Er jeg bare kedelig?

Af hjertet tak!

 

Jeg ville gerne lige sige tak, tak og atter tak til alle jer, som følger med og som læser mine indlæg. Jeg er efterhånden blevet bekendt med et par stykker, som læser fast med og det er ikke kun mine forældre. Det betyder virkelig meget for mig og her på det sidste har jeg modtaget rigtig meget positiv respons.

Det er ikke fordi, at jeg skal lave sådan en hel takke-tale, men jeg ville bare lige sige, at det gør mig så ufatteligt glad, når i skriver kommentarer herinde, på instagram og på facebook. Jeg bliver glad hver evige eneste gang og især fordi mange af emnerne er rigtig personlige og det kan være svært at dele med andre, men hold nu op, hvor gør i det en hel del lettere. Det gør mig bare helt vildt glad. Jeg har især fået positiv respons på mit seneste indlæg om at føle sig kedelig og det er jeg så overrasket over, fordi jeg troede, at det bare var mig, som var lidt sær på den front. Det viser sig, at jeg slet ikke er så sær, fordi der er godt nok en del, som har det på samme måde og at finde ud af, at jeg ikke er alene er så skønt. Jeg synes også, at det er dejligt, at folk tager sig tid til at skrive til mig og fortælle, at de har de på samme måde. Jeg tror virkelig det er et emne, som man bør udforske noget mere, fordi måske ville de føles knapt så ensomt?

I det hele taget er jeg bare så glad for, at i tager så godt imod mig og mine indlæg. Det betyder langt mere end, hvad de fleste regner med. Jeg håber jo, at bloggen en skønne dag bliver endnu større og får endnu flere læsere. Dog har jeg altid haft bloggen for min egen skyld, fordi jeg lærer noget om mig selv hele tiden og jeg lærer også rigtig meget af at skrive og læse mine egne indlæg. Det er jo lidt en personlig rejse, som har fået kastet lidt fashion og lidt glimmer på sig. Jeg synes hvertfald at det har været sværere at åbne op, end jeg lige havde regnet med, men når man oplever så meget positivitet, så får jeg kun lyst til at blive ved. Det er altså dejligt, at jeg ikke kun skriver til mig selv, men at jeg kan få æren af at inspirere andre. Jeg håber jo bare på, at ved at fortælle om mine ups and downs, at jeg kan vise, at man er menneskelig og at der altid er en glad side og en knapt så glad side. Hvilket netop er helt okay. Jeg øver mig hele tiden på at acceptere de knapt så glamourøse sider, men jeg kan alligevel mærke, at jeg rykker mig. Jeg bliver hvert fald bedre til at acceptere mig selv, når jeg læser jeres søde ord og når jeg gang på gang bliver bekræftet i, at jeg ikke er helt alene. Det gør mig mere modig og en større indsigt.

Så tusind tak for at inspirere mig til at skrive, udforske flere sider af mig selv og at kunne være åben. Jeg glæder mig til at skrive endnu flere indlæg fra hjertet.

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er jeg bare kedelig?