Om at være bange for at fejle...

Bianco Event: #womenneedmore, introversion & nye kollektioner

 

Sko fra SS18-kollektionen og jeg kan love for at jeg glæder mig til at de er i butikkerne næste forår. Et styks med i sort med insekter og et styks gul til mig, tak!

/Reklame/ Bianco Footwear

Jeg sidder med blikket vendt mod mine goodies fra Bianco Blogger eventet og ved siden af mig har jeg en øl stående. Jeg kan ikke huske, hvornår at jeg sidst har drukket en kold øl, men trangen kom pludselig til det. Jeg prøver at finde ud af, hvordan jeg reelt set har haft det til eventet. Det var jo meget hyggeligt og alligevel er det ikke sådan en ?jubii?-følelse, men det behøver det vel ikke at være? Jeg kendte ingen af de andre og jeg har været til events før, hvor at folk kom alene, så på den måde networker man lidt anderledes, fordi alle prøver at finde en at snakke med. Det var nok det samme, som jeg regnede med i denne omgang, men sådan var det ikke. Jeg tror, at jeg var den eneste nye pige der og det var lidt akavet for mit vedkommende. Jeg sagde hej til de søde Bianco-piger, som bød mig velkommen og forsøgte at søge igennem rummet for andre, som udstrålede forvirring, men det fandt jeg ikke. Jeg fandt derimod gripper af piger, som chit-chattede og allerede havde næret stort kendskab til hinanden, så de vidste i den grad, hvem hinanden var. Det er i øjeblikke som dette, at jeg kan mærke den introverte side af mig selv. Jeg har faktisk ikke så meget imod at være alene, men jeg kan ikke så godt lide den der ?ej, hvorfor snakker hun ikke med nogen?? som oftest dukker op, hvis man bare tutter rundt alene. Jeg aner ikke, hvad de har tænkt og ikke tænkt, men jeg når altid at overanalysere og overtænke det hele. I min desperation efter at det enten blev kickstartet eller at der måske ville dukke ét andet forvirret menneske op, så fandt jeg min telefon frem og sendte en sos til mine veninder. Den der klassiske, hvor man ligner at man skriver med nogen, så man ikke virker som en komplet idiot. Jep, den person var mig. Jeg sendte dog en reel besked, men jeg fik ikke svar så hurtigt, som jeg havde håbet på. Jeg er så pokkers introvert på så mange områder. Jeg er ikke typen, der bare stiller mig op midt i en gruppe og siger ?hej?, hvis de står og snakker. Til sidst var der en der råbte ?hej? til mig og jeg hørte det først anden gang, da jeg ikke havde været sikker på om det gjaldt mig eller om der var kommet endnu en pige til gruppen. Jeg kiggede op og smilede lettere konfust, da jeg stadig ikke var helt sikker på om det var mig.. Jeg er nemlig sådan en, som gerne vil snakke og være imødekommende. Jeg er bare ikke så god til at gøre det selv, fordi jeg ikke vil “forstyrre” de andre.

Jeg endte med at få en plads ved nogle rigtig søde piger og det var de jo alle sammen. Der var alligevel hele tiden en følelse af ikke rigtig at være med. For når andre kender hinanden så godt, så bliver man hurtigt interne og det tænker man ikke altid så meget over. Jeg har selv taget mig i det og jeg prøvede også at være lidt med. Jeg havde desperat håbet at mine pink bobler var fyldt med procenter, men måtte sande at det nok ikke var tilfældet. Jeg kunne have slået ihjel for et glas vin på det tidspunkt. Bare et lille glas til at løsne mig selv lidt op og blive lidt mere fri. Selve eventet gik i gang og det var så dejligt at høre om kampagnen fra Bianco og hvorfor at det hedder #womenneedmore, fordi det netop handlede om, at kvinder har brug for mere. Mere i løn, mere ligestilling og selvfølgelig også flere sko. Det er dog ikke så overfladisk som først antaget, da de lægger meget vægt på, at det er fordi kvinder generelt har brug for mere. Vi bruger flere penge på tøj, makeup, hår og accessories og derfor har vi generelt brug for flere ting. Derfor har vi jo netop også brug for ekstra løn, men også ekstra respekt i forhold til, hvad vi faktisk formår at gøre ud af os selv gennem udseende, karriere og så meget andet. Vi har brug for mere opmærksomhed på disse områder og brug for at andre tager kvinder mere seriøst. #Womenneedmore er en videreudvikling ad en tidligere kampagne, som handlede om equality. Jeg havde tidligere talt med min veninde om, at vi ikke helt forstod kampagnen og det måske virkede lidt overfladisk og den gamle ?ej, kvinder har bare brug for sko?-sang, men det var langt mere politisk og dybt end det. Det varmede mit hjerte og jeg kan love for at SS18 kollektionen er fin.

