Fra spiseforstyrret til 272 dage rask...

Being confident, body positive and saying f… u beauty standards

/Reklame/ Hunkemöller

Jeg har været så heldig at få lov til at arbejde sammen med Hunkemöller igen. Denne omgang har jeg valgt at tage en lidt andet approach end sidst, fordi jeg vil gerne vise, hvor langt at jeg er kommet med mig selv og min krop. Ikke fordi at jeg hverken er toptrænet eller ligner en model på nogen måde, men måske netop også lige derfor. Jeg har lige udgivet et indlæg om at være blevet rask og har været det i over 274 dage nu. Der er sket meget bare fra sidste shoot og jeg tror kun på, at det nok skal gå fremad. Det har gjort lidt ondt på sjælen at finde de gamle billeder fra nytår og andre tidspunkter, hvor jeg bestemt ikke var mit smukkeste eller gladeste selv.

Jeg har haft så mange ting ved min krop, som jeg ikke har fundet gode nok eller været som jeg gerne ville have. Jeg har altid bandet mine hofter langt væk, fordi de er “for store” og “passede ikke sammen med min talje”. Det har været et helvede at finde gode bukser, som passer både rundt om min smalle talje og mine brede hofter. Enten kunne jeg ikke få hevet dem op over numsen og ellers gabte de så meget i taljen, at der kunne være en ekstra person i. Jeg har næret så meget had til mine små bryster, fordi at jeg troede, at man skulle være storbarmet og fordi at jeg har fået fortalt direkte, at det var forkert. Jeg havde en periode, hvor jeg virkelig overvejede at få dem lavet, fordi jeg synes at jeg lignede en dreng. Jeg er blevet drillet med det og har gentagende gange haft mænd, som har sagt “at det var da godt, at jeg havde langt hår, ellers kunne man da ikke se, at jeg var en pige” og den gode gamle “man kan jo ikke se, hvad der er for eller bag på dig”. Ord som har sat sig i mit hoved og som har skabt en usikkerhed. Dog kan jeg sige, at jeg elsker mine små bryster mere end ret meget andet på min krop. Der er så mange fordele ved dem og jeg har på ingen måde lyst til at få plastik opereret ind i dem. Jeg tror ikke at min lykke findes der og jeg har det nu fint nok med at være et “strygebræt” og kommer der en, som ser mig for, hvad jeg er, så betyder det nok ikke om det er en A-skål eller en C-skål.

Jeg har været vred over at have haft strækmærker på lårene og bagdelen, fordi jeg ikke kunne gøre noget ved dem. Jeg har haft dækket dem til og været nervøs for at træde ud i sommerens sol i shorts, fordi der var nok nogle der kiggede. Jeg har altid holdt mig for maven, fordi at jeg har været nervøs for, om den nu var flad nok. Min mave. Mine lår. Mine former. Mine mærker. Det er hvad det er. Jeg er træt af at gå rundt og hade mig selv og min krop. Jeg er blevet rask igen og jeg har bortkastet stemmen, som konstant neglicerer mig som menneske og kun fokuserer på det ydre.

Derfor øver jeg mig i at blive mere bodypositive og lade være med at sammenligne mig med andre. Det her er min krop, det er mine mærker og det er mig. Jeg ser ud på min måde og jeg kæmper med mine ting. Jeg kan ikke leve op til samfundets idealer, som skifter i tide og utide – og hvorfor skulle jeg? Hvorfor skulle nogen af os? Vi har den krop, som vi har og det er mere end godt nok. Hvad man gør med den, det er op til en selv, men det er ens egen. Og med det sagt, så får i her mit Edie Sedgwick inspirerede photoshoot, som er lavet i sort/hvid. Det er simpelt, det er somehow elegant og det er mig. Der er ikke redigeret på det andet end farven er skiftet. Det her er min krop, som den er lige på nuværende. Jeg er stadig slank, men jeg ligner ikke en tændstiksfigur. Jeg har for første gang virkelig vist min mave frem og det har været mere grænseoverskridende end nogensinde før. For en pige som normalt trækker maven ind alle døgnets vågne timer, så er det lidt noget andet at stille sig op til. Jeg har også valgt at fejre mine små bryster med en simpel bodystocking, som intet fyld har og hov det gælder da vist også min bh. Jeg er nået dertil, hvor jeg ikke gider at alting skal indeholde pushup og jeg ved ikke hvad. Der er, hvad der er og så kan det godt være, at jeg er et strygebræt, men så er jeg et fashionabelt et af slagsen.

Det her shoot har også haft til formål at vise, at simplicity kan være så smukt. Det gælder især for lingeriet, da jeg med vilje er gået efter noget, som bare er, hvad det er. Der er små detaljer som glimmer, en velour-pyjamasjakke og ellers er resten bare sort. Det kan ikke blive meget finere end det og man behøver ikke altid være iklædt det største skrud for at føle sig som en ballerina. Jeg er ingen model og jeg bliver det aldrig, men sådan her ser lingeriet ud på mig. Det handler så meget for mig om at føle mig komfortabel og smuk på samme tid – fra inderst til yderst. Jeg siger ikke, at jeg ikke vil have dage, hvor jeg elsker mig selv lidt mindre, men jeg øver mig i at blive mere bevidst om, hvor sej min krop faktisk er.

Want the lingeri?
The Bodystocking 
The Bra
The Panties
The Jacket 

Eller shop noget helt andet på Hunkemoller.dk

   

Ingen kommentarer endnu

Du skal være mere end velkommen til at smide en hilsen, skrive en kommentar til indlægget eller give dit besyv med.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra spiseforstyrret til 272 dage rask...