#Singleliv: Dårlige dates..

Om at være sensitiv, irrationel og fyldt op…

 

Nogle gange når man er særligt sensitiv, introvert og perfektionist, så kan filmen godt knække. Jeg er sådan et menneske, som har brug for alenetid og mit eget space, men samtidig vil jeg også gerne altid være der for andre mennesker. Jeg vil gerne være hende, som er fleksibel på job, lytter til andres problemer og er nærværende. Jeg har svært ved at være nærværende lige nu for andre, men det kan jeg ikke finde ud af at sige. Jeg er dårlig til at sige fra, men der sker så mange ting inde i mig lige nu. Jeg er startet job, som er så glad for, men det er hårdt på en anden måde og der forventes flere ting af mig, hvilket er fint, men allerede der tages en bid af min energi. Jeg har lidt svært ved at finde ud af, om jeg passer sammen med de andre piger i butikken, fordi jeg er nok den eneste af os, som er så sensitiv og samtidig er jeg den nye pige. Derfor kan jeg ikke helt finde ud af om det er mig der lægger mærke til de små ting i vores samtaler og deres udtryk eller om de aldrig har været der. Jeg har en lang arbejdsweekend og startede ud med en rigtig dum dag i går med kunder, som tog al min mentale energi. Jeg havde bare en kunde som kun var ude efter at provokere mig. Han stirrede mig så meget ind i øjnene og han vidste nøjagtig, hvordan at han skulle irritere mig. Jeg havde flere kunder, som havde brug for min hjælp og han fyldte bare det hele. Jeg burde være ligeglad, men da jeg kom hjem, så gennemgik jeg det igen og han har bare syntes at det var pissesjovt at få mig på dybt vand.  Jeg er fyldt op i forvejen, fordi jeg trænger til at have mit eget sted og internettet stadig kun virker i stuen, så jeg skal placere mig der for at kunne se film, netflix eller skrive på bloggen. Luksusproblem eller first world problems og jeg det er det, men det gør at jeg ikke har noget space, fordi en af mine måder at geare ned på er at sidde med min computer og bare browse nettet igennem. Så på den energifront er jeg allerede fyldt. Det er ikke fordi, at der som sådan bliver snakket hele tiden til mig eller ud i rummet, men det er bare rigtig længe siden, at jeg har været alene. Jeg prøver samtidig at deale med hele den date-oplevelse som jeg havde forleden. Det er måske at overeagere, men det gør jeg så tit, så det er bare mig. Det irriterer mig grænseløst at han bare kyssede mig ud i det blå, fordi det var ikke sødt eller spontant romantisk. Det lyder måske nederen eller underligt for nogen, men jeg har ikke kysset med nogen siden min ekskæreste og det er ikke fordi, at jeg er hung up på ham, men fordi muligheden ikke har budt sig og de gange, hvor jeg har været i byen, så har jeg mødt en ekskæreste og så ryger min stemning altså lidt. Det irriterer mig, fordi jeg ikke havde noget at sige i den sammenhæng. Grunden til at jeg gerne ville date casual var, at jeg også ville have lov til at have en mening og sige hvad der skulle ske. Det fik jeg ikke der. Jeg fik ikke rigtig lov til at bestemme, hvem jeg ville kysse med og hvornår jeg ville gøre det, fordi jeg bare blev overrumplet. Ja, tanken var sikkert enormt sød, men det var ikke rart for mit vedkommende. Jeg havde kendt manden i en time. Det irritererede mig også, da jeg kom hjem, at jeg ikke bare er sådan en Samantha-type fra Sex and the City, som ikke tager alting så alvorligt og bare kan lege med. Det kan jeg tydeligvis ikke og det irriterer mig, at jeg skal være hende den stuck-up type, som ikke bare følger flowet. Nu var han heller ikke lige min type, så tiltrækningen manglede, men alligevel. Jeg er ikke sådan en free spirit, som bare har lyst til at tage med hjem på første date og jeg følte mig presset hele aftenen med ham. Jeg blev så træt, da jeg fortalte at jeg ikke drikker ret meget alkohol, fordi jeg ikke kan lide at blive fuld og manden i ramme alvor sagde ?det skal vi da lave om på?. Nej, vi skal ej. Jeg har ikke lyst til at lave om på det. Jeg har lyst til at udvikle mig menneskeligt, karrieremæssigt og på rigtig mange fronter, men jeg har ikke lyst til at lave det om. Der er en grund, som jeg forklarede kort inden og alligevel er det mig der skal laves om. Jeg har stået overfor for den sætning så mange gange i mit liv og det ramte virkelig et eller andet i mig. Jeg har prøvet at lave mig selv om hele livet. Jeg har prøvet at fikse mig selv, fordi jeg håbede på, at andre ville kunne lide mig. Jeg er stolt over, at jeg er nået et sted hen, hvor jeg ikke har lyst til at lave det om, fordi sådan her er jeg. Så lidt længere er jeg kommet, men jeg gør altid mit bedste og jeg prøver bare at være mig selv tro. Det er så svært. Jeg føler også, at jeg tvivler på mig selv, når jeg står på job og stadig er den nye, så hvis jeg har rykket rundt på noget, så bliver jeg i tvivl om, at jeg er for meget. Man må jo godt tænke selv og jeg kan jo ikke stå en hel dag uden kunder og bare lave ikke noget? Der er heller ikke nogen, som har sagt noget, men den der indre usikkerhed dukker bare op for tiden. Jeg er usikker på, om jeg nogensinde kommer til at kunne finde ud af at date og lige nu har jeg slet ikke lyst, men er det ikke underligt i andres øjne? Jeg har snart været single i et år. Jeg har ikke været intimt sammen med nogen og jeg har det faktisk fint med det, men usikkerheden om, hvad andre mon tænker? Jeg har så mange nederen oplevelser med i baggagen, som jeg prøver at få bugt med. Jeg troede, at jeg havde rykket mig mere, da jeg tog på date igen og jeg følte virkelig, at jeg havde fået et slag i ansigtet. Ikke fordi at han var så dum igen, men jeg følte mig bare slet ikke klar til noget af det. Hverken at kysse, røre, putte eller komme i nærheden af mig. Min ?lad være med at røre mig?-mentalitet fylder stadig helt vildt hos mig. Jeg har ikke lyst til bare at blive en genstand for andres sjov igen. Jeg har heller ikke lyst til bare at give mig selv til en, fordi jeg føler at jeg burde ruske op i mig selv. Jeg har ikke lyst til at gå imod mine instinkter og følelser. Jeg er bare så fyldt op af ting lige nu og måske burde jeg være et menneske, som slog sig selv lidt mere fri, løsnede korsettet og havde det sjovt. Men lige nu har jeg det sjovt på min egen måde. Jeg har det sjovt, når jeg ses med mine veninder, ser åndsvage serier og bare hygger med at lægge makeup og sætte hår.

