#Singleliv - "Jeg er for gammel til det her"

Om at være i tvivl om studiet.

Jeg er sådan et sted i mit liv, hvor jeg er lidt i tvivl om det hele. Jeg har været lidt i tvivl om mine visioner for bloggen, for fremtidigt arbejde og for min uddannelse. Jeg har fundet mig selv blive hevet i forskellige retninger. Det ene øjeblik er jeg sikker på, at der nok skal ske noget og at alt er godt og det næste sidder jeg med tårerne ned af kinderne, fordi det hele føles uvirkeligt. Jeg elsker bloggen. Jeg elsker Frk. Mejer og drømmen er at lave en karriere ud af det. Jeg har så mange projekter i mit hoved, som jeg håber på at få realiseret. Jeg ved at det tager meget arbejde, men jeg vil gerne bruge mit liv på at udleve mine passioner. Jeg føler, at jeg sidder fast lige nu. Eller at jeg ikke kommer nogle vegne. Jeg sidder på et studie, som ikke engang gør mig rigtig glad og har kun ét år tilbage, men det føles som lysår væk. Jeg kan ikke se udvejen af det og jeg troede virkelig, at det ville være mit drømmestudie. Når jeg tænker tilbage på de to år, som jeg har gennemført, så er det ikke med glæde eller lettelse. Det er nok mere sådan en ærgerlig følelse af, at jeg ikke rigtig har været til stede og haft det så godt, som man måske burde have. Jeg har da oplevet at have nogle spændende fag, men alligevel har jeg haft en følelse af “hvad skal jeg dog bruge det her til?”. Jeg ved, at jeg gerne vil arbejde i modeverdenen. Jeg har ikke helt fundet ud alle detaljerne, fordi det er umuligt at planlægge. Jeg har drømt om at gå på magasinet Elles gange eller måske på ChriChri? Jeg vil være med til fashionweek, jeg vil være med på shoots og jeg vil have lov til at være kreativ i mit arbejde. Jeg vil skrive om kvinder, mode, skønhedsidealer og meget andet, som giver mig stof til eftertanke og som får mine fingre til at sitre af engagement. En følelse, som jeg oplever her på bloggen, men som jeg aldrig har haft på mit studie. Jeg har skrevet opgave efter opgave, hvor jeg ikke engang har haft lyst til gå i dybden med emnet, men har alligevel knoklet. Jeg har brugt meget energi op opgaver, som fik en ærgerlig karakter og det har været et slag i ansigtet.

Jeg troede, at jeg ville passe ind. Pigen, som elsker bøger og altid har læst. Jeg passede bare aldrig ind. Jeg har hele tiden haft en følelse af, at det ikke var min hylde. Jeg har bare hele tiden lagt den følelse fra mig, fordi man “skal” have en uddannelse. Det er jo ikke alle, som har en og der er da mange, som har klaret sig godt. Jeg har bare altid sat mig selv i hovedet, at det var en nødvendighed og at det var vejen at gå. Jeg har sat mig selv i bås som den boglige pige, som skulle have en universitetsuddannelse, men jeg er i tvivl. Jeg er i tvivl om, om det overhovedet er mig. I tvivl om, hvorfor at jeg gør det og hvorfor, at jeg har holdt ud så længe. I tvivl om, hvorvidt jeg ikke lige kunne klare det sidste år. Jeg ved det ikke. Jeg undersøger mulighederne for at gå en anden vej. Jeg er bare så træt af, at jeg altid skal være så praktisk anlagt og ikke bare tør hoppe ud. Jeg har været ved at droppe ud flere gange, men har altid stoppet mig selv, fordi hvad skulle jeg så? Jeg har lavet en brainstorm og jeg går med nogle ideer om, hvordan jeg kan finde min vej i alt det her.

Jeg er træt af at være sådan et kontrolleret menneske, som skal have styr på alting før, at jeg tør tage en chance. Det fjerner lidt det spontane i alting og selvfølgelig skal man også huske at tænke sig om, men nogle gange ville jeg ønske, at jeg var bedre til at følge mit hjerte og mavefornemmelse.

Det er ikke engang min familie, som har en forventning om, at jeg bør tage en uni-uddannelse, men det er mig. Jeg har haft planen lige siden gymnasiet og jeg har aldrig viet fra den. Jeg tog også til London, fordi det var min plan og der fik jeg et ordentlig slag over nallerne. Havde jeg lyttet til mig selv dengang, så havde jeg måske sluppet for noget af det kaos, som der opstod. Jeg har dog lært noget af det. Men alligevel finder jeg mig lidt i lignende situation nu. Jeg er ikke inspireret, jeg er ikke særligt glad og det kursus med Skrivekunst, som jeg havde glædet mig allermest til var endnu mere skuffende. Jeg har ventet fem semestre for det, som jeg har kæmpet for at nå frem til, men det har fået mig til at tvivle endnu mere. Min energi i ferien var høj. Jeg var lykkelig også selvom, at jeg ikke rigtig skulle noget og ikke havde en planlagt uge eller dage. Det var okay. Den glæde er forsvundet og jeg har svært ved at stå op om morgenen, fordi det føles meningsløst. Jeg har ikke nogen glæde ved at læse til uni eller sidde der. Jeg har måtte lade være med at dukke på i 2 ud af 3 fag, fordi jeg havde det decideret dårligt og nu holder jeg også en pause fra det sidste. Jeg har fået en følelse af, at det er ligemeget. Min bachelor er også bare en “meh”-følelse. Jeg har ikke åbnet en bog for at hyggelæse i flere måneder nu, fordi jeg har mistet glæden  ved det. Det siger mig ikke noget og jeg kan ikke overskue det. Al min læsning har været af tvang og til uddannelse eller opgaver. Det synes jeg bare er så ærgerligt, da jeg jo ikke har lyst til at miste lysten til at læse. Det er jo en stor del af mit liv. Det er nok bare en fase og den har været der før.

