet. Det gav en lidt mere moderne kant, som jeg meget godt kan lide at give mine looks. Det må gerne være et mix og her kommer mit modern vintage begreb jo ind igen. Den får mig til at føle mig så feminin og den sidder som om, at den var syet til mig.

For at afrunde hele looket havde jeg taget backseam-stockings på og fuldført det hvide look med hvide sko. Man kunne have gået kontrast, men nogle gange må man godt bare gå i en retning og hvor tit kan man gå all-white anyways? Nu når julen jo ikke ligefrem har været hvid, så kan kjolen stadig godt være det.

Da kjolen jo var fra 1960’erne, hvorfor så ikke gå videre med looket og style håret i en loose beehive opsætning a la Brigitte Bardot? Øjnene var en moderne modeyes fyldt med guldglimmer og en mørk crease for kontrastens skyld. Lidt neutrale kinder og så selvfølgelig et par knaldrøde læber. Det er farven “Domination” fra Loréal X Balmain og den er nok den bedste røde læbestift, som jeg nogensinde har erhvervet mig.

Jeg havde en hyggelig jul og jeg hopper nok i denne her kjole til min kære mormors julefrokost igen i morgen, fordi den er da for pæn til ikke at have på. Den er dog lidt angstprovokerende for sådan en klodset pige, som jeg er. Så det er lidt farligt med rødvin og rødkål på bordet.

Håber dog at i også har haft en dejlig jul og har fået opfyldt alle jeres ønsker – skulle i ønske jer et look lignende mit, så er der som altid links til alternativer. Jeg kan af gode grunde ikke linke til min eksakte kjole.

Want the look?
The Dress – No. 1 // No. 2 // No. 3 // No. 4
The Stockings – Mine // Alternative 
The Shoes – No. 1 // No. 2

The lipstick – Mine // Alternative 

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En update på makeup og hårkurset..