Jeg er bare nået dertil i dag, hvor jeg er så fyldt op. Min grænse er ved at være nået på flere områder, men jeg har ikke tid til at slappe af. Jeg har arbejde hele weekenden, møder næste uge og andre aftaler, som jeg ser frem tid, men lige nu stresser det hele mig. Jeg tabte bare tråden helt i dag og har lige i afmagt kastet min stylecream gennem værelset, hvilket resulterede i en eksplosion. At jeg så med det samme bare gik ud og hentede en klud og tørrede det op, er så typisk mig. Det var bare da jeg tabte min hårlak at jeg ikke kunne rumme mere. Det hele føles bare så uoverskueligt, men jeg ved jo, at jeg nok skal komme igennem det. Det hele lykkes jo og det plejer det også at gøre.

 

 

   

1 kommentar

  • Matilde

    Op med humøret, du har ret…. og ingen ting er statiske, og derfor er heller ingen dårlige følelser, negative tanker eller hammer dårlige dage statiske.. de kommer for at gå igen. Jeg synes du er meget sej og har en masse indsigt i dig selv, det er modent at vide hvad man har lyst til og hvornår folk går over grænsen. Du skal nok finde en sød fyr på et tidspukt, som er så sød, at du slet ikke kan stoppe med at kysse på ham – jeg hepper hvert fald på dig! God søndag herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Singleliv: Dårlige dates..