Det hele var godt i gang, der blev taget billeder fra alle sider og der var nærmest kø til at tage billeder af den lækre mad. Det hele var, som det skulle være. Jeg tuttede lidt rundt i baggrunden, hvor jeg kiggede på sko og har da udset mig et par stykker, som jeg gerne vil eje.. Jeg endte med at vinde en ekstra goodiebag, hvilket var ret fantastisk. Jeg kom da hvertfald hjem med Biancos egen goodiebag, produkter til håret og en meget underlig blomsterdekoration og nogle chokoladedadler.

Jeg løsnede da også mere op i løbet af aftenen, men jeg fik hele tiden sådan en følelse af, at jeg ikke rigtig passede ind og langt hen ad vejen er det jo MIN egen følelse. Der blev taget godt imod mig, men jeg ved ikke helt, hvad det var der gjorde, at jeg ikke altid bare kan være mig selv. Jeg elsker at tage til events og jeg elsker at gøre mig laber. Jeg elsker også at blogge og tage billeder, men alligevel er der et eller andet, hvor jeg bare tænker ?hvad laver jeg her?? Jeg har ikke så meget lyst til at tage billeder af dekoration, mad og alt muligt andet. Jeg har heller ikke et smart kamera eller noget. Jeg ved det det. Jeg ved ikke helt, hvad det er, som gør at jeg havde et lille stik indvendigt hele aftenen. Det var jo hyggeligt. Jeg blev taget godt imod. Jeg snakkede og de andre var søde til at tage fat i mig. Så det var jo rigtig godt. Det er ikke nemt med al den overtænkning.

Jeg gør selv nogle af de klassiske bloggerting og alligevel så bliver jeg så overvældet, når jeg står i et rum, hvor der nærmest er kø til at tage de bedste instabilleder af maden og hvor der squattes og laves andre vilde poses for at opnå den bedste vinkel. Jeg ender tit med at være den, som står i baggrunden og tager et billede af de andre. Det er slet ikke fordi, at der er noget i vejen med det og jeg har da klasket min mor over hånden, fordi hun ville drikke sin latte inden, at jeg havde taget et billede, så jeg er ikke hellig. Jeg elsker bare at kigge på det. Det er de events, hvor at det er okay at stå med telefonen fremme og snappe og alt muligt. Jeg tænker også hver gang, at nu skal jeg huske at få et billede af det eller noget andet, men ender tit med at komme hjem uden, fordi alle de andre gjorde det. Jeg er ikke så god til det der, som alle andre gør. Altså jeg er igen ikke hellig, da jeg selv sidder og klipper små makeupvideoer nu og gør mange ting som andre. Jeg har altid haft sådan en lyst til at gøre tingene på min egen måde, så derfor skulle det her indlæg også handle om Bianco-eventet, men på min måde. Jeg har ikke nogle billeder af maden eller ret meget andet faktisk. Til gengæld har jeg et indlæg, som emmer af Frk Mejer-ness, fordi at et fint event hos Bianco satte mange tanker i gang i forhold til kollektionen, mig selv og min måde at blogge på. Jeg elsker, at vi alle sammen gør noget forskelligt. Jeg elsker, at vi alle sammen falder for forskellige ting. Jeg elsker at dulle mig op, men jeg elsker også at komme hjem igen. Jeg elsker at være social, men gud hvor er det også skønt, når man bare kan tutte rundt derhjemme uden at tale med nogen. Jeg mødte nogle skønne mennesker, jeg oplevede et dejligt, politisk budskab, jeg vandt en præmie og jeg har fået mange sko på ønskelisten. Ikke dårligt, bestemt ikke dårligt.

2 kommentarer

  • Stor respekt for at du klarede dig igennem arrangementet?
    Det er bestemt ikke rart, at have det på den måde.
    Jeg elsker desuden tanken bag kampagnen men må også indrømme at selvfølgelig skal kvinder have flere sko?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes de er sejt du tager afsted på trods af du ved du får det sådan!! ☺️ Og så er det fedt det gav tanker til sådan en indlæg her! Der er så mange ting du har ret i ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være bange for at fejle...