Ja, så det jeg siger er bare, at øv hvor kan man blive i tvivl og hvor kan verden se anderledes ud. Dog forsøger jeg at gøre noget ved det, så jeg ikke bare skriver en masse brok. Jeg tror bare ikke, at jeg er den eneste, som er i tvivl om den uddannelse og al det universitets/fremtidspjat. Det bliver hurtigt overvældende og jeg tror bare, at man burde blive lidt bedre til at tale om det. Der er vel andre end mig, der er i tvivl, men som alligevel forsætter, fordi man føler, at man “bør” eller ikke har en fuld plan B endnu?

   

12 kommentarer

  • Årh du er ikke alene med alle følelserne og tvivlen. Jeg har selv haft det sådan og er også der at jeg mangler et år af min bachelor og orker det næsten ikke. Tvivlen kommer også når man begynder at snakke om kandidat. Lysten er der bare slet ikke, men kan jeg få et job uden?? Nogen siger at man ikke kan, men det gør bare at jeg får endnu mere lysr til at modbevise det. Men jeg har det nok som dig. Jeg vil gerne have kontrol over det og det har man bare ikke. Så et kompromis bliver nok at jeg starter og så søger jeg job samtidig og dropper ud hvis jeg får noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • frkmejer

      Jeg synes, at det lyder som en fornuftig plan. Jeg er også selv i gang med at søge videre og har en plan b som rumsterer lige nu. Det er bare så ærgerligt, at man skal have det sådan og det er så demotiverende. Så jeg forstår dig virkelig godt. Ét år kan være meget, når man ikke er rigtig, rigtig glad. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er ikke alene. Faktisk rammer du hovedet på sømmet for mit vedkommende i hvert fald.
    Jeg har taget en uddannelse som jeg er glad for. Men jeg drømmer om andre veje. Mine egne veje. Og jeg håber jeg kan realisere det en dag. Jeg er stadig boglig og nyder at nørde. Men jeg drømmer om at kunne arbejde for mig selv ?
    jeg håber du mærker efter og vælger hvad der oprigtigt gør dig lykkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • frkmejer

      Dejligt, at jeg ikke er alene med det! Og tak, jeg håber også at finde en anden vej. Det tror jeg bestemt også at du gør, så du kan få lov til at gå din egen vej <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ærligt – stop op, vælg det der gør dig glad! Jeg havde en lignende følelse på mit arbejde, jeg blev demotiveret og jeg havde ikke lyst til at tage afsted – så jeg søgte et nyt og d. 1.11 starter jeg på drømmejobbet som økonomikonsulent!

    Jeg tænker at du på stående fod er på SU – det er jo ikke en ret høj indtægt, så mon ikke du kan finde noget andet at lave der kan give dig samme indtægt – arbejde i en tøjbutik eller lignende? Der er andre veje at nå sit mål, spring ud i det ❤ Kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • frkmejer

      Hvor er det dejligt, at du fandt ud af noget andet og at du glæder dig til at komme i gang. Det er skønt! Jeg har også virkelig sat mig ned og overvejet, hvad jeg skal gøre og der er også en anden plan, som lurer lidt i horisonten. Men tak for de søde ord og rådet, jeg tager det med mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du vil opleve den slags tvivl mange gange i livet uanset om du har eller ikke har en uddannelse. Mange vælger ofte at læse igen efter de har uddannet sig og arbejdet på et område i nogle år. Det er helt naturligt og du skal nok finde din vej i livet tids nok. Pøj pøj med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • frkmejer

      Mange tak for de søde ord! Jeg er ikke i tvivl om, at det nok vil dukke op i løbet af livet, sådan er det jo og så må man forsøge at finde en løsning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha, jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal starte på studie næste år af frygt for at opleve den slags tvivl, som du sidder med nu. Det lyder ikke just behageligt 🙁 Jeg håber du finder en vej, som passer lige til dig. Skrive kan du i hvert fald finde ud af, og der er da mange veje du kan gå med det skrevne sprog 😀
    Kram og kærlige tanker herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • frkmejer

      Jeg tror også at noget af den frygt som fylder os unge i dag handler om, at vi er bange for at vælge forkert. Og når vi først har valgt noget, så er vi bange for at give slip. Der er så stort et pres. Du skal gøre lige det, som du føler er rigtigt for dig og om det så er at kaste dig ud i et studie eller vente <3 Jeg er glad for, at du kan lide min skriblerier 😉 Tak! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C.

    Dette indlæg kommer nærmest som sendt fra himlen. Jeg har selv præcis de samme tanker lige pt.- jeg har faktisk haft dem utrolig længe, og ærlig talt så synes jeg de fylder mere end hvad godt er. Jeg synes godt jeg kan føle, at jeg er den eneste, der har det sådan, selvom det selvfølgelig langt fra er tilfældet. Men i hvert fald tak for, at du har skrevet dette indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • frkmejer

      Jeg tror nemlig at det er normalt at være i tvivl, men når det tager overhånd, så overskygger det jo det hele. Så jeg er bestemt glad for, at du kunne bruge indlægget til noget, men øv at du også går og er i tvivl. Du er hvert fald ikke ene om det og det er jeg heller ikke – kram! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Singleliv - "Jeg er for gammel til det her"