OOTD: Bringing 60s back

Nemme krøller a la puf

Så har jeg lige givet lidt ekstra tid til at vise, hvordan man laver de her krøller. Det er stadig en meget kort guide, fordi jeg har snydt lidt. Jeg har cuttet alt ud, hvor jeg bruger tid på at krølle alle dele af mit hår osv.

Jeg har dog brugt Paul Mitchells “Express Fast Form” gel creme, da mit hår var vådt. Desuden er mit hår ikke lige vasket, så der er også en smule tørshampoo i, fordi det giver rigtig god volumen. Ydermere er der brugt et ton hårlak og der kan man jo bare vælge den, som man er glad for.

Step by Step:

1 – Spray lidt hårspray i hele håret, da det hjælper til mere volumen og mere satte krøller.
2 – Red alt håret igennem
3 – Del håret op i små sektioner. Jeg tror, at hver lok er ca. 2-3 cm bred, men jeg har taget det meget på gefühl. Krøl hver lok og vikl den bagud. Alle mine er krøllet i den retning.
4 – Fastgør hver krølle med en hårnål eller en lille clips.
5 – Lad det sidde i så lang tid, som du nu engang orker. Jo længere du venter, jo bedre blive krøllerne. Som minimum til de er kølet af.
6 – Tag hårnåle ud og red håret igennem. Jo mere du reder, jo mindre bliver krøllerne.
7 – Style som du lyster og afslut gerne med mere hårspray.
8 – Nyd dit labre hår, så længe det varer.

Sidst jeg lavede dem, så nåede jeg lige at nyde dem derhjemme. Jeg skulle en tur på Comedy Zoo og selvfølgelig skulle det regne, så selvom at jeg gemte mig under min paraply, så havde fugten altid ramt mine krøller. Så de var ikke så vellykkede, da jeg sad derinde, men who cares. Det var alligevel ret mørkt, men det er da ærgerligt, når man har brugt tid på at krølle.
Nå, men jeg håber at i kan bruge/lide videoen.

Har i spørgsmål, gode råd eller kommentarer? Så tøv endelig ikke med at skrive til mig! Møs.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Bringing 60s back