OOTD: Fur, fire red and fab over-knees

Om at være bange for at fejle…

 

Det ligger der ret ofte. Det er sådan en underliggende frygt, som jeg har helt inde i mit inderste. Jeg ville sådan ønske, at jeg bare kunne stole lidt mere på mig selv og min mavefornemmelse. Jeg har taget nogle rigtige ærgerlige beslutninger, fordi jeg overhørte tvivlen inde i mig selv og selvom, at jeg har lært meget af de episoder, så er der stadig en frygt for at gøre noget forkert igen. Jeg er hunderæd for at fejle og alligevel ved jeg jo, at man bliver nødt til at satse indimellem. Nogle gange vinder man på det og andre gange ikke, men man finder jo ikke ud af det, hvis ikke at man tør give slip. Jeg er så dårlig til at give slip på kontrollen og jeg ville sådan ønske, at jeg kunne kontrollere alting. Jeg ville gerne kunne kontrollere, hvornår jeg møder the one, hvornår min karriere for alvor skydes i gang og hvornår jeg får lejlighed osv. Ting, som man ikke kan planlægge fremadrettet. Ting som man nødvendigvis ikke kan påvirke rent tidsmæssigt.

Jeg er bange for at kaste mig ud i noget nyt også selvom, at det føles rigtigt nede i maven. Min mavefornemmelse siger, at jeg skal være modig og at jeg er på den rette vej, men mit hoved og min usikkerhed fylder også ret meget. Jeg har på den ene side svært ved at skelne og så alligevel ikke. Jeg har taget beslutninger, hvor jeg godt kunne mærke, at det ikke var helt rigtigt, men bare gjorde det alligevel. Det er en balancegang mellem at følge maven og hovedet. En balancegang som jeg har lidt svært ved at finde ud af. Jeg tvivler ret tit på mig selv og mine evner. Jeg er nogle gange ved at svømme over af selvtillid til mig selv og en tillid til, at alt nok skal blive, som jeg gerne vil have det og dagen efter kan jeg være helt i panik over, om jeg nu gør det rigtige. Jeg ville gerne blive bedre til at holde fast i det positive og de følelser, som sender mig ind i selvsikkerhed og glæde. Jeg kan nogle gange have så travlt med det praktiske og at få styr på alting, at jeg helt glemmer at være glad. Jeg skal blive bedre til at tage nogle chancer og så holde fast i glimmeret og det positive. Jeg skal blive bedre til at stole på min intuition og følge de, som føles rigtigt lige nu er og her. Det gælder mange ting og lige nu gælder det nok meget at give slip på uni. Jeg har fundet en anden vej og jeg glæder mig meget til at gå i en anden retning, men alligevel er der en lille del af mig, som holder fast i trygheden fra uni. Det har jo hele tiden været det “nemme valg”, fordi jeg altid har vidst, at det var det, som jeg skulle. Det er lidt den samme følelse, som når jeg har været i parforhold, som ikke var gode for nogle parter og alligevel holdte jeg fast, fordi der var en tryghed. Det kan godt være, at jeg ikke var specielt glad, men hvad ville der mon ske med mig, hvis ikke jeg var der? Begge gange hvor mine forhold er blevet opløst, har det været en lettelse og en frisk start. Det har været rart at give slip på den anden part og jeg tror også, at de har fået det bedre uden mig. Nogle gange er man bare så god til at holde fast i noget negativt eller bare den samme rille, fordi det er der trygheden ligger. Det ukendte er farligt, men man oplever jo ikke noget nyt, hvis man bliver det samme sted. Det er bare det nemme valg at trække på skuldrene eller tørre tårerne væk fra kinderne og så forsætte. Jeg har altid været så bange for at blive afvist eller ikke at være god nok. Det samme gælder med uni. Uni er mit seneste forhold, som jeg er ulykkelig i og jeg har besluttet mig for at give slip. Jeg giver slip på eksaminer, læsning og at sidde på min plads og ikke føle mig inspireret. Jeg giver slip på bachelor, planlægning og min læselyst, som jeg har mistet for noget tid siden. Jeg siger derimod ja tak til at være kreativ, have det sjovt og måske tager jeg en chance, som ikke bliver til mere, måske står jeg på uni igen en dag og måske ikke? Jeg ved det ikke lige nu, men jeg ved, at jeg trænger til at komme lidt væk fra bøger og lektier. Jeg har altid fulgt en plan og jeg har altid knoklet for gode karakterer og hele tiden at skulle præstere. Jeg har selvfølgelig også haft det sjovt i skolen og på uni, men det har altid handlet mere om noget, som jeg skulle eller burde gøre og så var jeg heldig, hvis jeg fik det sjovt med det. Jeg tager altid alting så alvorligt og lige nu vil jeg bare gerne ryste det lidt af mig.

Ja, jeg er pisse bange for at fejle. Det fylder da inde i mig, men hvis jeg lige tænker mig om, så føler jeg mig parat til at give slip på uni. Så kære SDU, jeg slår op. Det er ikke dig, det er mig. Jeg trænger til en luftforandring og måske finder vi sammen igen, hvis det skal være sådan og måske ikke? Nu sletter jeg hvertfald “litteraturstuderende” fra min bio i højre side.

Jeg vover pelsen og måske bliver det godt. Det tror jeg, at det gør. Det her er det første skridt i den rigtige retning for mit vedkommende. Min egen usikkerhed til side, så glæder jeg mig til et nyt kapitel udenfor uni.

 

   

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: Fur, fire red and fab over-knees